Når familien spiser af kvindernes pensionsformue

Umiddelbart glæder det mig at læse. For jo ældre jeg bliver, jo mere føler jeg mig overbevist om, at børn ikke er sat i verden for at blive passet, opdraget og mødt af andre end de nærmeste i den første tid af deres liv. Hvis man er så heldig at være omgivet af bedsteforældre, som ikke længere er knyttet til arbejdsmarkedet, og som stiller op med varme hænder til pasning af børnebørn, så er det bestemt et godt alternativ. Men hvis det ikke er situationen, så er det med stor sandsynlighed optimalt for både forældre og børn at komme stille og roligt i gang med livet – som baby og som nybagt forælder.

Samtidigt bekymrer det mig at læse. Men det er med de professionelle rådgiverbriller på. For det er en kendsgerning, at danske kvinder fortsat halter bagefter, når det gælder opsparing til pension. Det er der tre væsentlige årsager til:

1. Vi kvinder er tilbøjelige til at vælge beskæftigelse, der lønnes lavere end mændene. Og da din pension ofte aftales som en procentdel af din løn, så giver resten sig selv – din pensionsopsparing bliver også lavere.
2. Vi kvinder er tilbøjelige til at svare ”LAV” eller ”MIDDEL” når den venlige rådgiver fra pensionsselskabet spørger, om vi er til lav, middel eller høj risiko, når vores pensionsopsparing skal investeres. Jeg har et lille regnestykke som jeg bruger i den forbindelse: Hvis du sparer 24.000 kr. op om året (eller 2.000 kr. om måneden) og hvis du siger ”LAV” – så lander din opsparing på knapt 1 mio. kr. 30 år senere – hvis afkastet vel at mærke er på 2% om året. Hvis du i stedet siger ”HØJ” – så ender du med knapt 2 mio. kr. 30 år senere, hvis det har resulteret i et gennemsnitligt årligt afkast på 6% om året. Med andre ord – du får 1 mio. kr. mere at dele ud over din pensionstilværelse. Har du 20 år som pensionist, bliver dette – uden at tage højde for fortsat investeringsafkast – til 50.000 kr. om året, eller godt 4.000 kr. om måneden. Og det udelukkende for at sige "HØJ" i stedet for "LAV"…
3. Mødrene er langt mere tilbøjelige til at tage orlov og nedsat arbejdstid end fædrene til de nye danskere. Om det er en forhandling der finder sted i det lille hjem, eller om det er kvinderne der helt af sig selv melder sig til opgaven, er ikke entydigt belyst, men den nye analyse fra Dansk Industri bekræfter status – og også dette bidrager negativt til kvindernes opsparing.

Men hvad skal vi så i grunden gøre ved det?

Uanset om du er nybagt mor; samlever/ægtefælle til en nybagt mor; forældre til en nybagt mor eller på anden måde i kontakt med en nybagt mor, så husk hende på, at det der med pensionen og opsparingen skal hun have styr på. For når vi kommer hen til målstregen – der hvor pension ikke længere er noget fjernt og meget komplekst, men noget der skal træde i stedet for din månedsløn, så bliver det pludseligt meget relevant. For her er mændenes pensionsformue i gennemsnit ca. 20% højere end kvindernes. Desværre er det også alt for sent at gøre noget ved problemet på det tidspunkt. Og helt ærgerligt er det, hvis ham du fik børnene med, i mellemtiden er ude af dit liv. Det sker for ca. 40% af alle par ifølge Danmarks Statistik. For siden 2007 har det ikke været obligatorisk at al pension deles mellem ægtefællerne i forbindelse med skilsmisse.

Hvis du har lyst til at læse hele analysen fra om familie og arbejdstid fra Dansk Industri, så kan du finde den her.