Spring til indhold

16. marts 2025

Investering i obligationer: Sådan kommer du i gang

Af kommunikation

Kundedirektør Helle Snedker og chef for obligationer og funding René Rømer, afholdt for nyligt et webinar i samarbejde med Saxo. Sammen gav de en grundig gennemgang af obligationsmarkedet og mulighederne som investor. Vi har samlet højdepunkterne fra webinaret i artiklen her.

Hvad er en obligation?

Obligationer er grundlæggende lån, som virksomheder eller stater optager hos investorer i stedet for at gå i banken. De fungerer efter samme princip som et banklån: Der fastsættes en rente, en tilbagebetalingsdato og en forpligtelse til at betale tilbage.

I modsætning til aktier giver obligationer ikke ejerskab i en virksomhed, men en fast indkomststrøm. Derudover beskattes obligationer som kapitalindkomst, hvilket kan have betydning afhængig af ens øvrige indkomstforhold.

Obligationer anses for at være mindre volatile end aktier, da de giver ejeren ret til faste betalinger. Hvis en virksomhed oplever stor vækst, vil en obligationsinvestor stadig kun modtage den aftalte rente, hvorimod aktieinvestorer får del i værdistigningen. Omvendt er obligationsinvestorer bedre beskyttet i tilfælde af, at en virksomhed kommer i finansielle vanskeligheder.

Obligationsmarkedet versus aktiemarkedet

Selvom aktiemarkedet ofte får mest opmærksomhed, er obligationsmarkedet faktisk større på globalt plan. Mange private investorer har dog en overvejende aktiebaseret portefølje, selvom obligationer kan spille en vigtig rolle for en god risikospredning. Store institutionelle investorer, som pensionskasser, har derimod en betydelig eksponering i obligationsmarkedet.

Hvordan handler man obligationer?

I modsætning til aktier, hvor prisen på en aktie er let tilgængelig, er obligationsmarkedet mere fragmenteret. Mange obligationer handles uden for børsen, og prissætningen er ofte baseret på individuelle aftaler mellem store investorer. Det gør det sværere for private investorer at finde den rette obligation til en god pris.

Renter, risiko og obligationsvalg

Obligationsrenter afhænger af flere faktorer, herunder centralbankens politik, markedsforhold og obligationens risikoprofil. Investorer kan vælge mellem:

  • Statsobligationer (lav risiko, lav rente). Bemærk: Statsobligationers sikkerhed er 100% afhængig af det udstedende lands økonomi. Derfor kan man ikke entydigt sige, at statsobligationer altid er sikre, bemærk eksemplet fra webinaret fx Tyrkiet vs DK.
  • Investment grade virksomhedsobligationer (middel risiko, middel rente)
  • High yield obligationer (høj risiko, høj rente)

Kredit-rating spiller en vigtig rolle i obligationsinvestering, hvor virksomheder og stater bliver vurderet på deres evne til at betale tilbage. AAA-ratede obligationer er de sikreste, mens BB-ratede obligationer indebærer en større risiko.

Makroøkonomi og obligationsmarkedet

Centralbankernes rentesatser påvirker obligationsmarkedet direkte. Forventninger til rentesænkninger eller -stigninger er ofte allerede indregnet i markedet, hvilket betyder, at investorer skal vurdere, hvad der endnu ikke er prissat. For eksempel har ECB stoppet sine opkøb af obligationer, hvilket har skubbet renten op.

Investering via fonde

For dem, der ikke ønsker at navigere i det komplekse obligationsmarked selv, kan obligationsfonde være en god løsning. Hos Formuepleje kan du handle flere forskellige fonde med varierende risikoprofiler. Se mere på vores hjemmeside under investeringsløsninger.

 

Se eller gense webinaret her.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver