Hvem har du begunstiget?

Når jeg spørger mine kunder, om de har taget stilling til, hvem der skal arve deres pensionsordninger, er svaret alt for ofte: ”Ja, jeg har jo skrevet testamente.” Men det er som udgangspunkt ikke testamentet, der fordeler pensionsmidlerne efter din død. De udbetales nemlig uden om boet til den eller de, der er indsat som begunstiget. Det er derfor vigtigt at have styr på, hvem det er.

Nærmeste pårørende

For hver pensionsordning, man har, blev der ved oprettelsen indgået en kontrakt, hvori det blev angivet, hvem man ønskede skulle være begunstiget. Mange pensionsordninger blev oprettet for mange år siden, måske mens man var ganske ung og uden holdning til dette spørgsmål. I de seneste mange år har det været sådan, at hvis man ikke har udtrykt et specifikt ønske, bliver der automatisk angivet ”nærmeste pårørende” som begunstiget.

Man kunne godt tro, at ”nærmeste pårørende” er et diffust begreb, men det er på ingen måde tilfældet. ”Nærmeste pårørende” dækker over følgende – i prioriteret rækkefølge:

1. Ægtefælle
2. Samlever (efter to år med fælles adresse)
3. Livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn)
4. Testamente
5. Arveloven
6. Dødsboet

At rækkefølgen er prioriteret betyder, at man først ser, om der findes en ægtefælle. Hvis ja, tilfalder hele beløbet ægtefællen. Hvis ikke, går pengene til en eventuel samlever. Først herefter – på tredjepladsen – kommer børn og børnebørn. Det er især dette, der overrasker de fleste.

Børnene skal have pengene

Jeg glemmer aldrig en af de første kunder, som jeg blev rådgiver for, efter jeg startede i Formuepleje for mere end 12 år siden. Vi fortalte hver især lidt om vores baggrund, og han fortalte blandt andet, at han blev skilt for nogle år siden, men siden har fundet ny kærlighed, og at de netop var flyttet sammen. Hans primære opsparing lå i nogle store pensionsordninger, og jeg spurgte ham derfor til, hvem der skulle arve dem, hvis han døde, inden de var brugt op. "Det skal mine børn naturligvis," svarede han – som  jeg forventede.

Da jeg forklarede ham, at pengene i stedet ville tilfalde hans kæreste, hvis de havde boet sammen i mere end to år ved hans død, blev han helt stille. Han fik derfor til opgave at ændre begunstigelsen på hver enkelt pensionsordning – både i banken og pensionskassen – til: ”Mine børn (ved anførelse af navn og CPR-nummer)”

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har nogen som helst holdning til, om det skal være samleveren eller børnene, der modtager pengene. Min dagsorden er alene, at mine kunder forholder sig til det på et oplyst grundlag – så pengene ikke havner hos de forkerte ved en fejl eller af uvidenhed.

Skal jeg gøre noget nu?

Ja, jeg anbefaler, at alle undersøger, hvem der er indsat som begunstiget på deres pensionsordninger. I de fleste tilfælde kan det gøres via bankens eller pensionsselskabets hjemmeside eller app. Hvis det ikke fremgår, bør man kontakte dem direkte – gerne skriftligt. Jeg ville selv vælge at gøre det via mail, for at få svaret på skrift.

Hvis svaret – som ofte – er "nærmeste pårørende", bør du overveje, om det faktisk dækker dine ønsker. Men selvom det umiddelbart ser fornuftigt ud, kan der måske alligevel være en idé i at ændre det. Jeg var for nylig i dialog med et ægtepar, som kun har været gift med hinanden, har to fælles børn og ingen planer om at blive skilt. Da de ønskede at give pengene til hinanden ved den førstes død og herefter til børnene ved den sidstes død, så dækker ”nærmeste pårørende” jo fuldt ud deres behov.

Men hvad nu hvis – Gud forbyde det – den ene dør ”nu”, mens de er midaldrende, og den efterlevende har masser af år foran sig med mulighed for på et tidspunkt at løbe ind i ny kærlighed? Så kan man jo bare ændre begunstigelsen, inden man har boet sammen med den nye partner i to år. Men der er jo også den mulighed, at man til den tid har glemt alt om det – så hvorfor ikke få det på plads allerede nu? Løsningen er at indsætte: ”Min ægtefælle (navn + CPR), subsidiært mine børn (navne + CPR-numre)” som begunstiget.

Så er det kun i tilfælde af ægteskab med den nye partner, at man skal huske at forholde sig til, hvem der er begunstiget. Man kunne godt spørge, om det ikke er for meget at gøre ud af det, før problematikken opstår, men det synes jeg faktisk ikke. Min påstand er, at du på 1 time kan undersøge, hvem der er begunstiget, forholde dig til, om det dækker dine ønsker, og, hvis ikke, bede om at få det ændret. Det er så ringe en ulejlighed at gøre sig for at være sikker på, at ens ubrugte pensionsmidler går til den/de rette ved ens død.

Kan pensionerne gå i boet?

Man kan faktisk godt indsætte ”Mit dødsbo” som begunstiget, hvis man ønsker at styre alle sine efterladte midler via et testamente. Men et helt ukompliceret dødsbo kan nemt være et halvt år om at komme igennem skifteretten, og komplicerede dødsboer kan tage årevis. Det er derfor en stor fordel for de efterladte, hvis du har styr på dine begunstigede på pensionsordningerne, for som beskrevet udbetales pengene direkte til de begunstigede og uden om boet, og derfor går det ret hurtigt.