
Vores investeringskoncept
1. juni 2025
Af kundedirektør Helle Snedker
Snart kører dyttende lastbiler gennem landets villakvarterer med høj musik, bannere og glade studenter ombord, og hvad er mere livsbekræftende?
Snart kører dyttende lastbiler gennem landets villakvarterer med høj musik, bannere og glade studenter ombord, og hvad er mere livsbekræftende?
Mange af de unge, der bliver studenter i disse år, ser frem til et eller flere sabbatår, før de igen sætter sig på skolebænken. Lidt luft under vingerne undervejs og lidt mere erhvervserfaring er ingen skade til.
Men alting koster penge – og dem har man typisk ikke mange af, når man er student. Derfor skal der lyde en opfordring til alle jer, der har børnebørn, og som råder over opsparing, der rækker langt ud over jeres egen levetid: Send noget videre til de næste generationer, hvor pengene kan gøre glæde, og hvor de kan være en hjælp i de år, hvor uddannelse er i fokus.
Alle bedsteforældre må i år forære deres børnebørn 76.900 kr., uden at dette udløser en gaveafgift, som er på 15%. Hvis du giver dit barnebarn et beløb i den størrelse (mindre kan også gøre det), så giv dem med besked om, at pengene skal sættes på arbejde. Giv dem eventuelt også besked om, at de kun må benyttes til de formål, som du finder rigtige. Det kunne være til køb af bolig på et senere tidspunkt; til indskud på den første lejebolig; til opstart af en opsparing til den unges pensionisttilværelse om mange år eller til en jordomrejse, når den videregående uddannelse en gang er vel overstået og inden det første ”rigtige” job kalder.
Jeg har leget med et eksempel, hvor både bedstefar og bedstemor giver det maksimale gavebeløb til studenten. Jeg forestiller mig, at den unge indbetaler pengene på en aktiesparekonto. Det er en god ide fordi skatten på afkast her er lav – kun 17%, og derudover fordi afkastet ikke påvirker udbetaling af sociale ydelser, herunder SU.
Hvis vi forestiller os, at de 153.800 kr. investeres når studenten er 18 år, så vil beløbet være vokset til 205.000 kr. når der er gået 5 år – hvis vi antager at afkastet på fx en investeringsforening med globale aktier undervejs har leveret i gennemsnit 6% om året – efter skat på 17%. Det ville gøre rigtigt godt, hvis fx den unge på dette tidspunkt er gået i gang med at studere, og måske skal have et semester i udlandet.
Hvis vi forestiller os, at den unge udviser lidt mådehold og først tager hul på bedsteforældrenes gave om 10 år, så er den i mellemtiden vokset til 292.000 kr. Sådan fortsætter sparegrisen med at vokse – og jo længere tid den får lov at vokse, jo større bliver den.
Faktisk vil studentergaven udgøre mere end 3 mio. kr., når der er gået 50 år – hvis aktier fortsat leverer i gennemsnit 6% om året efter den lempelige 17% skattesats på aktiesparekontoen.
Om det er relevant for dig og dine børnebørn, ved kun du. Men rentes-rente-effekten er en fantastisk gave at give, så måske kan dette være til inspiration for dig, der læste med – og som kender et ungt menneske, der har et langt liv foran sig.
Fortsat god søndag.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning