Spring til indhold

10. august 2025

Fælleseje og særeje: Tag stilling før brylluppet

Af senior formuerådgiver Cathrine Ørbech Couriol og kommunikation

Når to mennesker beslutter at gifte sig, er kærligheden ofte i fokus – men økonomiske og juridiske forhold spiller en større rolle, end mange tror. Valget mellem fælleseje og særeje har stor betydning for, hvordan aktiver og værdier deles ved skilsmisse eller dødsfald, og det kan påvirke både ægtefæller og eventuelle børn.

Når man siger ”ja” til hinanden i kirken eller på rådhuset, siger man også ”ja” til fælleseje – medmindre man aktivt vælger andet.

Med fælleseje deles alt, hvad ægtefællerne ejer, ligeligt ved skilsmisse eller dødsfald – uanset hvordan formuerne har udviklet sig. Undtaget er naturligvis det, som man hver især har bragt ind i ægteskabet i form af særeje, f.eks. arv fra forældre modtaget som særeje.  Formålet er at den fælles formue deles retfærdigt, så ingen part får mere eller mindre end den anden.

Pensioner er dog en undtagelse, for disse betragtes ikke som en del af formuefællesskabet, og skal derfor ikke deles ved skilsmisse.

I tilfælde af skilsmisse er der dog aftalefrihed i forbindelse med bodelingen, så hvis man er enige, kan man i praksis aftale præcis den fordeling, som man ønsker. Og det ses bestemt også i praksis, at der i al fordragelighed aftales fordelinger, der favoriserer den ene part.

Men risikoen er jo, at når man står i en skilsmissesituation, så er der lukket ned for velvilligheden. Derfor er rådet også, at man skal forholde sig til hvordan tingene skal deles, mens man stadig har varme følelser for hinanden.

Særeje i praksis

Særeje indebærer, at specifikke aktiver – f.eks. bolig, virksomhed eller andre aktiver – holdes uden for formuefællesskabet. Man sikrer særeje via en ægtepagt både før brylluppet eller senere, hvis der opstår nye forhold, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis den ene part ejer en større virksomhed eller betydelige aktiver, der ikke ønskes fordelt ved skilsmisse.

Hvis parterne hver især bringer aktiver ind i ægteskabet, kan de lave særeje på disse. Derved holdes de udvalgte værdier adskilt, mens resten af deres økonomi deles efter fællesejereglerne. Det skaber fleksibilitet, især hvis der er stor forskel på værdierne, eller hvis parterne har børn fra tidligere forhold.

Vi ser også ofte, at familien af skattemæssige hensyn sparer mere op i pensioner i den enes navn, og det giver som regel rigtig god mening. Og når der således efter fælles beslutning og med fælles midler er valgt en skæv fordeling af pensionsindbetalingerne, så vil det også være en fin beslutning at aftale i en ægtepagt, at disse ordninger deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.

Fælleseje, særeje og børn fra tidligere forhold

Et af de hyppigste problemer opstår, når der er børn fra tidligere forhold (særbørn). Ved fælleseje og dødsfald kræver reglerne, at boet skal skiftes straks, hvis der er særbørn, og ikke kun fællesbørn. Det kan skabe store likviditetsudfordringer, hvis formuen f.eks. er bundet i fast ejendom. Særbørnene kan dog (hvis de er myndige) give samtykke til, at den efterladte må sidde i uskiftet bo.

Et velovervejet særeje eller en god familieaftale gør en stor forskel for at sikre, at både ægtefælle og børn tilgodeses i henhold til intentionerne.

Skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje

Der findes flere former for særeje, herunder:

  • Skilsmissesæreje: Aktiverne holdes uden for bodelingen ved skilsmisse, men ikke ved død.
  • Fuldstændigt særeje: Aktiverne holdes helt uden for fællesejet – både ved skilsmisse og dødsfald.

Især hvis én part driver virksomhed eller har store værdier, vælger mange at lave skilsmissesæreje, så virksomhedens overlevelse ikke er truet i tilfælde af skilsmisse, men stadig kan gå i arv ved død.

Disse fejl begår mange

En udbredt misforståelse er troen på, at man automatisk arver hinanden efter "sambo-lov" – altså at ugifte, der har boet sammen i to år, er sikret som ægtefæller. Det er ikke korrekt. Samlevere arver kun hinanden via pensioner og livsforsikringer, ikke resten af formuen, medmindre der er lavet et testamente.

En anden hyppig fejl er at undlade at opdatere testamenter og ægtepagter, især når familiesituationen ændrer sig – f.eks. ved flere børn, frasalg eller køb af store værdier eller nye ægteskaber. Derfor bør relevante dokumenter gennemses med jævne mellemrum, eller når situation eller lovgivning ændrer sig markant.

Rådgivning er afgørende

I sammensatte familier med både fællesbørn og særbørn, samt hvis der er større formuer på spil, bør man altid søge professionel rådgivning. Lovgivningen er kompleks, og fejl kan få alvorlige økonomiske konsekvenser – ikke kun for ægtefællerne, men også for børnene og senere generationer.

En advokat kan hjælpe med at afdække alle scenarier og sikre, at både særeje, fælleseje, testamente og eventuelle familiefonde er tilpasset netop jeres familie – også hvis der er børn med særlige behov, generationsskifte af virksomhed eller ønsker om at sikre enkelte arvinger.

Formuen, familien og livet ændrer sig løbende. Især ved sammensatte familier, generationsskifte eller store værdier er planlægning vejen til, at jeres ønsker bliver til virkelighed.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver