Spring til indhold

8. juni 2025

Er din timing i investering dårlig – så prøv med tålmodighed

Af kundedirektør og partner Helle Snedker

Var du som investor i tvivl, så har Donald Trumps globale handelskrig, verbale udbrud og brudte historiske alliancer mindet os om, at finansmarkeder går op og ned.

Værst så det ud i april, da aktiemarkedet faldt 12-14 procent på en dag, lige efter Trump annoncerede sine massive toldsatser.

Det tabte er siden genvundet, og udviklingen på det globale aktiemarked er i skrivende stund stadig negativ, men dog begrænset til omkring minus 3,5 procent år til dato (primo juni)

Timing er svært – tålmodighed er bedre

I det lys kan timing i forhold til at forblive i eller sælge ud af sine investeringer få stor betydning, særligt når kurserne begynder at glide nedad.

Faktisk har der de seneste 20 år (siden 2005) kun været fire år, hvor aktiemarkedet har leveret et negativt afkast. 2008 står ud som et rædselsår med et afkast omkring minus 40 procent. De øvrige er 2011 og 2018 – med fald på under 5 procent og til sidst 2022 med minus 13 procent.

Kigger vi lidt dybere i et historisk perspektiv, kan man se, at tålmodighed har kunnet betale sig.

På sigt indhentes det tabte

Det gennemsnitlige årlige afkast i det globale aktieindeks de seneste 20 år (opgjort i danske kroner siden 1. juni 2005) har været 8,36 procent.

I den periode var der som nævnt fire år med negative afkast – hvoraf ét var rigtig slemt, nemlig under finanskrisen fra 2007-2009.

For dem, der blev hængende dengang, er det tabte for længst tjent hjem igen. Men for dem, der solgte, da det så allerværst ud, og først købte igen efter de følgende års kraftige stigninger, er det en helt anden historie.

Måler vi på 15 års sigt (fra 1. juni 2010), er det gennemsnitlige årlige afkast opgjort til 10,73 procent.
På 10 års horisont (målt fra 1. juni 2015) er det gennemsnitlige årlige afkast opgjort til 8,80 procent – og hvis vi ser på de seneste fem år, er det gennemsnitlige årlige afkast lige nu 12,67 procent.

Se kritisk på din risikoprofil

Når vi rådgiver om investering, anbefaler vi kun at købe aktier for de penge, der med stor sikkerhed ikke skal bruges de kommende fem år. Årsagen er, at der med en længere investeringshorisont alt andet lige er god sandsynlighed for, at det samlede afkast ikke ender negativt.

Når man lægger en investeringsplan, kan det altså være en god idé at holde fast i den – uden at lade sig påvirke af de udsving, der kommer undervejs.

Dem, der på grund af faldene i starten af april i år valgte at sælge ud, kan her på bagkant af de efterfølgende stigninger få svært ved at finde det rigtige tidspunkt at komme i gang igen.

Mit råd til jer er at overveje en anden (lavere) risiko på jeres investeringer, inden I vender tilbage. En investering, som I har mulighed for at holde fast i, uanset hvad de finansielle markeder kunne byde på af negative overraskelser.

Dem, der valgte at blive hængende siden april, kan glæde sig over at være kommet nogenlunde tørt på land igen.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver