Vores investeringskoncept
23. november 2025
Af kundedirektør Helle Snedker
Julemåneden nærmer sig, og hos Formuepleje holder vi traditionelt ekstra mange kundemøder på denne tid af året. Samtalerne handler tit om skat, planlægning – og gaver.
Mange af vores kunder er i den situation, at formuen rækker længere end livet, og når vi gennemgår nedsparingsplaner, dukker spørgsmålet ofte op: Hvordan kan man give sin formue videre på en fornuftig måde?
For at udnytte mulighederne og give pengegaver som et forskud på arven, skal man kende gaveregler og beløbsgrænser, som ændrer sig fra år til år.
Ægtefæller kan give hinanden gaver uden afgift – uanset størrelse. Siden Ægtefælleloven kom til i 2018, er der ikke længere krav om gaveægtepagt, heller ikke ved store gaver.
Af bevismæssige grunde anbefaler vi dog et skriftligt gavebrev, hvis gaven ikke blot overføres fra konto til konto. Overdrager du fast ejendom, skal gaveoverdragelsen tinglyses.
Vær opmærksom på, at gaver kan omstødes ved en ægtefælles konkurs – også flere år efter. Konkursloven har forskellige regler afhængig af, hvor lang tid der er gået, siden gaven blev givet.
Til børn, børnebørn og andre nærtstående gælder faste satser. I 2025 kan du give op til 76.900 kr. pr. person afgiftsfrit. Giver du mere, udløser det overskydende beløb 15% i gaveafgift.
Begge forældre kan give beløbet, så der er gode muligheder for at overføre formue på en skattemæssigt fordelagtig måde.
Hvis du en dag har givet alt væk og lever længere end forventet, gælder de samme regler den anden vej – børn og børnebørn kan også give gaver til forældre og bedsteforældre.
Mellem søskende gælder ikke den samme afgiftsfrihed. Vil du hjælpe en søster eller bror økonomisk, må det ske via dine forældre eller på anden måde inden for reglerne. Husk, at Skat holder øje med dispositioner, der kan ligne forsøg på at undgå at betale gaveafgift.
Vil du vide mere? Du kan læse flere detaljer og se eksempler på formuepleje.dk – eller kontakte din rådgiver for et møde.
I mellemtiden ønsker vi dig en glædelig december, og vi ser frem til et godt samarbejde i det nye år.
FAKTBOKS
Skattefrie gavebeløb angivet i kroner samt beskatningen i procent, hvis gaven overstiger det skattefrie beløb.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning