
Vores investeringskoncept
15. juni 2025
Af kundedirektør, partner Helle Snedker
Mange investorer har mest øje for aktierne. Aktier er spændende at følge, byder på dramatiske op- og nedture og trækker store medieoverskrifter – og så leverer de det højeste afkast.
I langt de fleste porteføljer er obligationerne dog et vigtigt element, et stærkt supplement til aktierne i en balanceret portefølje.
Obligationer giver en modvægt til de livlige aktier og er oftest mere stabile. Med obligationer i porteføljen hentes noget af det tabte ofte ind, når aktierne falder – obligationer stiger nemlig ofte, når aktiemarkedet falder.
Aktuelt har aktierne i årets første måneder været på en gevaldig nedtur og er nu i mange tilfælde tæt på niveauet, de kom fra. (Husk, at når vi taler globale aktier, taler vi ikke blot aktiekursernes udvikling, men også udvikling i valutaer – særligt dollaren, som spiller en stor rolle for danske investorer).
Ser vi på obligationerne, er situationen en anden. De fonde, der investerer i obligationer, ligger i øjeblikket på den rigtige side af nulpunktet for afkast. Obligationer påvirkes forskelligt afhængigt af, hvor sikre de er.
Virksomhedsobligationer er for eksempel typisk forbundet med større usikkerhed end realkredit- og statsobligationer. Til gengæld afhænger sikkerheden ved statsobligationer af det udstedende lands kreditværdighed.
Tag for eksempel USA, som efter mere end hundrede år med topkarakteren AAA for sin kreditværdighed for nylig er blevet nedgraderet ét trin til den næstbedste karakter, AA1.
Summa summarum er det en god grundregel at sammensætte sin portefølje med en kombination af både aktier og obligationer, for ingen ved, om det bliver et godt eller dårligt aktieår.
Derudover er en anden vigtig grundregel inden for investering, at man ikke bør placere sin opsparing i 100 procent aktier, hvis der er mindre end fem år, til pengene skal bruges. I den situation er obligationer netop det stabiliserende element, som skaber en fornuftig balance mellem risiko og afkast.
Som det gælder med aktieinvestering, vil jeg anbefale, at man som investor er nysgerrig, søger råd og sætter sig godt ind i de forskellige aktivklasser, før man investerer i obligationer.
En nem måde at sikre sig en god balance mellem aktier og obligationer er at investere via investeringsforeninger eller -puljer. For rigtig mange af os er det den bedste løsning i en travl hverdag.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning