43 dage uden data: Bekymring for renter, job og vækst

Torsdag kom de nyeste offentlige tal – men de er helt tilbage fra september. Nyere er de private rapporter for eksempel Challenger Job Cuts, som i oktober viste en dramatisk stigning i fyringer på +175% år-til-år. Tallene lyder voldsomme, men nettoeffekten er i virkeligheden mere moderat, og spørgsmålet er, om det blot er udtryk for en tilpasning – eller et varsel om overordnet svagere vækst i USA’s økonomi.

Investorer mangler pejlemærker

Nedlukningen i USA den 30. september ramte en række offentlige statistikbureauer og betyder, at der siden september ikke er offentlige data om udviklingen i bl.a. det amerikanske arbejdsmarked, detailsalg, industriproduktion, prisudviklinger mv.

Genåbningen den 12. november ændrer ikke ved, at for mange investorer i aktier, obligationer, valuta og meget andet har nedlukningen betydet en manglende gennemsigtighed i amerikansk økonomi, specielt tilstanden på arbejdsmarkedet.

Alles øjne er på svagheden i jobmarkedet

Netop arbejdsmarkedet er blevet hovedomdrejningspunkt, efter den amerikanske centralbankchef Jerome Powell på centralbankmødet i midten af september udtalte, at ”the balance of risk” var skiftet fra inflation til svagheden i arbejdsmarkedet. Det var baggrunden for, at centralbanken nu for første gang i 2025 kunne sænke renten.

Væk er altså inflationen som største bekymring – nu er det beskæftigelsen, der bliver stillet skarpt på.

På rentemødet i oktober blev renten sænket for anden gang. Men det blev samtidig understreget, at netop den manglende gennemsigtighed på arbejdsmarkedet og inflationsnøgletallene gør, at en tredje rentenedsættelse den 20. december på ingen måde er givet.

Private rapporter peger på kraftig stigning i fyringer

I fraværet af offentlige arbejdsmarkedsdata har investorerne i de seneste uger i højere grad lagt vægt på de langt mere volatile private arbejdsmarkedspublikationer. En af dem er The Challenger Job Cuts Report, som samler data på børsnoterede selskabers annoncerede fyringer og ansættelser.

Rapporten for oktober viste 153.000 nye fyringer, en stigning på +175% sammenlignet med oktober 2024 og +183% fra måneden før.

Tallene skabte usikkerhed, som, i kombination med udmeldingerne om rentebeslutningen i december, sendte aktierne ned. Tager man i samme måned højde for antallet af nyansættelser, viser det sig dog, at nettofyringerne i oktober har været på et væsentligt mere moderat niveau.

Effektiviseringer og AI påvirker nu jobmarkedet

To forhold ligger især til grund for stigningen i antallet af fyringer i oktober. Den første er, at fragtvirksomheden UPS er i gang med effektiviseringer og volumentilpasninger på selskabets lagre. UPS alene står således for cirka 1/3 af de samlede fyringer.

For det andet bunder en stor del af fyringerne i AI-effektiviseringer hos store amerikanske teknologivirksomheder som Amazon, Intel, Microsoft, Meta m.fl.

Fyringerne skyldes ikke, at kunstig intelligens har overtaget jobs på tværs af den amerikanske arbejdsstyrke, men i langt højere grad, at der sker en tilpasning af arbejdsstyrken efter det ansættelsesboom, der har fundet sted i teknologirelaterede industrier efter pandemien.

Denne pointe understøttes af den seneste BOTS-undersøgelse (Business Outlook & Technology Survey), som viser, at det reelle indtog af AI i amerikanske industrigrupper fortsat er meget moderat og svarende til cirka 10%.

De private arbejdsmarkedsstatistikker som The Challenger Job Cuts Report, ADP m.fl. tillægges normalt ikke den store vægt på grund af tallenes høje grad af volatilitet, men i fraværet af de offentlige arbejdsmarkedsdata har de fået større opmærksomhed – også min.

Arbejdsmarkedets udvikling er afgørende for den amerikanske økonomi, da forbrugerne – som primært er lønmodtagere – driver den forbrugsbaserede vækst.  

Selvom private arbejdsmarkedsdata er volatile, peger den fortsat robuste økonomiske vækst på, at den nuværende svaghed ikke er en cyklisk nedtur. Ligesom centralbanken bør investorer dog holde skarpt øje med arbejdsmarkedsdata i de kommende uger.