Risikerer vi skrækrenter som i 1980’erne, eller skal vi tilbage til minusrenter?

Skal renten op eller ned? Ja, det skal den, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge!

Professor Jesper Rangvid åbnede aftenens rentetema med et af sine yndlingscitater, som han har lånt af en CBS-kollega. På årets Formueplejedage inviterede han inden for i ”Rangvids renteskole” og gav en lektion i nogle af de strukturelle forhold, der afgør renteniveauet over tid. Det blev til en underholdende gennemgang af den historiske udvikling med særligt fokus på perioden fra 1980’erne til i dag.

”Vi har haft en periode på 40 år, hvor renten bare er faldet og faldet. Nogle vil huske dengang i 1980’erne, da vi nåede toppen, og realkreditrenter var oppe på 22 procent. Så begyndte renterne at falde, og da vi troede, at nu kunne de ikke falde mere, fik vi negative renter i nogle år. Det vil sige, at når staten lånte penge, var långiverne villige til at betale for at få lov at låne staten penge. Det er jo helt vanvittigt.”

”Så kom pandemien og med den inflationen og de voldsomme rentestigninger, som vi har set de seneste par år. Det føles voldsomt. Men i et langsigtet økonomisk perspektiv ser det ikke så voldsomt ud. Det virker bare sådan, når man kommer fra et niveau under nul og går til 3-4 procent.”

Vi bliver ældre og sparer mere op – det driver renten ned

Rangvid fortsatte med eksempler på, hvordan renteudviklingen er styret af strukturelle faktorer som befolkningsvækst og gennemsnitslevetid.

Befolkningsvæksten og demografien har blandt andet betydning for den økonomiske aktivitet og arbejdskraftens tilgængelighed. Det kan mærkes, at vi lever længere og sparer mere op til alderdommen, særligt i et land som Kina med 1,4 milliarder indbyggere.

”Kina har ikke et særlig godt socialsystem, så i takt med, at kineserne bliver rigere, sparer de rigtig meget op. Kineserne er blevet rigtig meget rigere, og det bliver til rigtig meget opsparing, når 1,4 milliarder kinesere sparer op og køber obligationer og dermed er med til at drive renten ned. Det gælder ikke kun kineserne, vi andre sparer også mere op, fordi vi lever længere. Vi skal være længere tid på pension, derfor sparer vi mere op til at finansiere vores pension.”

Derfor forventer økonomer, at renten forbliver lav

Lavere økonomisk vækst, længere levetid og en øget opsparingsadfærd i vækstøkonomierne er tre forudsætninger for, at renterne i de kommende år vil forblive i den lave ende, opsummerede Jesper Rangvid. Han og Rådet for Afkastforventninger forudser, at renten på stats- og realkreditobligationer de næste ti år vil ligge på omkring tre procent om året og på længere sigt på 3,5 procent.

”Det strukturelle, såsom befolkningsudviklingen, er vi ret sikre på. Data er hentet fra Verdensbanken. Der er stor sandsynlighed for, at levetiden bliver længere, at vi bliver ældre og sparer mere op.

Samtidig er befolkningsvæksten nedadgående. Vi bliver godt nok flere mennesker i verden, fra 8 milliarder i dag til omkring 11 milliarder i år 2100. Men hastigheden, hvormed vi bliver flere, falder. Det er også en tendens, som på den lange bane vil trække renterne ned – og den tredje er en lavere økonomisk vækst.”

Faktorer, som omvendt kan trække renterne op, er faldende arbejdskraft, øget nedsparing og voksende gæld, som kan påvirke renterne i opadgående retning, forklarede han.

”Regner man på udviklingen i levetiden fra 1950 til i dag, svarer det til, at vi vinder fire timers ekstra levetid hver dag. Det er en sjettedel af døgnet! Vi sidder her i en time, det vil sige, vi har fået ti minutter gratis! Der skal altså spares op til pensionen, når vi lever meget længere.”

Artiklen har været bragt i seneste magasin. Du kan læse den og de andre artikler i magasinet i iPaper her.