Spring til indhold

18. maj 2024

Tjekpunkter til pinseferien – om pension, fremtidsfuldmagt, arv og optimering

Af Helle Snedker

Pinsen er for mange tid til en forårsrengøring i hus og have, og hvorfor ikke samtidig give økonomien et tjek?

Jeg har samlet en liste, et simpelt fem-punkts-eftersyn – brug det som en tjekliste til at få overblik og give din privatøkonomi et pinse-serviceeftersyn. 

  1. Log ind på pensionsinfo.dk med MitID. Når du er kommet indenfor, så tryk på ”Få det fulde overblik”. Her får du leveret en gratis og overskuelig oversigt over din økonomi, når du går på pension. Giver resultatet anledning til panderynker, er det på tide at gøre noget ved det. 
    Derefter trykker du på ”Sygdom og død”. Forhold dig til, om du har de rette dækninger, og om dødsfaldsdækningen tilfalder dem, du gerne vil have. Præmien på ”kritisk sydom” er typisk ikke høj, men værdien af en udbetaling i tilfælde af for eksempel en kræftdiagnose er høj – så dette kan være et særdeles godt sted at tjekke, om dækningen bør øges.

    En lille gåde: Hvem får udbetalt din pension, hvis du falder død om i morgen? Alt for mange kender ikke reglerne. Har du ikke besluttet noget, er det automatisk ”nærmeste pårørende”. Men er det det, du ønsker? Og hvem er ”nærmeste pårørende” i dit tilfælde? 

    Vær i øvrigt opmærksom på, at begunstigelse kan bruges til at springe led over i arvefølgen og spare arveafgift, så du kan vælge at begunstige dine børnebørn, hvis du mener, at dine børn allerede er godt i vej.

  2. Investerer du allerede i aktier eller investeringsforeninger med aktier, er det oplagt at fylde en aktiesparekonto op. Du kan indbetale samlet set 135.900 kr., og ordningen er attraktiv fordi den nyder godt af en lav beskatning på 17% af det afkast du får – fremfor minimum 27 procent i skat, hvis de samme aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger ligger i sparegrisen ”frie midler”.
    Beskatning af gevinster i frie midler sker først, når du sælger. På aktiesparekontoen beskattes du løbende. Men selv med denne forskel, er aktiesparekontoen bestemt værd at inddrage i optimeringen af din opsparing. Aktiesparekonto - Alle kan få fordel af en Aktiesparekonto (formuepleje.dk) 

  3. Er opsparingen blevet for stor, er det en god ide at se nærmere på, hvem der skal have de midler, du ikke selv når at bruge inden alder og aktivitetsniveau begynder at begrænse dig. Der er mange fordele ved at give ud med ”varm hånd”.  Pengegaver som børneopsparing? Stor guide | Formuepleje

  4. Har du overvejet at udarbejde en fremtidsfuldmagt, men har aldrig fået gjort noget ved det? Så er det nu. Fremtidsfuldmagten bestemmer, hvem der skal hjælpe dig med beslutninger, hvis du en dag pludselig ikke selv er i stand til at tage dem. Fremtidsfuldmagten er for alle, for sygdom og ulykke kan desværre også ramme dig, selvom du ikke synes, du har alderen til det. Du finder en guide om emnet lige her.

  5. Tag fat i din rådgiver, hvis tjekpunkterne giver anledning til spørgsmål. Kom til det årlige møde, når vi inviterer dig. Det er sjældent, at vi ikke ved den lejlighed finder en optimeringsmulighed i forhold til din økonomiske situation. Det koster kun din tid at komme på besøg, og hvis det passer dig bedre at tage det virtuelt, kan vi mødes online. 

God pinse – og god arbejdslyst med privatøkonomien. 

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver