Opskriften på et kærlighedsbryllup uden økonomiske hovedpiner

Når denne artikel publiceres, er jeg blevet gift – for anden gang vel at mærke.

Jeg har fået rigtigt mange spørgsmål om, hvad det så betyder, når man gifter sig igen, og hvad man bør overveje. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at tæt på halvdelen af alle ægteskaber, der indgås i Danmark, ikke holder, til døden os skiller.

Præcis, som når nogen beder om opskriften på at blive den bedste investor, må jeg skuffe med, at der ikke findes en ”one-size-fits-all”, men jeg deler gerne min og min kommende mands model og overvejelserne bag.

For vores kommende ægteskab, gælder at:

1) Vi bor ikke sammen. Den økonomiske side af den beslutning handler om, at vi begge har været heldige at købe nogle gode, velbeliggende lejligheder, som forventeligt ikke er så lette at få fat i fremover. Vi fortsætter med at bo hver for sig, men da lejlighederne ligger i nabobygninger, er det jo ikke noget stort problem, og vi holder begge fast i boligmarkedet og rabatten på fremtidige stigninger i ejendomsbeskatningen.

2) Vi har valgt at begunstige vores børn på pensionsopsparingerne. Det er en vigtig pointe, fordi en pension ellers vil blive udbetalt til ”nærmeste pårørende”. Uanset om pensionen er oprettet før eller efter 2008, som i relation til samlevere er en skillelinje, så er ”nærmeste pårørende” lig med ægtefællen. Ved at indsætte vores børn som begunstigede, sikrer vi, at pensionen ikke udbetales til den anden, men til vores respektive børn. Husk i øvrigt i den forbindelse, at begunstigelse på din pensionsordning er noget andet end det, du skriver i dit testamente. Med andre ord – begunstigelse, som du alene skriver i dit testamente, er IKKE tilstrækkeligt.

3) Vi har etableret en ”ægtepagt” om fuldstændigt særeje. Det betyder, at alt, hvad vi går ind i ægteskabet med, forbliver vores eget. Kun hvis vi vælger at købe ejendele i sameje – bil, båd, sommerhus, og hvad man ellers kunne finde på – er det ikke omfattet af denne ægtepagt. Det bliver naturligvis lettere at ”håndhæve” det fuldstændige særeje, så længe vi ikke bor sammen. Arvesølvet og mågestellet bor i den lejlighed, hvor det hører til særejet, men hvis vi en dag rykker sammen, kan vi eventuelt vælge at lave (og løbende ajourføre) en fortegnelse over de vigtigste ejendele.

4) Vi har oprettet et ”fællestestamente”. Her har vi givet fuldstændigt afkald på arv efter hinanden, så det alene er vores børn, der arver os. Testamentet bortfalder automatisk, hvis vi en dag bliver skilt, og når den ene går bort, kan den anden frit vælge, hvad der så skal gælde.

5) Vi har begge fået udarbejdet ”fremtidsfuldmagter”, der afgør, hvem der kan handle på vores vegne, hvis vi ikke selv er i stand til det. Fremtidsfuldmagten er især en fordel i de situationer, hvor der hurtigt skal handles som følge af fx blodprop, hjerneblødning eller andet, hvor nogen skal kunne fx sælge min lejlighed (økonomisk disposition) og sende mig i en plejebolig (personlig disposition) – uden at vente i 6-8 måneder på Familieretshusets sagsbehandling. Fremtidsfuldmagten bør laves under alle omstændigheder, for i modsætning til hvad rigtigt mange tror, så er en ægtefælle IKKE automatisk befuldmægtiget til at handle på den anden ægtefælles vegne i situationer som denne.

Efter den opremsning kan jeg godt forstå, hvis nogen kan sidde tilbage og tænke, at det var rigtigt meget jura og beskyttelse og meget lidt kærlighed.

Jeg har det stik modsat! Vi er to mennesker, som 100% gifter os med hinanden af kærlighed – der er ingen økonomisk binding mellem os.

Under alle omstændigheder er vores opskrift hermed givet videre.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 11. april 2024.