Hvem skal bruge mine penge, hvis jeg ikke selv kan nå det?

Cirka 12% af alle danskfødte kvinder over 45 år er barnløse, og blandt mænd i aldersklassen 45-55 år er tallet mere end 20%. Nogle af de barnløse mænd og kvinder lever alene, og hvis de ikke selv kan nå at nedspare og bruge af deres opsparing, melder spørgsmålet sig – hvem skal så have glæde af midlerne?

I mange tilfælde vil den, der ikke selv har fået børn, betænke sine søskende eller søskendes børn – nevøer eller niecer. Det kan være et ønske, man gerne vil gøre alvor af, mens man stadig lever og kan opleve glæden ved at give økonomiske bidrag (gaver), eller det kan blive en realitet den dag, man ikke længere er her (arv).

I dag er gaver til nevøer, niecer – og til søskende – indkomstskattepligtige, når de overstiger det almindelige niveau for ”lejlighedsgaver” – dvs. gaver i forbindelse med jul, fødselsdag og andre mærkedage. (”Almindeligt niveau” nævnes flere steder som værende op til 5.000 kr., men dette er ikke en fast grænse). I princippet betyder det, at søskende eller søskendes børn kan komme til at betale helt op til 51,5% i skat af en gave givet af den barnløse moster eller farbror.

Med virkning fra 1. januar 2027 forventes søskende imidlertid at blive omfattet af den personkreds, som man kan give op til 74.100 kr. til, uden at det udløser gaveafgift. Ændringen er endnu ikke vedtaget, men forventes at blive det i løbet af efteråret 2024. Det er imidlertid kun søskende, ikke søskendes børn, der forventes at blive omfattet af ”den nære personkreds”. Hvis gavmildheden og gaven er større end de 74.100 kr., vil det efter de nye reglers vedtagelse betyde, at der på gaver til søskende udløses en gaveafgift på 15%.

Hvis den barnløse ikke når at give sin opsparing væk til søskende i levende live, bliver det i stedet til arv. Indtil nu har det udløst en arveafgift på 36,25% af beløb over 333.100 kr. (2024-tal). De 36,25% fremkommer ved en arveafgift på 15% (som til nærtstående) tillagt en tillægsboafgift på 25%. Med virkning fra 1. januar 2027 er der allerede vedtaget en ændring af boafgiftsloven, der betyder, at tillægsboafgiften på de 25% bortfalder, når der er tale om arv til søskende. Søskendes børn er fortsat ikke omfattet af denne lavere afgift, så også efter lovens vedtagelse vil søskendes børn skulle betale 36,25% i arveafgift af arven.

Hvad betyder de mange ændringer – planlagte eller allerede vedtagne?

Samlet betyder de, at det er en god ide at holde sig i live et par år endnu – hvilket der kan være mange andre gode grunde til. Derudover betyder ændringerne, at det vil være økonomisk mere fordelagtigt at lade opsparingen kanalisere via søskende og derefter videre til søskendes børn, så de mere fordelagtige regler for afgiftsfrie gaver på op til 74.100 kr. (2024-tal) kommer til at gælde, når de skal videre fra søskende til søskendes børn.

Intet i denne verden er 100% sikkert, udover at vi alle skal forlade den en dag. Opsparing har ofte taget mange år at bygge op, og det vil derfor være en god lille ekstra indsats at sikre, at så meget som muligt kommer videre til andre, hvis du ikke selv kan nå at bruge det hele.

Måske kan du bruge nogle af de kedelige mørke timer, der er på vej, til at få lagt en plan for, hvem der skal bruge din opsparing – og så få skrevet det ned, så ingen er i tvivl. Som nævnt går vi afgiftsmæssigt lysere tider i møde for de barnløse, når vi vender kalenderbladet til år 2027. Og når vi nu er i gang, så husk også ”Fremtidsfuldmagten”, nemlig den fuldmagt, som du kan give til den eller dem, som du har størst tillid til at ville kunne varetage dine personlige og økonomiske interesser, hvis du en dag ikke længere selv kan. Alle mennesker – gifte, ugifte, forældre eller barnløse – kan have glæde af fremtidsfuldmagten. Ingen af os har nemlig nogen, som pr. automatik er fuldmægtige for os, hvis vi ikke længere selv kan tage hånd om vores egne interesser. Måske kunne svaret her også være søskende eller søskendes børn. Valget er dit.

Denne klumme er tidligere publiceret i avisen Erhverv+.