Spring til indhold

12. oktober 2024

Hvem skal bruge mine penge, hvis jeg ikke selv kan nå det?

Af Helle Snedker

Ofte vil barnløse betænke søskende eller søskendes børn med pengegaver eller arv, og fra 2027 kan afgiftsændringer få positiv betydning for mulighederne. Det er værd at tage med i overvejelserne allerede nu.

Cirka 12% af alle danskfødte kvinder over 45 år er barnløse, og blandt mænd i aldersklassen 45-55 år er tallet mere end 20%. Nogle af de barnløse mænd og kvinder lever alene, og hvis de ikke selv kan nå at nedspare og bruge af deres opsparing, melder spørgsmålet sig – hvem skal så have glæde af midlerne?

I mange tilfælde vil den, der ikke selv har fået børn, betænke sine søskende eller søskendes børn – nevøer eller niecer. Det kan være et ønske, man gerne vil gøre alvor af, mens man stadig lever og kan opleve glæden ved at give økonomiske bidrag (gaver), eller det kan blive en realitet den dag, man ikke længere er her (arv).

I dag er gaver til nevøer, niecer – og til søskende – indkomstskattepligtige, når de overstiger det almindelige niveau for ”lejlighedsgaver” – dvs. gaver i forbindelse med jul, fødselsdag og andre mærkedage. (”Almindeligt niveau” nævnes flere steder som værende op til 5.000 kr., men dette er ikke en fast grænse). I princippet betyder det, at søskende eller søskendes børn kan komme til at betale helt op til 51,5% i skat af en gave givet af den barnløse moster eller farbror.

Med virkning fra 1. januar 2027 forventes søskende imidlertid at blive omfattet af den personkreds, som man kan give op til 74.100 kr. til, uden at det udløser gaveafgift. Ændringen er endnu ikke vedtaget, men forventes at blive det i løbet af efteråret 2024. Det er imidlertid kun søskende, ikke søskendes børn, der forventes at blive omfattet af ”den nære personkreds”. Hvis gavmildheden og gaven er større end de 74.100 kr., vil det efter de nye reglers vedtagelse betyde, at der på gaver til søskende udløses en gaveafgift på 15%.

Hvis den barnløse ikke når at give sin opsparing væk til søskende i levende live, bliver det i stedet til arv. Indtil nu har det udløst en arveafgift på 36,25% af beløb over 333.100 kr. (2024-tal). De 36,25% fremkommer ved en arveafgift på 15% (som til nærtstående) tillagt en tillægsboafgift på 25%. Med virkning fra 1. januar 2027 er der allerede vedtaget en ændring af boafgiftsloven, der betyder, at tillægsboafgiften på de 25% bortfalder, når der er tale om arv til søskende. Søskendes børn er fortsat ikke omfattet af denne lavere afgift, så også efter lovens vedtagelse vil søskendes børn skulle betale 36,25% i arveafgift af arven.

Hvad betyder de mange ændringer – planlagte eller allerede vedtagne?

Samlet betyder de, at det er en god ide at holde sig i live et par år endnu – hvilket der kan være mange andre gode grunde til. Derudover betyder ændringerne, at det vil være økonomisk mere fordelagtigt at lade opsparingen kanalisere via søskende og derefter videre til søskendes børn, så de mere fordelagtige regler for afgiftsfrie gaver på op til 74.100 kr. (2024-tal) kommer til at gælde, når de skal videre fra søskende til søskendes børn.

Intet i denne verden er 100% sikkert, udover at vi alle skal forlade den en dag. Opsparing har ofte taget mange år at bygge op, og det vil derfor være en god lille ekstra indsats at sikre, at så meget som muligt kommer videre til andre, hvis du ikke selv kan nå at bruge det hele.

Måske kan du bruge nogle af de kedelige mørke timer, der er på vej, til at få lagt en plan for, hvem der skal bruge din opsparing – og så få skrevet det ned, så ingen er i tvivl. Som nævnt går vi afgiftsmæssigt lysere tider i møde for de barnløse, når vi vender kalenderbladet til år 2027. Og når vi nu er i gang, så husk også ”Fremtidsfuldmagten”, nemlig den fuldmagt, som du kan give til den eller dem, som du har størst tillid til at ville kunne varetage dine personlige og økonomiske interesser, hvis du en dag ikke længere selv kan. Alle mennesker – gifte, ugifte, forældre eller barnløse – kan have glæde af fremtidsfuldmagten. Ingen af os har nemlig nogen, som pr. automatik er fuldmægtige for os, hvis vi ikke længere selv kan tage hånd om vores egne interesser. Måske kunne svaret her også være søskende eller søskendes børn. Valget er dit.

Denne klumme er tidligere publiceret i avisen Erhverv+.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver