Vores investeringskoncept
22. december 2024
Har du betalt nok i skat for 2024?
Af senior formuerådgiver Helle Kammann
Skat har offentliggjort de nye rentesatser for skyldig restskat for 2024 – og det er dyrt at skylde penge til Skat.
Renten er fastsat til 5,3%, og beløbet er ikke fradragsberettiget.
Skat har offentliggjort de nye rentesatser for skyldig restskat for 2024 – og det er dyrt at skylde penge til Skat.
Renten er fastsat til 5,3%, og beløbet er ikke fradragsberettiget.
Det er dyrt at skylde penge til staten, så det kan være en god idé at gennemgå din skat og justere dine indbetalinger, hvis det er nødvendigt. Den høje sats bør derfor motivere dig til at sikre, at din skat er korrekt indbetalt inden 1. januar 2025. Selvom det er svært at ramme præcist, kan du komme tæt på.
Din årsopgørelse for 2024 vil blive tilgængelig i løbet af foråret (for selvstændige dog først i sensommeren). Her vil det fremgå, om du har en restskat, der skal betales. Fra 1. januar til 1. juli 2025 løber renten på restskat, men hvis du indbetaler det skyldige beløb inden 1. juli, slipper du for yderligere tillæg. Efter 1. juli bliver der tillagt et procenttillæg på 2%, hvilket bringer den samlede rente op på 7,3%. Denne rente er heller ikke fradragsberettiget, derfor svarer det til en effektiv rente på ca. 11%.
Skat tilbyder dog en løsning, hvor et skyldigt beløb op til 23.100 kr. kan indeholdes i din skat for det kommende år. Eventuelle beløb ud over det bliver opdelt i tre rater, der skal betales i efteråret 2025. Både det indeholdte beløb og raterne vil inkludere det høje procenttillæg, så det er ikke en fordelagtig løsning, hvis du kan undgå det.
Det kan være svært at forudsige, hvor meget du skal betale i skat for 2024. Derfor er det en god idé at kontakte din rådgiver. Hvis du har haft gode afkast på dine investeringer i år, kan det være nødvendigt at justere din forskudsregistrering. Det er vigtigt at finde den rette balance, så du hverken betaler for meget eller for lidt. Hvis Skat skylder dig penge, får du kun en rente på 0,6%, svarende til en effektiv rente på ca. 1%, hvilket ikke er særligt attraktivt.
Huskeliste ved årsskiftet:
- Gennemgå din forskudsregistrering for 2024.
- Sammenhold den med dine skattepligtige afkast for året.
- Tal med din rådgiver for at lave et realistisk skøn.
- Indbetal det skønnede beløb hurtigst muligt for at undgå høje renter og tillæg.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning