Er festen på de finansielle markeder forbi?

I en længere periode er jeg stødt på synspunktet, at investering kun handler om at købe aktier i store amerikanske tech-giganter – krydret med Novo Nordisk. Hvis bare man gør det, er lykken gjort, og man skal ikke bekymre sig om spredning på aktivklasser, brancher og geografi. Pengemaskinen er endelig opfundet!

Men er det nu også rigtigt?

Formodentligt ikke. Der er endnu ikke fundet et aktiv, man kan investere i, som altid bare stiger. Man kan finde masser af eksempler på risiko uden afkast, men afkast uden risiko – den lækkerbisken venter vi stadig på.

Hvordan er status på ”pengemaskinen”, når vi ser på året indtil nu?

Figuren herunder viser afkastudviklingen i føromtalte selskaber fra årets begyndelse til i dag. Den gule graf viser udviklingen i de syv store teknologiselskaber, som tæller Nvidia, Facebook, Apple, Microsoft, Alphabet (Google), Amazon og Tesla. Den blå graf viser kursudviklingen for mange danske investorers darling – nemlig Novo Nordisk.

Frem til toppen steg kurserne på de syv teknologiselskaber samlet med 58% og Novo med 47%. Men i løbet af meget kort tid faldt begge dele med raketfart. Faldene er udløst af en række forskellige begivenheder.

Dels er vi i regnskabssæsonen, hvor nogle af selskabernes nyeste regnskaber ikke de høje forventninger, hvilket gør det svært at retfærdiggøre den kurs, som aktierne handler til. Hvis et selskab ikke tjener så mange penge, som vi havde regnet med, vil vi ikke længere betale den samme høje kurs for aktien – for kursen er jo til syvende og sidst prisen for at få lov til at få en lille del af overskuddet i selskabet mange år frem.

Dels er der sket et skifte i USA, som alle holder et meget vågent øje med – nemlig i hvor mange nye job, der skabes. I lang, lang tid har jobskabelsen vist særdeles positive takter, men måske ebber det ud nu.

For Novo Nordisks vedkommende skyldes den pludselige børsnedtur især konkurrenterne, som for alvor rører på sig. Når man som Novo har et produkt, der er i stor efterspørgsel vil andre virksomheder også ind på markedet – og Novos konkurrenter ser ud til at have gode alternativer til Novos produkter på vej. Det vil efter alt at dømme have effekt på, hvilken pris Novo kan sælge til – og dermed i sidste instans, hvor store overskud Novo kan glæde sine investorer med.

Hvad er læren af de senere ugers begivenheder?

Den investor, der købte på kurvens top, fordi han eller hun havde hørt fra alle andre, at det var det eneste rigtige at gøre, vil nok bestride, at pengemaskinen er opfundet, og at amerikanske tech-aktier krydret med Novo Nordisk-aktier er opskriften på evig succes.

Det gælder fortsat, at det er en rigtig god ide at sprede sine investeringer på forskellige aktivklasser – typisk aktier, obligationer og fast ejendom.

Aktierne er typisk dem, der leverer det højeste afkast, men som også stiger og falder mest. Obligationerne leverer ofte et lavere afkast, men til gengæld lægger de en solid bund i din portefølje, og er tilbøjelige til at stige, når aktiemarkedet lyser rødt.

Det er også vigtigt ikke kun at fokusere på ét geografisk område, for selvom vi er tæt forbundne, kan økonomien i forskellige dele af verden godt udvikle sig forskelligt.

Summa summarum. Festen på de finansielle markeder stopper forhåbentlig aldrig, men indimellem kommer der en melodi i højtalerne, som ingen gider at danse til, og så kan det være lidt træls at stå alene tilbage på gulvet. Sørg for en skøn blanding af melodier på playlisten – så er chancen for at dansen fortsætter langt bedre.

Artiklen har tidligere været bragt i Erhverv+