En uge med store bevægelser på finansmarkederne

Mandag vågnede vi op til voldsomme aktiefald i Asien, hvor det japanske aktieindeks oplevede det største fald siden 1987. I takt med børsåbningerne i resten af verden bredte udviklingen sig som ringe i vandet til både Europa og USA.

Derefter kom så et tilbageskvulp, og i dagene efter rettede markederne sig igen. Faktisk nåede det japanske aktieindeks næsten tilbage til udgangsniveauet for ugen.

På rentemarkederne så vi også betydelige rentefald i starten af ugen, men ligesom udviklingen på aktiemarkedet, ligger danske renter ved udgangen af ugen med kun marginale ændringer.

Formueplejes blandede fonde afværgede udsvingene
Formueplejes blandede investeringsløsninger har overordnet klaret sig rigtig godt igennem uroen, ikke kun denne uge, men også de seneste uger. Det skyldes primært en solid sammensætning i vores blandede porteføljer, bestående af både aktier og obligationer.

Vi holder naturligvis fortsat skarpt øje med udviklingen og har også foretaget mindre ændringer i vores aktieallokeringer.

Trods den seneste uges uro tror vi stadig på den bløde økonomiske landing og højst en vækstafmatning i de store verdensøkonomier.

Hvorfor tog aktiemarkederne så det dyk?
Årsagen til ugens store fald skyldes to forhold: Teknik og nøgletal.

Det startede allerede fredag ugen før, hvor skuffende nøgletal fra USA fik markederne til at reagere.

Selvom den amerikanske jobrapport viste en stigning på 114.000 nye stillinger, skuffede udviklingen forventningerne og blev tolket som en indikation på, at den amerikanske økonomi er kraftigt på vej ned i gear. Det forstyrrede den faste tro på, at amerikansk vækst kommer ned uden skrammer, og at vi undgår en pludselig recession.

Udviklingen i det amerikanske arbejdsmarked satte samtidig gang i spekulationerne om snarlige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i forsøget på at afbøde en eventuel kraftigere vækstopbremsning.

Den anden udløser af uroen startede i Japan i slutningen af juli, hvor landets centralbank ganske overraskende hævede renten med 15 basispoint til 0,25.

Beslutningen om at hæve renten var overraskende i forhold til forventningerne og går generelt mod tendensen i resten af verden, hvor renterne sænkes eller ventes på vej ned inden for overskuelig fremtid.

Den overraskende renteforhøjelse i Japan styrkede den japanske valuta (yen) over for dollaren – som modsat svækkedes på grund af forventningerne om snarlige og kraftige rentesænkninger. Altså samlet en markant styrkelse af yen.

Carry Trade og markedsreaktionerne
Rente- og valutaudviklingen førte til et større nedbringelse af positioner i det, der kaldes carry trade.

Carry trade indebærer at låne penge i en valuta med lav rente, i dette tilfælde yen, og investere dem i aktiver i en valuta med højere rente. Investeringerne har gennem en længere periode primært været i amerikanske obligationer og aktier, og i den seneste tid, særligt i amerikanske tech-virksomheder.

Højere japanske renter og en kraftig styrkelse af den japanske valuta fører til tab på finansieringsdelen i denne carry trade, samtidig med at lavere aktiekurser fører til tab på placeringsdelen. Samlet resulterer det i kraftige tab for de investorer, der har benyttet sig af denne type finansierede investeringer.

Netop tvangsnedlukninger af disse investeringer skabte den meget høje volatilitet gennem ugen

Formueplejes aktieeksponering øges med 5%-point
I kølvandet på ugens markante kursudsving besluttede Formuepleje i starten af ugen at øge aktieeksponeringen på tværs af LimiTTellus, Kapitalforeningerne og Mix-foreningerne med 5%-point, fra 100% til 105%.

Beslutningen kommer i kølvandet på de markante kursbevægelser og teknikken bag, mens det overordnede økonomiske perspektiv for nuværende, vurderes intakt.

Med det sagt, stiger recessionsrisikoen naturligt svagt, med den amerikanske opbremsning, der ses i bl.a. arbejdsmarkedet.

Vi er dog ydmyge omkring det tekniske aspekt i carry trade delen og forventer over de kommende uger, at dette fortsat kunne være genstand for volatilitet.

Den ændrede allokering skal derfor ses som en reaktion på markedsreaktionen relativt til den underliggende makroøkonomiske situation, som derfor ligger til grund for en højere aktuel aktieeksponering.