Centralbankerne har finansmarkedernes fulde opmærksomhed

Finansmarkederne har spekuleret på højtryk, og ved indgangen til 2024 forventede analytikere og investorer, at den amerikanske centralbank (FED) og europæiske centralbank (ECB) ville gennemføre fem-seks rentesænkninger i 2024 med start allerede i marts.

Vi har for længst passeret marts, og forventningerne har løbende ændret sig i takt med, at centralbankernes kamp mod inflationen har vist sig sværere end først antaget. Gennem de seneste uger er flere centralbanker dog begyndt at sænke renterne for første gang (Canada, Sverige, Schweiz, Ungarn, Tjekkiet og den europæiske centralbank ECB). Men hvad er de aktuelle meldinger fra de store centralbanker?

ECB var den første store centralbank til at sænke renten i forrige uge med 0,25%-point. Det er usædvanligt, i en historisk sammenhæng, at ECB sænker renten før FED gør, og derudover er det også iøjnefaldende, at ECB sænker renten i en situation, hvor den europæiske vækst er tiltagende, inflationen fortsat er væsentlig over målsætningen på 2%, og arbejdsløsheden er historisk lav.

Det er med andre ord ikke den typiske europæiske rentecykel, vi er vidne til.

Grunden til at ECB alligevel sænker renten, er at banken har en klar forventning om, at inflationen er på vej ned, og at lempelsen i pengepolitikken er sammenfaldende med dette.

Centralbankdirektør Christine Lagarde understregede dog, at rentestien fremadrettet fortsat er dataafhængig, og at banken vil holde alle muligheder åbne, men være afhængig de kommende kvartalers dataudvikling – udmeldingen skal ses i lyset af den specielle situation, at centralbanken samtidig hævede forventningerne til inflationen i 2025.  

I modsætning til ECB valgte FED i sidste uge ikke at sænke renten. En stærk amerikansk økonomi og et inflationspres, der fortsat er vedholdende, ligger til grund for beslutningen. Sidste uges melding fra FED var den samme som i de foregående måneder – nemlig at man vil sikre sig, at inflationen er på rette spor og effektivt på vej mod centralbankens langsigtede målsætning på 2%.

Inflationen er fortsat for høj, og den seneste tids acceleration inden for visse inflationsområder er fortsat den væsentligste forhindring for at sænke renten her og nu.

En opjustering af inflationsforventningerne til 2025 og 2026 (ganske som i ECB) understreger, at der vil komme bump på vejen mod inflationsmålsætningen. Af den grund forventer FED nu, at renten blot skal sænkes en enkelt gang i 2025 mod tidligere tre gange.

Inflation og vækst – tilsat centralbankernes retorik – har været styrende for første halvårs udvikling på aktie- og obligationsmarkederne. Det vil fortsætte i takt med, at centralbankerne forfølger deres individuelle mandater, hvor langsigtet inflationsstabilitet er et gennemgående karaktertræk.

Inflationen er på vej ned og vil gradvis komme tættere på centralbankernes målsætning, men særligt for aktieinvestorerne er det vigtigt, hvordan væksten udvikler sig i denne proces.

Den generelle forventning er, at væksten forbliver robust i takt med, at inflationen kommer ned – at vi altså får den såkaldte bløde økonomiske landing. Dette vil givetvis være positivt for aktiemarkederne og i et væsentligt omfang også allerede forventet.

Risikoen ligger i de øvrige scenarier, hvor væksten bliver ramt og/eller inflationen forbliver for høj. I det tilfælde vil centralbankerne fortsætte deres kamp mod inflationen og over tid øge sandsynligheden for fremtidige kraftigere rentefald.

Kvalitetsaktier med stærk drifts- og indtjeningsprofil er omdrejningspunktet for aktieeksponeringen i det nuværende miljø, men aktieinvestorer kan med fordel overveje at diversificere den nuværende risiko ved at inkludere obligationer i porteføljen for at afdække en del af de aktuelle risikoscenarier. Renteniveauerne og ikke mindst det forventede samspil med aktier gør det oplagt.

Otto Friedrichsens kommentar blev i ugens løb publiceret på Finans.dk.