Tvangsægteskab i europæisk banksektor var en nødvendighed

Den schweiziske bank Credit Suisse var i sidste uge – og hen over den netop overståede weekend - omdrejningspunktet for den europæiske banksektor, hvor bankaktier i gennemsnit faldt over 11%.

Bankaktier satte således sit præg på de europæiske aktieindeks, men også på rentesiden var bevægelserne markante med kraftige rentefald til specielt korte europæiske statsrenter, hvor eksempelvis den tyske 2-årige statsrente faldt med 0,7 procentpoint.

Bevægelserne kom i kølvandet på en uge, hvor investorer reducerede risiko ved at sælge bankaktier og købe statsobligationer, hvilket førte til pressede aktiemarkeder og højere obligationskurser.

Uroen på markederne førte desuden til højere spænd på kreditprodukter, herunder danske realkreditobligationer, som således ikke i samme omfang som statsobligationer, blev begunstiget af rentefaldet.

Søndag aften indgik den schweiziske storbank UBS, der er cirka dobbelt så stor som Credit Suisse målt på aktiver, en aftale om at købe Credit Suisse.

Credit Suisse bliver således en del af UBS til en brøkdel af de historiske værdier, som også betyder, at UBS bl.a. sikres 100 mia. schweizerfranc i ekstra likviditet samt grænser for eventuelle tab når først Credit Suisse skal integreres i UBS.

Købet var en nødvendighed, idet den kundeflugt, der gennem de seneste kvartaler og ikke mindst i sidste uge voksede, ikke var holdbar i den nuværende situation, hvor tilliden til banksektoren udfordres af investorerne.

Gårsdagens transaktion skal således i højere grad ses som et tvangsægteskab orkesteret af de schweiziske myndigheder og nationalbanken i landet – det var Credit Suisses sidste mulighed, og myndighedernes eneste mulighed, for at genoprette tilliden.

Der er særligt ét forhold, som obligationsejere i europæiske banker hæfter sig ved i gårsdagens aftale. De særlige efterstillede AT1-obligationer taber samlet 16 mia. schweizerfranc, hvor aktionærerne trods alt får cirka 3 mia. schweizerfranc svarende til cirka 0,75 CHF pr. Credit Suisse aktie.

Denne ændring i rækkefølgen af, hvem der skal tage tabene i et aktieselskab, er det primære fokuspunkt her mandag formiddag og vil givetvis blive forfulgt og udfordret senere af de berørte obligationsejere.

Nedskrivningen til kurs nul af AT1-obligationerne i Credit Suisse er en mulighed i forhold til prospektet for obligationerne. Det er derfor umiddelbart svært at forestille sig, at obligationsejerne vil få medhold i deres indsigelser. Selv om det er lovligt, er det ikke nødvendigvis klogt at skabe usikkerhed om bankobligationer i den øjeblikkelige markedssituation.

Der er allerede kommet udmeldinger fra Den Europæiske Centralbank, og vi forventer, at der også vil komme meldinger fra centralbanken i USA med henblik på at berolige markedet.

Det er fortsat Formueplejes vurdering, at – modsat situationen i 2008 – det globale finansielle system i dag er betydeligt mere robust, og at der ikke er en større risiko for en ny finansiel krise.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan eller vil dukke flere problemer op blandt banker, private equity-fonde og andre steder i det finansielle system. Men i forhold til situationen under finanskrisen, så vil sådanne problemer med stor sandsynlighed kunne inddæmmes.

I Formuepleje har vi for øjeblikket en lav aktieandel i kapitalforeningerne samt LimiTTellus, og i aktieporteføljen har vi en relativ lav eksponering til finansaktier.