Skal vi bare se til, imens inflationen æder danskernes opsparing?

’Et slag for investorkulturen’ kalder man på Christiansborg det forhøjede indskudsloft på aktiesparekontoen, som forleden blev vedtaget med den nye finanslov. Dermed hæves indskudsloftet fra de nuværende 106.600 kroner til 135.000 i 2026.

Seriøst, mener I det? var min første reaktion. Uambitiøst – det kan I gøre bedre! var den næste.

Aktiesparekontoen er ganske enkelt en fantastisk opfindelse for både samfundsøkonomien og de danske skatteydere. Ordningen giver mening for alle indkomstgrupper.

Aktiesparekontoen er for den studerende, folkepensionisten, politibetjenten, direktøren og alle derimellem.

Af den grund ærgrer jeg mig over den noget tamme udmelding fra politikerne.

Derfor er aktiesparekontoen en god idé

Lad mig give et par eksempler på, hvorfor en aktiesparekonto er en god idé for de fleste.

Lad os sige, at du er en gennemsnitslønmodtager med overskud på bankkontoen og en fornuftig økonomi. Lad os forestille os, at du fx har 100.000 kroner stående i banken, penge, som du først har planer om at bruge om fem år eller senere.

Inflationen er høj. Det betyder, at pengene taber værdi. De bliver simpelthen mindre værd, imens de står der og venter på at blive brugt. Så om et år er de 100.000 kroner fem procent mindre værd (modregnet den eventuelle positive rente på dine indlån).

Investerer du i stedet pengene på en aktiesparekonto, kan det være en fordelagtig måde at beskytte opsparingen mod inflationen – og samtidig opnå et højere afkast, end du gør ved at lade pengene stå på en almindelig bankkonto. Du øger altså formuen selv i en tid med inflation.

Aktiesparekontoen giver mulighed for at investere til en beskatning på 17% af afkastet frem for en normal udbyttebeskatning på 27% og 42%.

Endelig kan du ved at investere i en bred vifte af aktiebaserede investeringsforeninger sprede og minimere risikoen for tab – hvilket er særlig vigtigt i en tid med høj inflation.

(Som altid gælder det, at ingen investering er risikofri, og at man altid bør overveje sine individuelle behov, risikotolerance, finansielle mål og bæredygtighedspræferencer, inden man går i gang med at investere).

Styrker samfundsøkonomien

Den studerende, lønmodtageren, direktøren – rigtig mange kan som sagt have fordel af aktiesparekontoen (skattefordele og afkast er selvfølgelig individuelt). Men faktisk er der endnu mere på spil.

Investeringer i aktiebaserede investeringsforeninger kan nemlig være med til at øge kapitaltilførslen til virksomhederne og dermed være med til at stimulere til økonomisk vækst.

Oveni øges aktieejerskabet blandt en bredere del af befolkningen, hvilket kan styrke den folkelige interesse og engagementet i virksomhederne.

Endelig kan skattemæssige incitamenter til øget privatopsparing reducere belastningen på den offentlige sektor, fordi folk sparer mere op til alderdommen og bliver mindre afhængige af offentlige ydelser. Alt sammen til gavn for samfundsøkonomien.

Med alle de positive sideeffekter burde det være oplagt at hæve indskudsloftet betydeligt mere end de varslede 28.400 kroner over de næste tre år.

Da aktiesparekontoen blev indført af VLAK-regeringen i 2019, var det med en aftale om, at loftet for indskud inden for en årrække skulle hæves til 200.000 kroner. Der må siges at være et stykke vej endnu – og målet kunne passende være endnu mere ambitiøst.

Se for eksempel på Sverige. Her er indskudsloftet på en aktiesparekonto 1,5 millioner svenske kroner i 2023.

Et højere indskudsloft vil sende et vigtigt signal fra Christiansborg om, at man mener det alvorligt, når man siger, at man gerne vil understøtte investorkulturen blandt danskerne – og det vil inspirere flere til at gøre brug af aktiesparekontoen.

Vi har altså en fælles interesse her.

Du og jeg får mere ud af at investere pengene end lade inflationen æde dem langsomt – og de investerede penge stimulerer til økonomisk vækst i samfundet.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 4. maj 2023