Frygt er dine penges værste fjende

Hvilke spørgsmål optager især kunderne lige nu?

Det, som optager rigtig mange lige nu, er, om aktiemarkedet kan blive ved at stige.

Er der risiko for en kraftig korrektion? Er løsningen at sælge alt og gå kontant?

Det mener vi ikke, og alligevel er vi i Formueplejes fonde gået lidt ned i aktievægt. Men at det hele bryder sammen, nej, det mener vi ikke.

Det farlige lige nu er frygten. Der er to former for frygt. Der er frygten for at tabe penge, og så er der frygten for at gå ind i markedet igen, hvis man først er ude.

Erfaringen viser, at hvis man ikke er tro mod sin langsigtede investering og holder sig til den, så er det meget svært at gå ind i et marked igen, for hvornår er det rigtige tidspunkt?

Hvis markedet ikke falder, som man tror, forbliver man ude af markedet. Og hvis markedet falder mere, end man tror, tør man ikke gå ind, for så er man bange for, det falder yderligere. Det er den slags følelsesmæssige menneskelige mekanismer, der går i gang.

Ingen kan time markedet til perfektion. Så hvis man er urolig, skal man måske undersøge, om man har den rigtige investeringsprofil, eller om den er for risikofyldt. Så er det måske mere et spørgsmål om, at man skal have en lidt lavere risikoprofil, som man har det godt med.

Pointen er: Hellere justere sin risikoprofil end at sælge ud. Det dummeste, man kan gøre, er at gå kontant, så er man den sikre taber, for der er negativ realrente. Negativ realrente betyder, at inflationen spiser den indlånsrente, som man får ved at lade pengene stå på en konto i banken. Aktier er en rigtig god langsigtet aktivklasse. Men den kan være en illoyal fætter, fordi de største stigninger typisk sker over ganske korte perioder.

Det ville være et rart billede, hvis værdien voksede en halv procent hvert år – men nej, sådan er det ikke med aktier. I princippet er det i den 12. time af døgnets 24 timer, at en aktie stiger. Misser du det korte vindue, så mister du det meste af afkastet.

De her korte vinduer kan man ikke forudsige. Derfor skal man have ro i maven og forblive investeret. Har man ikke det, så har man måske for høj en risiko. Dét skal man gøre op med sig selv.

Hvad skal man så overveje?

Man skal overveje, om man eventuelt skal gå ned i en lavere risikoprofil – men trods alt få mere i afkast, end man får ved den negative realrentesats, hvis man vælger at sætte pengene i banken.

Har man valgt en høj risiko, kommer der også højere afkast set over tid, men det svinger meget. Kan man ikke leve med de svingninger, må man kravle ned i risiko. Afkastet vil så ikke være lige så højt, til gengæld er det meget mere stabilt.

Tror man, at man kan køre høj risiko, sælge det hele, være kontant i en periode og derefter gå ind og køre høj risiko igen, er det i praksis ekstremt vanskeligt, fordi markedet er en meget uforudsigelig størrelse.

Vores vigtigste parametre at navigere efter er: Hvordan går det med makroøkonomien, og hvordan går det med vores virksomheder? Det er hele tiden prissætningen i forhold til markedsudsigterne, man kan navigere efter. Man kan ikke agere efter, hvad det aktuelle marked siger i morgen.

Derfor lyder det korte råd altid: Vær loyal over for din investeringsprofil og din tidshorisont.

Hvordan ved man, at ens risikoprofil er fornuftig?

Skal man bruge pengene inden for et par år, er der måske grund til at tage sin investeringsprofil op til overvejelse. Siger man ”Puha, jeg har ondt i maven over, hvad der venter mig fremadrettet” – så er det måske også en god idé at tage sin investeringsprofil op til overvejelse og justere sin risikoprofil, så den føles rigtig.

Ingen synes, det er rart at se sine midler falde i værdi, men hvis man tænker: ”Sker det, synes jeg ikke, det er rart, men jeg må acceptere udsvingene i de næste år” – så er man i den rigtige risikoprofil og kan deraf nok også forvente højere afkast på sigt. Man skal huske sig selv på, hvornår man rent faktisk skal bruge pengene. Rigtig mange skal først bruge dem på den anden side af ti år.

Er der andre spørgsmål, som går igen lige nu?

Ja, flere stiller spørgsmål om obligationer. Obligationer har været fuldstændig uinteressante de sidste år sammenlignet med i dag. Nu er de pludselig blevet interessante. Mange er optaget af, hvordan de kan tjene penge på obligationsmarkedet – er det interessant for mig, vil flere vide?

Svaret er ja. Obligationer er igen blevet en interessant aktivklasse, som vi i virkeligheden har glemt de sidste tre-fire år. Sidste år var virkelig dårligt – nu er obligationer en attraktiv aktivklasse igen. Det er det enkle svar. Man kan vælge gearet eller ugearet, alt efter hvilken risikoprofil, som passer til en.

Mange vil også vide: Hvorfor har jeg fået et dårligt afkast de sidste par år? Svaret er, at det dårlige afkast i høj grad skyldes 2022, som var et meget atypisk år. Vi ser det ekstremt sjældent. Vi så det under finanskrisen. Før den skal vi mange år tilbage for at se både obligationer og aktier falde så massivt samtidig. Det sker så sjældent, at det er en af grundene til, vi siger, at man skal have en investeringshorisont på mere end to-tre år, så man netop udjævner de der store udsving.

Hvordan sætter tidligere kriser sig i folk?

Nogle er bekymrede for, om vi får en ny finanskrise. Det tyder tingene ikke på. Dengang i 2007-2008 oplevede vi en stor kredit- og bankkrise. I dag er bankerne langt bedre rustet og konsolideret til, at det skal ske igen, det er en helt anden situation.

Vi forventer, at der kommer en nedgang i økonomien – men ikke af finanskrisedimensioner. Og forventningen ligger allerede i markedet og er derfor i stor udstrækning allerede indregnet i priserne.

Der sker mange andre uforudsigelige ting i øjeblikket – lige nu er det krigen mellem Hamas og Israel, som fylder i medierne. Kriserne er forskellige af natur, men de er der og får betydning for verdensøkonomien…

Når man har aktiver – frie midler, pensionsmidler, hus, aktiver i det hele taget – så kaster man sig ind i et marked, hvor man bliver en lillebitte del af det geopolitiske spil. For det får jo indflydelse.

Men du bor stadig i dit hus, selvom der er krig i Ukraine. Det er ikke en ”situation”, du kan melde dig ud af, alle er en del af den. I stedet for at blive skræmt over, hvad kriser betyder for ens privatøkonomi, må man spørge sig selv: Hvad er min investeringshorisont?

Når du køber et hus, gør du det ikke for at sælge i morgen. Så gør du det, fordi du regner med at bo der i 5-10-15 år. Derfor forholder du dig ikke til de prisudsving, der er på huset. Nogle kunder, som investerer, har en god lang investeringshorisont, og alligevel forholder de sig til deres investering på daglig basis og overvejer, om de skal gøre noget. Husk altid at måle din investeringsprofil op imod din tidshorisont. Gør du det, kan du have ro i maven.