Er inflationen tæmmet?

Den årligt tilbagevendende efterårssnue sendte mig den forgangne uge nogle dage i sygesengen. Det var heldigvis hurtigt overstået. I hvert fald, hvis jeg kiggede i kalenderen. For da mine kolleger, der fast følger markederne i Formueplejes kapitalforvaltning, opdaterede mig på den seneste udvikling, var det svært at tro, at jeg kun havde været væk nogle få dage.

Da jeg lagde mig, var aktiemarkedet faldet med ca. 5 procent, og renten på den lange amerikanske statsobligation snusede til 5 procent, noget vi ikke har set siden tiden op til finanskrisen i midten af 2000’erne. Men da jeg vendte tilbage på kontoret få dage efter, var aktierne steget og lå endda højere. Samtidig var renten faldet med knap 50 basispoint.

Det er hastige bevægelser, som ovenikøbet kommer på baggrund af, at der rent faktisk ikke var sket noget af væsentlig betydning for markederne i perioden: Ingen bankuro, ingen nye krige eller andre geopolitiske uroligheder, ingen store konkurser.

Tre forhold påvirker markederne

Rutsjeturen afspejler grundlæggende tre overordnede forhold, der har drevet de seneste halvanden uges bevægelser i aktie- og obligationsmarkedet.

For det første endte den amerikanske stats forventende udstedelsesaktivitet i 4. kvartal med at blive lavere end forventet. Med andre ord, var der en lavere salgsaktivitet i markedet for amerikanske statsobligationer, set i forhold til forventningerne.

For det andet var den amerikanske centralbank ude med en melding, at rentetoppen givetvis kan være inden for rækkevidde, forudsat at inflationen fortsætter sin nuværende nedadgående bevægelse.

Og for det tredje har perioden budt på en række dårligere end ventede nøgletal for amerikansk og europæisk økonomi. En udvikling, der ikke som udgangspunkt skulle understøtte aktierne, men som i kombination med de dataafhængige centralbanker, understøtter forventningen om opbremsning i aktiviteten og dermed lavere renter i horisonten.

På baggrund af de tre forhold faldt de lange amerikanske og europæiske renter, hvilket var understøttende for aktier. Det var især tydeligt i den sidste halvanden uges aktieafkast. Dermed har markederne også ændret forventningen til, hvornår og hvor hurtigt, at centralbankerne kan rulle den stramme pengepolitik tilbage.

Skal vi så have flere ture i rutsjebanen?

De kraftige bevægelser over de seneste par uger svarer til det, vi har set mange gange i de forgangne 12 til 18 måneder. Når der blev offentliggjort tal, der pegede på aftagende økonomisk aktivitet, forventede markederne lavere renter, hvorefter centralbankcheferne gik på talerstolen og talte renterne op for at slå fast, at målet stadig er at få bugt med inflationen.

Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra det mål.

Hos Formuepleje kigger vi også efter det, der endeligt vil kunne berolige centralbankerne om, at inflationen er på vej mod at blive normal igen oven på knap 2 års sygdom:

Blikket er blandt andet på arbejdsmarkedet og lønningsvæksten. Hvis der for alvor kommer en afkøling her, vil være positivt for den del af inflationen, der bekymrer både Fed og den europæiske centralbank, ECB - nemlig priserne på tjenesteydelser, der stadig stiger med ca. 4 procent. Da den største del af omkostningen for virksomhederne er lønninger, så skal lønstigningstaksten dale mere før, Fed og ECB vil være tilfredse.

Som chefen for Fed Jerome Powell sagde i sin tale i løbet af ugen:

“Vi er nået langt, men vi mangler det sidste, og vi bliver ved, indtil vi er færdige”

I den kommende uge får vi flere indikationer på, om markedet kan finde støtte til deres forventninger om, at tiden snart er til at få de pengepolitiske renter lidt ned.

Vi får bl.a. tal for industriproduktion for euroområdet, detailsalg, industriproduktion og vækstindikatorer for amerikansk økonomi, og måske vigtigst af alt, inflationstal.

Der er ingen tvivl om, at der kan læses en masse positive signaler ind i en række af de udmeldinger, vi ser i øjeblikket - men den seneste tids rutsjeture viser også, at man skal væbne sig med lidt tålmodighed, før vi endegyldigt kan konstatere, at inflation og renteforhøjelser er tæmmet.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at der kan ske meget under blot en lille efterårsinfluenza.