Den bedste studentergave bliver ved at give – Og den er gratis

Har du en kommende student derhjemme eller i omgangskredsen, så er du måske i fuld gang med at planlægge havefesten eller overvejer, hvad han eller hun skal have i studentergave på store hue-dag.

Hvad med lidt økonomisk lærdom?

Hvad med et gavekort til et par timers privatundervisning i budgetlægning og opsparingsmuligheder?

Din søn, datter, niece, naboen eller dit barnebarn vil takke dig for at få en håndfuld økonomiske redskaber med sig ud i voksenlivet, måske ikke nu, men helt sikkert senere, når regningerne skal betales og SU-en strække til den sidste i måneden.

Økonomitimen med studenten kan passende se sådan her ud:

Lektion nummer 1: Der skal være sammenhæng med det, der kommer ind, og det, der går ud

Begynd med øvelsen at lægge et budget. Husleje, telefon, internet, forsikring, tøj, mad, transport, gaver, rejser og alt det andet, som koster penge, skal listes op – og der skal noteres et beløb ud for hver enkelt post. Heldigvis er der masser af hjælp at hente i netbanken, hvor der findes udmærkede skabeloner. Under ’indtægter’ lister I indtægter efter skat. Og nu I er ved det, er det en oplagt mulighed for at tale om det der med skat. For hvad er det egentlig for noget? Hvor meget skal man betale? Hvordan foregår det? Hvordan opkræver Skat pengene?

For nogle år siden hørte jeg et interview med en flok nybagte studenter, og jeg blev overrasket over, hvor lidt de vidste om økonomi og skat. Jeg ved godt, at det er ”god radio eller godt tv”, hvis man kan fange nogen på det forkerte ben og får et skørt svar. Men i det her tilfælde var der virkelig tale om total mangel på indsigt. Med det i baghovedet – frem med MitID og vis den unge din seneste forskudsopgørelse. Måske bliver det også en god øvelse for dig selv!

Lektion nummer 2: Opsparing

Skulle budgetøvelsen vise, at der er penge til overs, når alle udgifter er betalt, er det en rigtig god anledning til at få talt om, hvad man gør med sit ’overskud’. For det første er det en god ide at få et evt. overskud ud af det daglige budget. Opret eventuelt en fast månedlig overførsel til en opsparingskonto. Intet beløb er for lille til at spare op. Jeg plejer at sige, at store formuer også har været små engang. Kald eventuelt opsparingskontoen noget, der fortæller, hvilke drømme den med tiden skal gøre til virkelighed. Det kunne være ”Feriefonden”, ”Lejligheden”, ”Højskolen”, eller hvad der nu er den unges store drøm.

Lektion nummer 3: Optimering. Hvornår skal opsparingen bruges?

Skal den bruges inden for den næste tre år? I så fald er det oplagt at finde ud af, hvem der tilbyder de højeste indlånsrenter. Undersøg den aktuelle rente i den unges nuværende bank – men tjek sammen, om der er andre banker, som tilbyder en bedre rente. Der kan være ret stor forskel fra bank til bank, så det er værd at bruge lidt tid på. Skal drømmene først realiseres længere ude i fremtiden, er det måske tid at begynde livet som ”investor”. Måske skal en aktiesparekonto i spil. Her kan den unge spare de første 106.600 kr. sammen og selv investere pengene i aktier eller investere via en investeringsforening.

Det gode ved aktiesparekontoen i denne sammenhæng er, at det afkast, der skabes – hvis aktieinvesteringerne er vellykkede – ikke vil påvirke den SU, som den unge måske begynder at modtage på et tidspunkt, når studierne kalder. Og så er der det med skatten. For ved en almindelig aktieinvestering vil afkast blive beskattet med 27% op til grænsen på 58.900 kr. i 2023, men på aktiesparekontoen betaler man kun 17% i skat de år, hvor der er skabt et afkast. Det er en ret gunstig ordning. Måske er der ovenikøbet kommet en børneopsparing til udbetaling i forbindelse med, at den unge er fyldt 18 eller 21 år. Også de penge kan placeres og investeres på en aktiesparekonto. Det samme gælder kontante studentergaver, så de med tiden kan vokse og gøre (store) drømme til virkelighed.

Mulighederne er mange, det vigtige er at komme i gang. Alle kan lære at investere. Og skulle man begå fejl undervejs, er det ikke verdens undergang. De fleste investorer har prøvet at investere i noget, som viste sig ikke at være en god investering – ofte lærer man noget af den erfaring og stiller flere spørgsmål næste gang.

Begynd evt. med at investere et mindre beløb og se, hvordan det går. Når man med tiden er mere fortrolig med opgaven, kan man lave den næste investering. På den måde undgår man, at hele arven fra farmor bliver investeret dagen før en stor nedtur på aktiemarkedet.

Lektion nummer 4: Hold dig til planen-reglen

Denne regel har jeg altid holdt fast i selv: Når først man går i gang med at investere, så hold fast i planen, også når det gynger. Man kan godt blive forskrækket, når surt opsparede 5.000 kr., der er blevet investeret, pludselig falder til en værdi på 4.500 kr. Men lad være at gå i panik, hold fast og tro på, at tingene ofte retter sig igen. Hvis man sælger, realiserer man for det første et tab. Men værre er, at investorpsykologien ofte gør, at det er langt sværere at komme ind i markedet igen, og hvis det endelig sker, er det ofte først, når markedet har rettet sig, og man er gået glip af turen op.

Vi voksne, som ved mere om økonomi og har prøvet lidt af hvert, skal dele vores erfaringer og støtte den unge i den oprindelige beslutning og den langsigtede plan. Det giver nemlig ansvarlige unge med økonomisk selvtillid og mod på livet.

Værsgo, en gratis gaveidé, som kan vise sig at være den vigtigste på gavebordet, nemlig den slags gave, som for alvor får betydning, når studenten lige om lidt finder ud af, at ingenting er gratis – men at hvis man bruger sin økonomiske fornuft og holder styr på sin økonomi, er der plads til både det nødvendige og alt det sjove.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag d. 1. juni 2023.