Banker sætter dagsordenen i hektisk uge på de finansielle markeder

Klare budskaber på gårsdagens centralbankmøde i Europa

Spørgsmålet om, hvorvidt ECB skulle fokusere på den fortsat høje inflation eller på problemerne i den finansielle sektor på begge sider af Atlanten, blev besvaret af præsident Christine Lagarde i første sætning på torsdagens rentemøde: ”Inflationen forventes at være for høj for længe”.

Derfor satte ECB renten op med 0,50 procentpoint, på trods af de seneste dages uro på de finansielle markeder, og satte samtidig en stopper for de værste spekulationer om den fremtidige renteudvikling.

Rentespekulationer har netop været en afledt effekt af den seneste uges intense fokus på europæiske og amerikanske banker og ikke mindst investorernes naturlige reaktion herpå, hvor der sælges aktier og andre risikoaktiver for til gengæld at købe sikre korte amerikanske og europæiske statsobligationer.

Derfor faldende aktier og samtidig kraftigt faldende korte renter. Netop usikkerheden og de væsentligt lavere europæiske statsrenter lagde også kimen til forventninger om en lavere rentestigning, om nogen overhovedet, på gårsdagens rentemøde. 

Der er dog fortsat en vis grad af usikkerhed angående ECB’s fremtidige pengepolitik, hvilket også blev kommunikeret klart på rentemødet.

Lagarde gjorde det nemlig også klart, at ECB ikke har en fast kurs for de kommende møder, men vil lade inflationsudsigterne og de økonomiske nøgletal diktere udviklingen – herunder naturligvis også stabiliteten i det finansielle system, hvor man er klar til at træde til, skulle dette mod forventning blive nødvendigt.

Silicon Valley Bank, Credit Suisse og den øvrige globale banksektor

De amerikanske myndigheders overtagelse af Silicon Valley Bank (SVB) i weekenden skabte chokbølger gennem aktieinvestorerne i både USA og Europa først på ugen.

Banken blev sat under administration, da banken gennem en årrække havde investeret kunders indskud uden ordentlig risikostyring og dermed måtte realisere et kurstab på 1,8 mia. dollars.

Dette kombineret med træk på bankens indlånsbase (kunder trak penge ud af banken) gjorde det ikke muligt at fortsætte driften. Amerikanske myndigheder sikrer alle indlån i SVB, så ingen kunder taber penge samtidig med, at alle amerikanske banker får adgang til likviditet i den amerikanske centralbank mod at stille amerikanske statsobligationer til sikkerhed.

Onsdag rettede fokus sig så mod Europa, hvor Credit Suisse oplevede kraftige aktiekursfald, som sendte hele den europæiske banksektor ned. Problematiske sager som hvidvask, korruption, dårlig governance og ikke mindst i visse tilfælde tvivlsom risikostyring har fulgt banken i en årrække.

Senest i januar fik banken tilført kapital fra Saudi National Bank, og da en talsperson herfra onsdag udtalte, at man ikke ville stille yderligere kapital til rådighed, opstod usikkerheden for alvor. Natten til torsdag opsatte den schweiziske nationalbank dog en låne- og likviditetsfacilitet til Credit Suisse på i alt 50 mia. schweizerfranc., som i første omgang stabiliserede kursen på banken i gårsdagens handel.  

Selvom nyhedsstrømmen omkring de europæiske og amerikanske banker vækker minder fra finanskrisen, mener Formuepleje, at situationen som udgangspunkt er væsentlig anderledes denne gang, og at der således ikke er tale om en systemisk krise, hvor et flertal af bankerne har samme udfordringer som SVB og Credit Suisse.

Problemerne i Silicon Valley Bank og Credit Suisse er blandt andet et resultat af mangelfuld risikostyring og drift i den enkelte bank. Store europæiske og amerikanske banker står i dag med et helt andet kapitalgrundlag og er siden finanskrisen blevet kraftig reguleret, netop for at sikre en stabil og robust finansiel sektor.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kræver en systemisk krise for at banker eller aktier generelt kan falde i værdi. De seneste 12 måneders kraftige rentestigning vil have en effekt på banker, virksomheder, boligejere og forbrugere, netop fordi rentestigningernes formål er at begrænse efterspørgslen i samfundet og derigennem nedbringe inflationen.

Vigtige amerikanske nøgletal druknede i investorernes fokus på banker

I tirsdags blev tal for netop inflationen i den amerikanske økonomi offentliggjort. Gennem det seneste år har inflationstallene været omdrejningspunktet for markedsudviklingen, men denne gang var markedspåvirkningerne forholdsvis afdæmpede.

Tallene kom således ud som ventet: Endnu et fald i inflation fra omkring 6,3 procent til 6,0 procent i det overordnede indeks og et mindre fald i det vigtige kerneindeks, der er renset for priser på energi- og fødevarer. På trods af de fortsat høje niveauer var inflationsudviklingen endnu et tegn på en bevægelse i den rigtige retning, selvom det sidste stykke mod centralbankens inflationsmål på 2 procent, vil blive noget sværere at nå.

Samtidig kom der også nøgletal for aktiviteten i den amerikansk fremstillingssektor, som understøttede den fortsatte vækstafmatning. Igen et nøgletal med begrænset markedseffekt da den finansielle stabilitet blandt bankerne, var det primære omdrejningspunktet for investorernes opmærksomhed.

Den seneste uges mange begivenheder ændrer for nuværende ikke på Formueplejes hovedscenarie, hvor en forventet recession i Europa og USA fortsat er det primære omdrejningspunkt.

Hvis om noget kan det argumenteres, at den kreditopstramning, der naturligt vil ske i kølvandet på begivenhederne, vil kunne lægge et yderligere pres på væksten. Gennem hele 2022 har Formuepleje, ved flere lejligheder, nedbragt aktieeksponeringen væsentligt og samtidig fastholdt en relativ lav varighed.

Med udgangspunkt i hovedscenariet er en forsigtig tilgang til risikoaktiver fortsat det aktuelle omdrejningspunkt, hvorfor en lav aktieeksponering er fastholdt på 85% (hvor banker også er undervægtede), neutral til undervægtet kreditobligationer samt en varighed på 2,5 år på obligationsporteføljen.