16. oktober 2023
Af Otto Friedrichsen
I takt med at inflationen ser ud til at have toppet og centralbankrenterne holdes mere i ro, stiger tilslutningen til et scenarie med en blød økonomisk landing. Det er en forventning, centralbankerne, men også aktiemarkederne, stiller sig bag.
Høje renter har været omdrejningspunkt for de finansielle markeder og dermed i høj grad også aktiemarkedet gennem de seneste 18 måneder. I 3. kvartal, og ikke mindst i oktober, er de generelt steget betydeligt, og tager man udgangspunkt i de 10-årige amerikanske statsrenter, er de steget fra 3,8 pct. til aktuelt 4,6 pct. - altså hele 0,8 procentpoint.
En højere oliepris har gennem de seneste fire måneder været en del af forklaringen, men grundlæggende skyldes udviklingen, at der endnu ikke er skabt ligevægt mellem en række helt centrale forhold.
Centralbankerne kæmper fortsat med høj inflation, der i vid udstrækning skyldes, at man i kølvandet på covid-19 forsøgte at kurere et udbudsproblem ved at stimulere efterspørgslen. En fremgangsmåde, der har ført til en række bivirkninger - bl.a. inflation.
Pandemien lukkede verden ned og lagde enorme begrænsninger på forsyningskæderne til både vare- og serviceøkonomien. Udbuddet bremsede kraftigt op som følge af produktionsudfordringer og isolation af verdens forbrugere.
Pandemien ramte naturligvis både forbrugere, efterspørgsel og udbuddet for en kortere periode. Verdens centralbanker forsøgte at bremse vækstafbøjningen og en stigende arbejdsløshed ved at sænke renterne til 0 pct. eller negative niveauer i Europa.
Oveni kom de enorme finanspolitiske hjælpepakker, der gennem en længere periode har understøttet forbrugeren og flere steder fortsat stimulerer efterspørgslen.
Kombinationen af et begrænset udbud, der blev forsøgt kureret med en kraftig stimulering af efterspørgslen gennem markant lavere renter og massive hjælpepakker, har skabt den prisreaktion, der i dag gør, at inflationen har været et centralt omdrejningspunkt gennem nu 18 måneder.
Centralbankerne har hævet renterne markant for igen at forsøge at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.
Centralbanker kan ikke øge produktionen på udbudssiden, ligesom de ikke kan diktere prisen på smør, biler og lønninger. I stedet kan de løfte renterne for at tvinge efterspørgslen ned, så balancen genoprettes, og priserne/inflationen over tid normaliseres.
Den samlede inflation har toppet, men fokus hviler fortsat på kerneinflationen – altså den samlede inflation renset for energi- og fødevarepriser. Kerneinflationen er langt sværere at få ned mod målsætningen på 2 pct., da lønninger udgør en væsentlig del af underkomponenterne.
Skal den hårde kamp mod kerneinflation vindes, bør man forvente en form for tilpasning i arbejdsmarkedet. Medmindre vi ser en anderledes strukturel tilpasning af lønningerne.
Tager man udgangspunkt i den amerikanske centralbanks seneste meldinger, tror de på den bløde økonomiske landing.
En forventet udvikling i amerikansk økonomi, hvor inflationen frem mod 2026 falder til 2 pct., væksten over de kommende år alene oplever en mindre tilbagegang, mens arbejdsmarkedstilpasningen ventes at blive marginal via en stigning i arbejdsløsheden fra de nuværende 3,8 pct. til 4,1 pct.
Men en historisk kraftig opstramning i global pengepolitik udfordrer håbet om den bløde landing. For eksempel viser tidligere arbejdsmarkedstilpasninger i recessioner, at vi som minimum ser en 2 procentpoints tilpasning af arbejdsmarkedet og dermed beskæftigelsen.
Denne gang kan bestemt være anderledes. Den ekspansive finanspolitik er fortsat omdrejningspunktet for en overraskende stærk amerikansk økonomi - også hos forbrugerne. Det er ligeledes godt for blandt andet aktiemarkedet på den korte bane.
Så aktieinvestorer stiller sig aktuelt bag centralbankens forventninger om den bløde økonomiske landing. Prisfastsættelsen af aktier - både i forhold til historikken og mod andre aktivklasser samt forventninger til næste års indtjeningsvækst - er blot nogle af de parametre, der indikerer dette.
Der findes dog væsentlige risici forbundet med historien om den bløde økonomiske landing, og tidligere lignende begivenheder har lært os, at der også findes andre scenarier og udfaldsrum, man som aktieinvestor bør forholde sig til.
Det kan for eksempel være at afsøge mulighederne i andre havne, og med genfødslen af reelle alternativer til aktier, er det en oplagt øvelse for den langsigtede aktieinvestor.
Artiklen har også været bragt på finans.dk mandag den 16. oktober 2023.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning