28. februar 2022
Af Otto Friedrichsen
De første måneder af 2022 har været udfordrende som aktieinvestor med negative afkast som det gennemgående tema på tværs af regioner, sektorer og faktorer. Tre temaer har været og er dominerende som de forklarende faktorer, men specielt den russiske invasion af Ukraine udfordrer aktuelt investorernes risikoappetit.
Tre temaer har været toneangivende for aktiemarkedets negative start på 2022. Det mest aktuelle og presserende tema er Ruslands invasion i Ukraine, hvilket næppe har forbigået nogens opmærksomhed den seneste uges tid.
Forinden da var det dog især høje inflationsforventninger og mulige renteforhøjelser, der stod for den største påvirkning af aktiemarkedet: Siden oktober sidste år har investorer i høj grad ændret forventningerne til, hvad de ledende globale centralbanker kommer til at gøre med styringsrenterne over de kommende kvartaler og år.
Siden oktober 2021 har markedet således inddiskonteret op mod 6 rentehævninger i USA og 2 i Europa fra tidligere slet ikke at have haft forventninger til, at centralbankerne skulle agere ved at hæve renten.
Det kraftige skifte har naturligvis fået markedsrenterne til at stige og dette i kombination med, at inflationsforventningerne på længere sigt er faldet, har sendt realrenterne højere. Netop højere realrenter har været et af de omdrejningspunkter, der har sendt højt prisfastsatte vækstaktier ned og samtidig understøttet de mere klassisk orienterede og lavere prisfastsatte valueselskaber, om end disse på det seneste blot er faldet mindre.
Højere inflation og prisstigninger er baggrunden for, at centralbankerne ventes at skulle begynde at hæve renterne, men udfordringen er, at mange af prisstigningerne skyldes udbudsproblematikken og problemer i forsyningskæden i kølvandet på covid-19, hvor netop centralbanker og politikere har stimuleret efterspørgslen.
Den gradvise normalisering af den globale vækst bliver således udfordret af, at centralbankerne adresserer udbudsdrevet inflation og dermed, gennem de forventede rentestigninger, øger risikoen for at påvirke den fremtidige efterspørgsel negativt.
I det omfang at centralbanker finder sig nødsaget til at fokusere på inflationsniveauet frem for efterspørgslen vil frygten for stagflation (stagnerende vækst og højere inflation) i varierende omfang og fra tid til anden kunne blive et tema blandt investorer.
Sidste uges eskalering på den geopolitiske scene har ligeledes bidraget væsentligt til investorers bevægelse ud af aktier og andre risikoaktier mod mere sikre alternativer som renter, udvalgte valutaer samt guld. Reaktionen er klassisk og helt i tråd med, hvad man bør kunne forvente ved en så kraftig eskalering af risiko og finansiel usikkerhed.
I relation til de to ovenstående punkter omkring centralbankernes bekæmpelse af inflation og normalisering af væksten i kølvandet på covid bidrager den russiske situation aktuelt yderligere til centralbankernes dilemma.
Europas energiafhængighed er gennem længere tid blevet udstillet, og de seneste dages massive prisstigninger på olie og gas skubber yderligere til de prisstigninger, og den inflation som centralbanker forsøger at dæmpe. Samtidig med dette har sanktioner mod Rusland desuden mulige negative væksteffekter for bl.a. Europa, og med fortsat opadgående pres på inflationen og potentielt nedadgående pres på væksten udfordres investorer og ikke mindst centralbankchefer.
Mange spørgsmål rejser sig naturligt i kølvandet på en finansiel visibilitet, der er nedsat som følge af de aktuelle geopolitiske forhold og ikke mindst spekulation omkring parternes forventede reaktionsmønster herfra – både militært og politisk.
Historisk har geopolitiske begivenheder haft en relativt begrænset og kort negativ markedsmæssig effekt. Selvom jeg, med sidste uges bevægelser har et relativt konstruktivt syn på aktier de kommende 12 måneder, er det vigtigt at holde sig for øje, at Putin, Europas energiafhængighed og ikke mindst centralbankernes dilemma mellem inflation og vækst vil være omdrejningspunkterne for den kommende tids udsving på de finansielle markeder.
Centralbankerne vil ultimativt vælge at fokusere på vækst og finansiel stabilitet skulle det komme så langt, men Putins beslutninger sætter aktuelt centralbankerne i et dilemma med de finansielle markeder som gidsler.
Kommentaren er bragt i Finans/Jyllands-Posten den 28. februar 2022.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning