Stærk aktiesommer bør give anledning til risikotjek

Set med aktiebriller har sommeren i år været usædvanlig god, hvor aktiemarkedet er steget med op mod 18%. Bedst er det gået de amerikanske aktier, mens Europa og Danmark har oplevet aktiekursstigninger på omkring 10%. I et historisk perspektiv er sommerens amerikanske outperformance mod resten af verden den største de seneste 2 årtier. Inden for sektorerne er det selskaber med eksponering mod vækst, teknologi og generel højere grad af konjunktur- og rentefølsomhed, der har været sommerens store vindere. I bunden finder man energi- og materialeselskaberne med marginale positive afkast- mens de mindre konjunkturfølsomme selskaber har klaret sig en anelse bedre.

Udviklingen er iøjnefaldende, da usikkerhed og aktiekursfald, i kølvandet på krig og makroøkonomisk usikkerhed, var normen i første halvår.

Så hvad ligger til grund for det pludselige stemningsskift i aktiemarkedet? Der er primært tre forhold: Inflation, indtjening og positionering.

En generel prisafbøjning i de fleste råvarer samt forventninger om en top i den generelle inflation har sendt inflationsforventningerne kraftig ned over sommeren. De 5-årige amerikanske inflationsforventninger er således faldet 0,5%-point fra 3,2% til 2,7%.  I samme periode er de amerikanske statsrenter faldet fra 3,5% til 2,8%. Alt sammen markante bevægelser i rentemarkedet foranlediget af ændrede forventninger til inflationen.

De lavere inflationsforventninger og de lavere renter kommer naturligvis i kølvandet på en forhåbning om, at centralbankerne også på et tidspunkt kommer til at ændre deres, indtil nu, relativ aggressive tilgang til rentehævninger. Inflationen er jo netop et af centralbankernes pejlemærker i bestemmelsen af det fremtidige renteniveau. Og lavere renter gør - både beregningsteknisk og risikomæssigt - aktier mere attraktive på det relative plan. Også derfor har amerikanske aktier ført an sammen med de mere vækst- og rentefølsomme sektorer.

Det andet forhold, der har understøttet aktierne, er selskabernes rapportering af indtjeningen gennem 2. kvartal. Juli og august er traditionen tro sæson for rapportering af indtjeningsudviklingen i 2. kvartal. Udviklingen har ikke været prangende, men givet den tiltagende usikkerhed gennem første halvår har selskaberne generelt gjort det bedre end frygtet. Rentefald kombineret med, at virksomhederne ikke har givet signaler om en kraftig opbremsning i væksten, er det andet forhold, der har sikret sommerens positive udvikling på aktiemarkedet.

Det tredje forhold er investorernes eksponering mod aktier. Gennem en længere periode har den makroøkonomiske usikkerhed gjort, at mange investorer og ikke mindst institutionelle fonde har nedbragt aktieeksponeringen direkte eller gennem afdækning. I kombination med de to førstnævnte forhold er det medvirkende til at forstærke den positive aktieeffekt, da mange fonde tvunget eller frivilligt øger aktieeksponeringen, når aktiemarkedet stiger, for at undgå tab. Fonde med både aktier og obligationer står således med gevinst på begge aktivklasser og dermed må forventes at skulle forholde sig til portefølje-rebalancering.

Den nuværende konservative aktieeksponering kan naturligvis forlænge sommerens kursudvikling på aktiemarkedet, men historien viser, at denne form for drivkraft i aktiemarkedet kan være utrolig flygtig og derfor sjælden en langsigtet driver. Inflationen ses toppe og sandsynligvis modereres over tid, men også denne parameter vil være volatil og fra tid til anden diktere rente- og aktiemarkedet gennem, hvad analytikere tror, centralbankerne kommer til at gøre. Den sidste, og i min optik, afgørende faktor er den økonomiske vækst, som afspejles gennem virksomhedernes indtjening. Dette er historisk en af de stærkeste variable for aktiekursudvikling og her må det siges, at usikkerheden er stigende. Rekordhøje overskudsgrader, et stærkt arbejdsmarked samt boligmarkeder og tillidsindikatorer der bremser op, signalerer et udfaldsrum, der gennem året er blevet større og større.

Efter knap 18% aktiekursstigning er det derfor måske fornuftigt at tage et kig på sin aktieportefølje og forholde sig til, om man de næste 6-12 mdr. kan forvente et tilstrækkeligt afkast, der kan kompensere for den risiko, som over tid muligvis vil komme til at afspejle det aktuelt store udfaldsrum for bl.a. selskabernes indtjeningsvækst. Er dette ikke tilfældet, skal risikoen reduceres nu.

Artiklen har også været bragt i Jyllands-Posten (Erhverv) og på Finans.dk mandag den 22. august 2022.