31. oktober 2022
Af Otto Friedrichsen
Den nu forhenværende britiske regering skabte panik på de finansielle markeder. Miseren blotlægger nogle betydelige finansielle risici, som i sidste ende også kan ramme almindelige aktieinvestorer.
Udviklingen på den politiske scene i Storbritannien har over de seneste uger tiltrukket sig stor opmærksomhed i medierne og i særdeleshed blandt investorer på de finansielle markeder.
Et oplæg til en meget lempelig finanspolitik i form af ufinansierede skattelettelser, som direkte ville modarbejde pengepolitikken, resulterede i en markedsforventning om, at centralbanken i England ville blive nødsaget til at hæve renten kraftigere end hidtil antaget for at bekæmpe inflationen.
En inflation, der ville blive understøttet af netop de foreslåede finanspolitiske lempelser. Således var scenen sat for en slåskamp mellem politikere og de finansielle markeder, som i sidste ende resulterede i en ny britisk regering.
Der er mange politiske og finansielle perspektiver i den britiske udvikling, men et af de væsentligste opfølgningspunkter gennem forløbet har været det finansielle systems sårbarhed over for betydelige rentebevægelser og specielt bevægelserne i de længere britiske renter.
Særligt de britiske pensionsselskaber, som bl.a. er forpligtet til fremtidige pensionsudbetalinger, blev centrum for analytikernes fokus, fordi mange af pensionsselskabernes komplekse investeringer i længere renteprodukter oplevede massive tab i kølvandet på de markant højere lange renter.
Tab som afregnes på daglig basis og hvor der er behov for løbende likviditet i forhold til denne likviditetsforpligtigelse.
Jo større rentestigninger, jo større tab og jo større behov for at sælge likvide aktiver for at finde denne likviditet. Salget af netop likvide statsobligationer betød yderligere opadgående rentepres, større tab på pensionsselskabernes renteprodukter, og likviditetsspiralen var i gang.
En likviditetsspiral, der betød, at den engelske centralbank så sig nødsaget til i en periode at oprette auktionsvinduer for at opkøbe lange obligationer i markedet for dem, der måtte se sig nødsaget til at sælge. En uholdbar situation på længere sigt og en situation, der i sidste ende resulterede i regeringsskifte.
Aktier indgår naturligvis på samme måde som statsobligationer og andre aktiver i denne jagt på likviditet, hvilket er helt naturligt og forventeligt, da aktier i sagens natur er letomsættelige og derfor likvide.
Det mest iøjnefaldende er den grad af stigende volatilitet og ikke mindst markedsbevægelser, som denne jagt på likviditet afstedkommer, hvor enkelte britiske pensionsselskaber rygtes tæt på fatale likviditetsproblemer.
Der er flere årsager til denne markedseffekt.
En ting er givetvis den finansielle regulering i kølvandet på finanskrisen, hvor bankerens mulighed for at agere ”buffer” i det finansielle marked er reduceret kraftig.
En anden og måske mere skjult systemisk risiko er institutionelle investorers stigende eksponering mod alternative investeringer.
Alternative investeringer, der bl.a. dækker over infrastruktur, vejanlæg, vindmøller, solceller, skov mm. – alle aktiver med en meget lang tidshorisont og aktiver, der ikke kan benyttes til at frembringe dag-til-dag-likviditet.
Det betyder i sidste ende, at institutionelle investorer med en betydelig andel af alternative investeringer eller andre mindre likvide beholdninger, som eksempelvis britiske pensionsselskaber, bliver udfordret ved rentestigninger og aktiekursfald, som det har været tilfældet i 2022 – specielt når komplekse renteprodukter samtidig kræver løbende likviditetstilførsel på grund af rentestigninger.
Renteudviklingen globalt har været toneangivende for de finansielle markeders bevægelse gennem hele 2022 i kølvandet på bl.a. inflation og global pengepolitik.
Effekterne af investorers høje eksponering mod komplekse renteprodukter, ændringer i kølvandet på finansiel regulering og ikke mindst øget vægt mod mindre likvide aktiver, har over de seneste uger synliggjort nogle markante – og bekymrende – systemiske risici i de finansielle markeder.
Det er uden tvivl en risiko, som aktieinvestorer skal være opmærksomme på, fordi aktiemarkedet besidder den likviditet, der i sidste ende vil være eftertragtet. Uanset prisen på aktierne på det pågældende tidspunkt.
Artiklen er også bragt som bagsidekommentar i Jyllands-Posten og på Finans.dk den 31. oktober 2022.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning