Krigen i Ukraine ændrer dagsordenen

Man skal ikke sammenligne coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine, men præcis som covid-19 accelererede udviklingen på en række områder, kommer vi til at se krigen i Ukraine føre til helt grundlæggende forandringer.

Det gælder især på områderne sikkerhedspolitik, finanspolitik og klima/energipolitik. Aktiemarkederne er faldet over 20 procent. Det afspejler den øgede usikkerhed og udsigten til lavere vækst – i hvert fald på kort sigt. Kursfaldet afspejler også en øget risiko for stagflation (høj inflation og lav vækst). På den baggrund må man i Europa forvente, at krigen i Ukraine medfører markant ekspansiv finanspolitik med afsæt i forhøjede forsvarsudgifter og investeringer i energiinfrastruktur.

En af de mest iøjnefaldende ændringer vi kommer til at se, bliver temposkiftet i den grønne omstilling. Europas nyopståede ønske om at frigøre sig fra afhængigheden af den russiske olie og gas, vil betyde acceleration af den grønne omstilling. Det har også allerede kunnet aflæses i de finansielle markeder, hvor vi har set markante kursstigninger på flere selskaber med energi og grøn omstilling som forretningsområde.

Min forventning er, at den udvikling vil fortsætte i den kommende tid. Bæredygtige aktier havde ellers en hård start på 2022, men udsigten til flere grønne investeringer smitter positivt af på disse selskabers aktiekurser.

Omstilling af energiforsyning tager tid

Forsyningssikkerheden er helt afgørende, når det gælder energi. Derfor er det i længden ikke nogen god ide at være afhængig af leverancer fra ustabile regimer som for eksempel Rusland. Desværre er vi blevet lullet lidt i søvn af globaliseringen og den relativt gode stemning efter Den Kolde Krigs afslutning, og nu sidder vi i saksen. Selvom vi i Europa beslutter os for at omlægge vores energiforsyning, så vi bliver uafhængig af Rusland, er det en omstilling, som tager år.

Gennem årene har mange troet og håbet på et bedre forhold til Rusland forstærket af økonomisk samarbejde og samhandel, men efter invasionen af Ukraine er risikoen, at der går mange år, måske årtier, før forholdet normaliseres, og tilliden atter er genoprettet. Det fordrer, at vi får sat en ny energipolitisk dagsorden. Og her er den grønne omstilling central.

Klimaminister Dan Jørgensen og EU-Kommissionen har proklameret, at det er inden for det muliges kunst, at vi på et år kan frigøre os fra afhængigheden af de russiske energileverancer. Om det er rigtigt, må tiden vise, men blot skal man gøre sig klart, at den omstilling ikke er gratis. Som tingene har udviklet sig, må man dog også regne med, at det er en pris, som et stort flertal i Danmark og Europa er villige til at betale.

Af de samme årsager må man også forvente, at der på tværs af Europa kommer fornyet debat om atomkraft. Atomkraft er næppe noget, der bliver aktuelt i Danmark, men lande som Frankrig og Finland har mange års erfaring på området, og Tyskland kan også blive tvunget til at genoverveje sin nedlukning af a-kraft som energikilde i takt med, at import af russisk gas bliver mere og mere kontroversielt.

Derudover vurderer vi, at der vil blive investeret massivt i LNG-anlæg, som gør det muligt at aftage gas i flydende form. Alt handler om at mindske afhængigheden af den russiske bjørns luner.

Hverken grøn energi eller LNG-gas løser imidlertid Europas kortsigtede energibehov. Derfor står vi sandsynligvis på tærsklen af en periode, hvor stigende energipriser også vil føre til et øget pres på inflation og realløn. Den geopolitiske situation vil samtidig føre til lavere forbrugertillid og vækstafdæmpning. Men finanspolitikken i form af øgede forsvarsudgifter og øgede investeringer for eksempel i den grønne omstilling vil afbøde stødet.

Pengepolitiske stramninger skubbes frem i tid

Af samme grund bliver de stramninger vi stod foran i pengepolitikken efter alt at dømme også mindre voldsomme end først antaget, så det regimeskifte i pengepolitikken, der ellers lå i kortene, kan blive skubbet længere ud i fremtiden. Inden Ruslands invasion af Ukraine anså mange det for sandsynligt, at den amerikanske centralbank ville hæve renten med et halvt procentpoint i marts, men senest har centralbankchef Jerome Powell tydeligt indikeret, at der bliver tale om et kvart procentpoint.

Bundlinjen er, at der er sket et skifte i, hvad der står øverst på dagsordenen på de finansielle markeder: Op til krigen i Ukraine handlede det primært om inflation og pengepolitiske stramninger, men den geopolitiske situation har nu taget over. Og det kommer til at stå på i et godt stykke tid.

Artiklen er også bragt i Børsen onsdag den 16. marts 2022.