Klumme: Danske investorer søger mod udlandet – og heldigvis for det

Nationalbanken udsender med jævne mellemrum nogle ret interessante statistikker, hvor de tørre tal og et højt vidensniveau er i højsædet. Senest faldt jeg over en spændende opgørelse over, hvor mange penge private danske investorer har lagt i udenlandske værdipapirer siden begyndelsen af 2020, og de tal dækker over en ret så spændende udvikling.

Ikke mindre end 79 mia. kr. er det blevet til, og det svarer faktisk til, at cirka 3 ud af 4 investerede kroner er blevet lagt uden for Danmarks grænser i de seneste par år.

Det dækker ikke over et fravalg af danske aktier, men over at de private danske lønmodtagere og pensionister har lagt et større beløb end nogensinde før i frie midler. I alt 105 mia. kr. har danske private investorer købt værdipapirer for fra starten af 2020 til udgangen af november 2022, som er den periode Nationalbankens tal dækker over. Det er der god grund til at glæde sig over, idet det overordnet set er et gevaldigt skub fremad for den danske investorkultur.

Dykker man ned i tallene, er knap halvdelen (38 mia. kr.) af de 79 mia. kr. placeret indirekte gennem danske investeringsfonde, mens 19 mia. kr. er sket gennem udenlandske investeringsfonde og de sidste godt 22 mia. kr. er sket direkte i udenlandske aktier eller obligationer. Udviklingen betyder, at udenlandske værdipapirer nu udgør 40 pct. af den samlede beholdning på 1104 mia. kr.

Danske aktier har også risici

Danskerne har med andre ord fået øjnene op for hele verden mere end blot det danske C25-indeks med alle de velrenommerede danske selskaber, som der kan være masser af gode grunde til at investere i. Set over for eksempel de seneste 10 år har danske aktier været en virkelig stærk investering, men starten af 2022, hvor danske aktier er faldet mere end resten af verden, viser også, at det er en rigtig god ide at være spredt udover resten af verden.

De mest populære udenlandske aktier var Microsoft, SAS, Apple, Norwegian og Meta (tidligere Facebook). Den seneste tids negative kursudvikling i Meta viser dog meget fint, at der ikke findes garantier, når det gælder investeringer, så alene det, at du kigger udenlands, er ikke nogen sikker genvej til afkast, men pointen med at sprede sin risiko gælder.

Ofte er mange private investorer tilbøjelige til at købe (for) mange aktier fra eget hjemland. Som dansk investor har det ofte været helt ok, fordi vi har nogle meget stærke selskaber, men som vi har set i år, er heller ikke danske aktier immune over for de risici, der gælder lige nu og her. I øvrigt på linje med de store amerikanske teknologivirksomheder og de bæredygtige selskaber, der ligeledes har fået en barsk start på året efter flere års generel optur.

Anbefalinger til aktieinvesteringer

Det minder mig derudover om, at der for over 10 år siden – helt tilbage i 2011 – udgik nogle fine anbefalinger om aktieinvesteringer til almindelige danskere fra professor Tom Engsted, Aarhus Universitet; fondsdirektør Bjarne Graven Larsen, ATP og professor Michael Møller, CBS. De tre kloge herrers første anbefaling var at få et overblik over din samlede økonomi for i det hele taget at finde ud af, om aktieinvesteringer giver mening for dig.

Dernæst lød det, at du kun skal investere, hvis din aktieinvestering på et tidspunkt forventes at overstige 100.000 kroner, og at du skal have tilbagebetalt din gæld – og samtidig ikke skal bruge pengene lige foreløbig. Derudover skal du være ydmyg og undgå at tro, at du er smartere end de andre i markedet, og du skal passe på dit spillergén, så du ikke gambler med din langsigtede opsparing på aktiemarkedet.

Det er anbefalinger, der i vid udstrækning fortsat holder her mere end 10 år efter, selv om omkostningerne ved at investere er blevet så lave og fortsat er faldende, at 100.000 kroner-anbefalingen ikke længere er rigtig. Kurtagen er faldet og faldet, og digitale løsninger som netbank, Nordnet og Saxo har givet bedre handelsadgang for alle. Vi har også fået aktiesparekontoen, som er attraktivt og ikke-komplekst skattemiljø. Derfor kan private investorer med mindre beløb til rådighed sagtens have god gavn af at komme i gang med at investere. Også for at lære værdien af at sende pengene ud at arbejde.

Realkreditgæld er en vigtig undtagelse

Og for så vidt angår gæld, vil jeg tilføje den vigtige undtagelse, at det især gælder al anden gæld end gæld til realkreditinstitutter, som for en del investorers vedkommende ikke nødvendigvis skal være tilbagebetalt, før du debuterer som investor. At arbejde med sin realkreditbelåning kan meget vel vise sig at blive en sportsgren, der genoptages, hvis vi kigger ind i en periode, hvor renten er stigende, og hvor udsvingene på realkreditobligationer øges – for ligesom på aktivsiden (investeringerne), så er der også mange gode bidrag til optimering af privatøkonomien ved at arbejde med passivsiden (realkreditbelåningen).

Den ydmyge tilgang og det at undgå at spille med sin langsigtede formue bakker jeg til fulde op om. Derfor ser jeg det også som en overvejende god ide, at danske privatinvestorer i højere grad ser på muligheden for at investere i selskaber over hele verden frem for at lade sig nøje med danske selskaber alene.

Klummen er også bragt i Erhverv+ den 17. februar