Value er blevet den nye momentumfaktor i aktiemarkedet

Et af de temaer, der med god grund har optaget investorerne i 2021, er rotationen mod de mere konjunkturfølsomme selskaber. Det gælder særligt de såkaldte valueselskaber, som er en bred betegnelse for lavere værdisatte selskaber inden for sektorer som Industri, Finans og Energi.

Denne bevægelse startede for alvor den 9. november sidste år, da Pfizer præsenterede sine effektdata på COVID-19-vaccinen, og udviklingen er fortsat gennem 2021 i takt med den gradvise normalisering af verdens økonomier.

Ligesom der findes 11 sektorer, der inddeler aktiemarkedet i forhold til forretningsområder (såsom netop Industri, Finans og Energi), findes der også faktorer. Faktorinddeling har eksisteret i mange år og inddeler ligesom sektorer aktiemarkedet i grupper. Faktorinddelingen er dog bredere og kan variere i definition, og kan blandt andet varieres på tværs af de forskellige sektorer.

Det seneste år er det især faktorerne Value (selskaber med lav værdiansættelse) og Vækst (højere eksponering mod vækst), der er løbet med opmærksomheden.

Vækstselskaber anført af mange nyere teknologi-selskaber har oplevet massiv medvind i kølvandet på lavere renter, digitalisering og ændringer i forbrugeradfærd, mens de mere klassiske forretningsmodeller, der præger value-selskaberne over en årrække har haft det svært i dette miljø.
Men i takt med, at normaliseringsprocessen er gået i gang, og at renterne gradvist er kommet højere op, er dette billede nu ved at ændre sig.

Momentumfaktoren skifter karakter

Momentumfaktoren er en tredje populær faktor, som følges tæt af mange investorer. Oftest sammensættes faktoren blot af, hvad der over de seneste 6 eller 12 måneder rent afkastmæssigt har klaret sig godt. Sat lidt på spidsen sammensættes faktoren således ud fra, at det, der har klaret sig godt i går, også kommer til at klare sig godt i morgen.

Momentum har over en årrække været præget af vækstselskaber, netop fordi denne gruppe af selskaber har klaret sig rigtig godt i det lavvækst- og lavrentemiljø, der har kendetegnet mange økonomier siden midten af 00’erne.

Men da valueselskaberne over de seneste otte måneder har oplevet en stærk performance og gjort det bedre end mange af de øvrige faktorer, ser vi i øjeblikket en tendens til, at momentum i højere grad end før sammensættes af valueselskaber og -sektorer.

På denne måde kommer mange af de klassiske valuesektorer som Finans, Energi og Industri til at fylde væsentligt mere i sammensætningen af momentumfaktoren end tidligere. Udviklingen er sket på bekostning af IT- og sundhedsselskaber, der har set deres vægt falde kraftigt i sammensætningen af momentumfaktoren i forhold til eksempelvis 2020, som var et stort medvindsår for denne type selskaber.

Hvad skal vi bruge det til?

Sammensætningen af momentumfaktoren kan for mange investorer lyde ligegyldigt, men skiftet fra vækstdominans siden 2006 til mere fokus på value betyder, at den polarisering af aktiemarkedet, som jeg har talt om ved flere lejligheder, i øjeblikket bliver udfordret. Teknologi- og sundhedsselskabernes vægt i det amerikanske indeks, som aktuelt er over 40 pct., udgør en markant markedsrisiko – en risiko, der ganske naturligt er afspejlet i mange passive investeringsprodukter, og som også tydeligt ses i afkastet i 2021.

Både de direkte placeringer i valueselskaber og ikke mindst de indirekte (passive) placeringer bevirker, at eksponeringen i porteføljerne bevæger sig væk fra vækst og det regime, der har understøttet denne faktor gennem en længere årrække, og i stedet over mod value. Det økonomiske miljø understøtter på mange områder denne udvikling, og det kommende mere modne konjunkturmiljø har historisk været et af de mest attraktive for valueselskaber.

Faktorbevægelser kan have stor markedsmæssig effekt i form af afkast og vægtkoncentrationer. Dette er, som vi gentagne gange over det seneste årti har været vidne til, også en kilde til markante bevægelser i aktiemarkedet, særligt hvis der sker en ændring i opfattelsen af, hvordan man som investor bør være eksponeret. Value er i langt højere grad end tidligere blevet konsensus, og dette skal man som investor forholde sig til upåagtet af den aktuelt langsigtede gode case for valueeksponering i ens aktieportefølje.

Kommentaren er også bragt i Jyllands-Posten / Finans.dk den 28. juni.