Vacciner viser lovende takter – mutationer kan forstyrre billedet

Det er et år siden, at de finansielle markeder for alvor begyndte at mærke konsekvenserne af COVID-19-pandemien.

Virussen var ikke længere et isoleret kinesisk fænomen, men blev i stigende grad en global hovedpine.  Det gav fredag den 21. februar 2020 de første store stød i de finansielle markeder, og resulterede i de efterfølgende uger frem til den 23. marts i nogle voldsomme og hastige dyk i på de finansielle markeder. Investorer flygtede i panik ud af alt med et risikostempel og ind i statsobligationer og guld.

Et lille år efter kan vi konstatere, at pandemien fortsat berører store dele af verden, hvor mange lande er helt eller delvist lukket ned, og såvel de menneskelige som de økonomiske konsekvenser har været enorme.

Alligevel gik det økonomisk set ikke helt så slemt, som man i første omgang frygtede, og de finansielle markeder genvandt det tabte relativt hurtigt. Meget skyldes den ekstremt lempelige pengepolitik, som centralbankerne satte i værk, efter at COVID ”gik globalt” samt den ekspansive finanspolitik, som regeringer verden over har sat i værk. Det er prisen for at redde millioner af arbejdspladser og lukke store dele af den private sektor ned.

Lige nu bevæger vi os mod forår, og det skaber et håb om genåbning af økonomierne. Dette håb er ikke mindst begrundet i den rekordhurtige udvikling af vacciner, som lige nu ser ud til at være det, der skal sørge for, at restriktionerne kan lettes, uden at smittetrykket stiger. I USA har vi allerede set, at man i flere stater har lettet på restriktionerne, fordi situationen er kommet bedre under kontrol.

Vacciner skal sikre økonomisk normalisering

Selve udrulningen af vacciner lader en del tilbage at ønske, ikke mindst i EU, hvor tempoet ikke kan følge med lande som Israel, Storbritannien, USA, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Danmark, som er et af de europæiske lande, der er bedst med, har nu vaccineret cirka 4 procent af befolkningen sammenlignet med 70 procent i Israel og 25 procent i Storbritannien.

Uanset at EU-landene halter efter, ændrer det ikke på, at vaccinerne er det eneste realistiske bud på en økonomisk normalisering. Til trods for den langsomme udrulning tyder meget heldigvis på, at vaccinerne er præcis lige så effektive som håbet. Israelernes erfaringer er således overordentligt gode, og data viser, at vaccinerne nedbringer antallet af døde og indlagte markant. Blandt israelere over 60 år, hvor over 90 procent nu er blevet vaccineret, er antallet af smittede faldet drastisk.

Det store ”aber dabei” er risikoen for, at vaccinerne ikke virker lige så effektivt på de virusmutationer, der hele tiden opstår. Foreløbig tegner det dog til, at vaccinerne virker, også på de kendte mutationer, om end de i visse tilfælde virker til at være mindre effektive.

Hvornår kurven så knækker, og politikerne for alvor tør lempe – eller måske helt afskaffe – restriktionerne, er et åbent spørgsmål. I Danmark har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at alle danskere kan være vaccineret inden udgangen af juni, alt imens statsministeren melder ud, at test og grænsekontrol er noget, vi kommer til at leve med en rum tid endnu. Luftfartsbranchen forventer, at aktiviteten først i 2023 eller 2024 er tilbage på niveauet fra 2019.

Selvom håbet er, at vaccinerne tager livet af såvel virus som restriktioner, så er risikoen, at ”det ekstreme forsigtighedsprincip” fastholdes i en periode, efter at COVID-19 er ophørt med at udgøre nogen nævneværdig risiko.

Finansielle markeder tror på fremtiden

Et står dog klart: De finansielle markeder ser lyst på fremtiden! Den økonomiske vækst forventes at overstige 4-5 procent i en lang række lande i 2021, og virksomhedernes indtjening forventes tilsvarende at stige med 20-25 procent i gennemsnit. Rentemarkederne inddiskonterer for første gang i lang tid, at inflationen vil stige i år. Der tales om ”de brølende tyvere”, når oplevelseslystne forbrugere slippes løs til sommer. Markederne har ikke altid ret, men i dette her tilfælde håber vi alle, at de får ret.