Tænk jer nu om med den aktieskat

Tirsdag præsenterede regeringen sit reformudspil Danmark kan mere I, og udspillet rummer minimum en stor tidsel set fra min stol.

Den planlagte forhøjelse af skatten på aktieindkomst over bundgrænsen fra 42 pct. til 45 pct. er kort fortalte den helt forkerte vej at gå også, selv om det kun er de ”rigeste”, altså dem med de højeste kursgevinster, der rammes.

Problemet er, at det er en skat på opsparing og dermed en skat på folks muligheder for at klare sig selv her i tilværelsen – til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.

Alt for kompliceret skattesystem i forvejen

Ikke nok med det, så er det også endnu en ændring i et i forvejen kompliceret skattesystem, som alt for mange har svært ved at forstå. Hold nu op med at ændre hele tiden. Vi tog taknemmeligt imod, da der viste sig politisk flertal for at etablere et nyt skattemiljø, da man lancerede aktiesparekontoen med virkning fra 2019. Det var enkelt, skatten var lav og generelt bare godt for alle, der skal i gang med at investere.

Hvorfor ikke tage ved lære af disse nøgleord, der kan hæftes på aktiesparekontoen? Reglerne for beskatning af afkast på frie midler er i forvejen alt for komplekse og kan desværre indimellem opfattes som en hindring for, at ”almindelige danskere med opsparing” kommer i gang.

Resultatet er i værste fald, at mange lader deres opsparing stå – til nul eller negativ forrentning og undlader at optimere din økonomi ad den vej. Det er forbandet ærgerligt.

Problemet er ikke så stort, hvis det er penge du skal bruge indenfor 1 – 3 år, men er din opsparing i virkeligheden målrettet forbrug, der ligger længere ude i fremtiden, så er det ikke optimalt at stå kontant. Selv med 0 pct. i rente vil din købekraft stille og roligt blive udhulet.

Forenklinger er at foretrække

Derfor Mette & Co.: I bør afholde jer fra hele tiden at ændre på reglerne. Selvfølgelig er det herligt for sådan nogen som mig, at der så dannes grundlag for at mødes med alle sine kunder endnu engang – så vi kan rådgive ud fra nyeste regulering. Men i bund og grund er det gift for tilliden til, at det betaler sig at spare op, investere og sikre sin egen økonomiske formåen, hver gang reglerne ændres.

Jeg vil anbefale, at I fokuserer på at få løst knaphedsproblemerne på arbejdsmarkedet tilstrækkeligt i stedet. Fjern f.eks. grænsen for, hvor meget man må tjene, når man er pensionist og studerende, fjern topskatten og brug derefter noget energi på at få alle i ledighedskøen ud på arbejdsmarkedet. Flexjobbere og andre, der måske ikke kan levere 100 pct., men dog noget kan få en masse livskvalitet, når de også bliver en del af fællesskabet.

Jeg krydser fingre for, at planerne om at hæve aktieskatten, som vi så det i forbindelse med Arne-pensionen, igen skal bruges som et politisk forhandlingsobjekt og droppes i sidste øjeblik.