Sådan spørger de nye investorer

Det er strømmet ind med investeringslystne danskere på aktiemarkedet i den senere tid, og tendensen ser ud til at tage yderligere til.

I Formuepleje, hvor jeg sidder som kundedirektør, mærker vi også tilstrømningen af nye private investorer. Vi har i år budt velkommen til ret mange nye kunder, der har fået øjnene op for perspektiverne i at investere sine midler, uanset om det er frie midler, pension eller overskydende penge fra virksomheden.

Men jeg kan også konstatere, at investering fortsat er ukendt terræn for mange, og at det mest hyppige åbningsspørgsmål, vi støder ind i, lyder sådan her: Hvordan kommer jeg overhovedet i gang?

Det er typisk det første spørgsmål, som den potentielle investor kommer med til os, og det er jo en ret god indikation af, at mange endnu har meget at lære på dette felt.

Svaret er, at det egentlig er ret let at komme i gang, selv om investeringer kan være kompliceret stof. Som ”gør-det selv-investor” kan du investere via din netbank, hvor du skal bruge fondskoden på den aktie eller investeringsforening, du ønsker at investere i, og så kræver det ellers blot et depot til værdipapirerne i dit pengeinstitut eller hos eksempelvis Nordnet og naturligvis, at der er penge nok på kontoen til at finansiere investeringen. Synes du, at det er for kompliceret at stå for det selv, kan du typisk også hente rådgivning fra din bank eller kapitalforvalter.

Investering kræver ikke en formue på forhånd

Det næste spørgsmål, vi ofte støder på, handler om, hvor mange penge, der kræves for at komme i gang med at investere, og om den pågældende persons formue er stor nok. Svaret er tindrende klart: Du behøver ikke at have en stor formue på forhånd for at komme i gang. Tværtimod. Vi ynder at sige, at store formuer også har været små engang. Du skal altså ikke være gammelmillionær for at komme i gang.

På enkeltaktier kan du blot se på kursen for at finde ud af, hvad prisen på en aktie er, og det samme gælder i de børsnoterede investeringsløsninger, du kan finde – her vil prisen for et investeringsbevis ligge mellem cirka 100-300 kroner i Formuepleje-regi og et tilsvarende niveau finder du hos andre.

De enkelte kurser kan du let finde på alskens hjemmesider med erhvervs- og finansstof såvel som på kapitalforvalternes hjemmeside, og i din netbank vil du efterfølgende kunne følge udviklingen i din investering via dit depot, hvor beviserne ligger. Her vil du også kunne finde eventuelle gevinster eller tab siden investeringstidspunktet. Det er en god måde med jævne mellemrum at følge med i, at tingene udvikler sig, som de skal.

Hvor længe skal man binde pengene?

Det tredje indledningsspørgsmål, der typisk dukker op hos os, handler om, hvorvidt man skal binde sine penge, når man investerer. Her gælder det, at børsnoterede investeringsløsninger er meget likvide, og det betyder, at du kan både købe og sælge for såvel små som store beløb uden besvær og ventetid. I princippet kan du fortryde dit køb dagen efter og sælge igen, men det vil være i strid med alle anbefalinger, og så er hjemmearbejdet i hvert fald ikke gjort godt nok, idet udgangspunktet er, at du kun bør investere penge, som du ved, at du ikke skal bruge det næste lange stykke tid, dvs. tre-fem år eller mere.

For mere erfarne investorer kan ovenstående spørgsmål måske lyde lidt banale, men hertil er der bare at sige, at det for debutanter udi investering er uhyre vigtigt at komme godt fra start. Derfor må du aldrig brænde inde med et spørgsmål, der kan gøre dig klogere og heller ikke være bange for at delagtiggøre din rådgiver i dine overvejelser.

I rådgivning om privatøkonomi og investering er vi som rådgivere også forpligtet til at stille spørgsmål den anden vej, så vi sikrer, at vi kan yde den optimale rådgivning og fanger, hvis en person ikke forstår de risici, der er ved at investere. Men jo mere du selv kan bidrage ved at stille både de ”dumme” og kvalificerede spørgsmål, jo bedre stiller du dig selv i rådgivningsforløbet – og hele kvaliteten af din investering får et løft i forhold til ønsket risiko og forventet afkast.  

Der hvor jeg holder til, er vi dybt afhængige af langvarige kunderelationer, hvorimod investorer, der kommer og går, ikke er vores livret. For den, der skifter mening for tit, får ofte ikke det, de kom for. Gode afkast over tid kommer nemlig ikke af timing af markedet, men af tid i markedet.

Artiklen er også bragt i Erhverv+ torsdag den 14. oktober 2021.