Spring til indhold

13. maj 2021

Negative renter tvinger dig til at tænke over din strategi

Af Helle Snedker

Debatten om negative renter er i den grad blusset op på det seneste. Herfra er budskabet, at investeringer er et godt alternativ, hvis du ikke kan acceptere negative renter. Men kaster du dig ud i at investere, kræver det til gengæld, at du lægger en god strategi.

Det har været et par muntre uger at følge debatten om negative renter. Først var det erhvervsminister Simon Kollerup, der havde fået nok og gik til tasterne for at harcelere over bankerne, og det førte til et utal af indlæg i debatten. Kulminationen kom, da nationalbankdirektøren Store Bededag gik ud og undsagde erhvervsministerens udtalelser i en officiel pressemeddelelse fra Nationalbanken. Det sker ikke så tit og var temmelig opsigtsvækkende for at sige det diplomatisk.

Vi kan i hvert fald konkludere, at vi har fået en livlig debat om et ret komplekst emne. Det bliver så ekstra interessant af det krydderi, som er den psykologiske barriere, mange har ved at skulle betale for at have penge stående i banken. Det lyder instinktivt forkert i de flestes ører og strider jo imod vores børnelærdom om, at opsparing er godt, fordi du får renter af dine indestående midler. Sådan er det ikke længere, og i dag er situationen en helt anden, end det vi lærte for årtier tilbage.

Selv foretrækker jeg derfor at kigge på de alternativer, man har til negative renter. Det første valg, du har, er egentlig bare at lade pengene stå og betale, hvad det koster, hvis du har en forventning om at skulle bruge pengene inden for en overskuelig fremtid. Har du 200.000 kroner stående og skal betale en 0,5 procent i rente af beløbet ud over grænsen på de 100.000 kroner, vil det koste dig 500 kroner – og så har du 199.500 kroner tilbage. På den måde taler vi ikke om nogen katastrofe. Det er dog ikke gjort med det, for hvis der er inflation – hvis priserne stiger år for år – så mister du derudover købekraft for hvert år pengene står uden at arbejde for dig.

Mit foretrukne alternativ er at investere de penge, jeg ved, at jeg ikke skal bruge inden for de næste tre-fem år. Det er den oplagte måde at undgå negative renter på, og jeg øger chancen for at få værdien af mine midler til at stige. Det indebærer naturligvis en risiko, når jeg investerer, men med den rigtige investeringshorisont, vil disse risici reduceres.

Det kan også være, at du bør foretage et ekstra kontroltjek af din økonomi og få betalt af på gammel gæld eller ligefrem overveje at give penge, som du allerede nu ved, du ikke får brug for, videre til dine nærmeste (børn eller forældre). Grænsen for skattefri gaver er i 2021 68.700 kroner, og det vil være en løsning, som mange vil kunne have glæde af at kende til.

Uanset hvilket alternativ du vælger, kræver det, at du får tænkt over tingene: læg gerne en langsigtet plan, der indeholder en god strategi for, hvordan du vil gribe det hele an. Det er helt sikkert givet godt ud, og det vil reducere muligheden for, at du bliver taget på sengen af ubehagelige overraskelser.

Det gode ved, at erhvervsministeren, nationalbankdirektøren og en lang række fremtrædende meningsdannere diskuterer negative renter i mange forskellige medier og på mange forskellige platforme, er, at det måske kan åbne danskernes øjne for at tilrettelægge deres økonomi mere optimalt, end de gør i dag, hvor de har over 1000 milliarder kroner stående i landets pengeinstitutter.

I bedste fald kan det i sidste ende resultere i, at flere kaster sig over at forbedre egen økonomiske situation. Det vil være en fordel for både den enkelte og samfundet som helhed.

Hvad din strategi er eller skal være, ved du måske allerede eller har en kvalificeret ide om? Ellers er det en god ide at sætte sig sammen med nogen, du har tillid til for at få deres råd til, hvordan du kan gribe tingene an i din specifikke økonomiske situation. Ikke to menneskers privatøkonomi og samlede formueforhold er ens, men til gengæld er der altid nogle fællestræk, som man kan yde kvalificeret rådgivning ud fra.

Får du lagt den rigtige langsigtede plan, vil det ofte lønne sig i længden, og så behøver du ikke bruge alt for mange kræfter på at spekulere over negative renter.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 13. maj 2021.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver