Klumme: Højsæson for udbytter

Følelsen af at få udbytte af sine investeringer fås ikke meget bedre i den finansielle verden. Mange investorer i børsnoterede virksomheder og investeringsforeninger har prøvet det inden for de seneste par uger, hvor udbytterne er blevet vekslet om til kontante indskud på private konti eller pensionsopsparingen.

Især udbyttebetalende selskaber og investeringsforeninger, der har haft et godt 2020, udbetaler udbytter, der rent faktisk er til at tage og føle på, og det er derfor et meget konkret og synligt afkast af den investering, du har foretaget, og den falder i god jord hos de fleste.

Udbytter er ikke noget magisk pengetræ

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om penge, der mirakuløst drypper ned fra et magisk pengetræ. De går fra et sted og er ikke gratis penge, der kommer ud af ingenting. I mange tilfælde er der også tale om investeringsforeninger, der lovmæssigt er forpligtet til at betale udbytter.  Investeringsforeningen skal som minimum udbetale indtjente renter og udbytter; realiserede skattemæssige kursgevinster på obligationer og valuta samt kapitalandele og finansielle instrumenter (med fradrag af administrationsomkostninger og tab videreført fra tidligere år).

På dagen for udbyttebetaling ser man typisk, at den udbyttebetalende aktie eller investeringsforening falder voldsomt. Det har den simple forklaring, at pengene, der ryger ind på din konto, tilsvarende nedbringer værdien af dit investeringsbevis eller din aktie.

Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er noget, vi typisk får mange spørgsmål om på de dage, hvor udbyttet fragår i vores udbyttebetalende foreninger. Kursfaldene kan sagtens ramme 5-10 procent på en ellers rolig handelsdag, og det giver ofte reaktioner, fordi det ser ret usædvanligt ud, og mange har vanskeligt ved at forstå, at det altså rammer kursen, når udbyttet fragår din investering.

På den måde er der absolut heller ikke tale om gratis penge, men dybest set penge, du selv er med til at finansiere gennem din investering. Det er værd at være opmærksom på, selv om mange sikkert og med god grund får en rar fornemmelse, når de pludselig ser et boost af likviditet på budgetkontoen eller pensionsopsparingen.

Hvordan skal du bruge udbyttet?

Det næste spørgsmål, der melder sig, er, hvordan du så skal bruge pengene, når de tikker ind. Nogle vil sikkert være fristet af at omsætte dem til omgående forbrug, men der skal du blot være opmærksom på, at du så spiser af dit afkast. Det kan være fint nok, så længe du er klar over, hvad du gør.

Har du rigeligt med likviditet og ved ikke, hvad du skal gøre med pengene, kan du i mange netbanker faktisk klikke af, at du ønsker at få dine udbytter geninvesteret, hvis du ikke har brug for kontanterne. Det er en god måde at sikre, at du ikke går glip af afkast, men det er måske også en kærkommen anledning til at overveje, om dine midler er placeret korrekt i udbyttebetalende investeringsløsninger frem for at vælge akkumulerende investeringsløsninger, hvor man beholder udbyttet og derved øger formuen, så værdiudviklingen hele tiden er afspejlet i kursen.

Omvendt kan der være en skattemæssig årsag til, at du har valgt den udbyttebetalende afdeling, som sikrer, at du underlægges realisationsbeskatning (ved salg) fremfor beskatning efter lagerprincippet (hvert år). Dette gælder dog kun, hvis det er frie midler, du har investeret.

Hvad der er det rigtige for dig at gøre og vælge, kræver altid nøjere overvejelse. Til at starte med kan du sagtens nyde udbytterne, så længe du husker, at der ikke er tale om gratis penge. Og måske har dine afkast af investeringerne i 2020 været så flotte, at du skal betale skat, hvorfor likviditetsindsprøjtningen kan være meget kærkommen.

Klummen har også været bragt i Erhverv+ den 18. februar