Højere renter udfordrer dele af aktiemarkedet

Gennem de første måneder af 2021 er det globale aktiemarked steget med knap 7 procent målt i danske kroner. På sektorniveau ligger energi- og finansselskaber i top med afkast på henholdsvis 27 procent og 15 procent.

I bunden finder vi forsyningsselskaberne og selskaber inden for stabile forbrugsgoder, som år til dato ligger i den modsatte grøft og har leveret negative afkast. I sidste uge nåede det amerikanske teknologiindeks Nasdaq et fald på 11 procent fra toppen i februar og havnede således i korrektionsterritorium med negativt samlet afkast for 2021. Omvendt er det gået for de amerikanske valueselskaber, der er steget med op mod 13 procent i år.

Som investor har man med andre ord kunnet opleve meget store afkastforskelle, og tager vi også nogle af sidste års klare vindere med i billedet, er udviklingen i afkastforskydningerne endnu mere ekstrem.

Højere renter fra et lavt niveau er historisk godt for aktier

I et historisk perspektiv har nominelle rentestigninger fra lave niveauer haft en positiv effekt for det samlede aktieafkast. Problemet med stigende renter for det brede aktiemarked opstår først, når renterne når et højere niveau og bliver ved med at stige. Forklaringen på denne dynamik er naturligvis, at rentestigningerne, så længe de sker på baggrund af økonomisk vækst, jo netop understøtter det, der over tid driver aktiemarkedet, nemlig selskabernes indtjening.

Og det er det, vi oplever netop nu. Den seneste tids markante rentestigninger er et resultat af den økonomiske genopretning efter recessionen sidste år. Massive penge- og finanspolitiske hjælpepakker har længe holdt hånden under verdens økonomier, og i takt med en succesfuld genåbning er den klare forventning, at det opsparede forbrugsbehov vil understøtte det historiske vækstrekyl. En udvikling, der allerede har sat sit præg på de aktuelle inflationsforventninger, og som vi over tid også vil kunne registrere i nøgletallene for inflation.

Højere renter udfordrer høj værdiansættelse over tid

Når rentestigningerne de seneste måneder alligevel får skylden for de generelle aktiekursfald, er det derfor en smule unuanceret. De aktuelle bevægelser skyldes i højere grad realrenternes historiske indflydelse på værdiansættelsen af aktier. Højere realrenter har generelt haft en tendens til over tid at lægge et pres på værdiansættelsen i aktiemarkedet, og med et aktiemarked, der gennem en årrække har oplevet stadig lavere renter, digitalisering og en jagt på vækstselskaber, har dette derfor også haft en væsentlig effekt på værdiansættelsen af disse områder i aktiemarkedet.

Derfor er vækstselskaber og specielt de mest ekstreme vækstselskaber med enorme indtjeningsforventninger uden reel indtjening i dag blevet hårdt ramt af den seneste tids rentestigninger. Netop fordi de højere renter, som over tid må forventes at stige yderligere, udfordrer hele forventningsgrundlaget for disse selskaber, hvilket jo netop er afspejlet i værdiansættelsen. De mere traditionelle teknologiselskaber i Nasdaq, forbrugsselskaber og bæredygtige selskaber går dog ikke fri, og også selskaber som danske Vestas og Ørsted er faldet i værdi på denne baggrund. 

Omvendt er det også årsagen til, at de mere traditionelle forretningsmodeller som energi- og finansselskaber oplever fremgang. Forklaringen er, at disse sektorer har en indbygget reel vækstkomponent, og at de modsat forsyningsselskaber først langt senere mærker de negative konsekvenser af de højere renter. Frem for alt skyldes fremgangen for disse selskaber dog, at de har en helt anderledes værdiansættelse end den, der i øjeblikket udfordrer andre dele af aktiemarkedet.

Essensen er, at vi er langt fra, at renteniveauet i et bredt perspektiv udfordrer aktiemarkedet. Derimod skubber højere aktuelle renter og muligheden for yderligere fremtidige rentestigninger til de områder i aktiemarkedet, der bygger på høje og i flere tilfælde ekstreme forventninger og hvor værdiansættelsen afspejler dette.

Afkastforskydningerne under den aktuelt rolige overflade i aktiemarkedet er således et resultat af dette og er i bund og grund en rationel adfærd blandt investorerne, der indirekte forholder sig til den kraftige polarisering, der er sket i aktiemarkedet i løbet af de seneste fem år.

Artiklen har også været bragt som bagsidekommentar i Jyllands-Posten og på Finans.dk.