De finansielle markeder tager uro i USA med ophøjet ro

Den britiske adelsmand Baron Rothschild, som levede i det 18. århundrede, er kendt for engang at skulle have sagt, ”…the time to buy is when there is blood in the streets; even if the blood is your own”. Rothschild selv tjente en formue, da han investerede stort i panikken efter Napoleons nederlag ved Waterloo.

Logikken bag citatet er naturligvis, at det bedste tidspunkt at investere er, når alt ser sortest ud. Eksemplerne herpå er mange, men den kraftige kursopgang, som startede i marts 2020, lige da verden stod i en pandemi med omfattende nedlukninger og økonomisk depression, er vel et af de mest oplagte eksempler på Rothschilds filosofi.

Udfordringen er jo så naturligvis at vide, hvornår det ser sortest ud, for udfaldet er ikke helt det samme, hvis man køber i gråvejr.

Når vi indleder denne artikel med Rothschilds berømte citat, er det naturligvis med begivenhederne den 6. januar in mente, hvor demonstranter stormede Kongressen i Washington D.C.

For det må vel have været netop den slags begivenhed, som han tænkte på som en ideel købsmulighed, selvom blodet ikke flød i gaderne, men derimod helt inde på Capitol Hill.

Baron Rothschild fik i øvrigt ret, for alt imens senatorer og kongresfolk gemte sig under skriveborde og i sidegemakker, så oplevede det amerikanske aktiemarked kraftige og bredt funderede stigninger. Russell 2000-indekset, som består af små og mellemstore selskaber, steg hele 4 procent, mens panikken rasede.

Omvalgene i Georgia fik enorm betydning

Dagen inden havde vælgerne i Georgia været i stemmeboksen for anden gang på to måneder; denne gang for at vælge statens to senatorer. På grund af de helt særlige afstemningsregler i staten havde ingen af kandidaterne i første runde opnået tilstrækkeligt mange stemmer, og derfor måtte valget gå om. Og faktisk fik netop dette langt større betydning, end man ellers skulle have troet, for inden valget havde Joe Bidens Demokrater 48 senatorer, imens Republikanerne havde 50.

Med to senatorer på valg kunne Georgia blive ikke bare blive en tunge, men derimod en betonklods på vægtskålen. Såfremt de to demokrater trak det længste strå, ville det stå lige i Senatet – 50/50 – og i det tilfælde har vicepræsidenten – Kamala Harris – den afgørende stemme. Og med Joe Biden i det Hvide Hus, demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og 50 senatorer ville Biden have fuld kontrol over begge Kongressens kamre. Republikanerne ville med andre ord ikke kunne blokere for Bidens politik.

Da stemmerne var talt op – og denne gang skulle der kun tælles én gang – stod Demokraterne tilbage med laurbærrene. ”The Blue Sweep” (en demokratisk jordskredssejr), som man talte om allerede i begyndelsen af november, var nu en realitet. Selvom fuld demokratisk kontrol normalt ikke burde være aktiemarkedets livret, drog markedet alligevel et lettelsens suk og ignorerede tumulten i Washington.

To forklaringer på markedets afslappede reaktioner

Forklaringen på dette lidt besynderlige udfald kan tilskrives to faktorer:

For det første fjernes usikkerheden, og det er oftest afgørende på de finansielle markeder. I den nuværende situation er der brug for en handlekraftig præsident, som ikke skal ligge i skyttegravskrig med Kongressen.

Hjælpepakker skal kunne vedtages, når de mest behøves, og ikke trækkes ud i det uendelige i et politisk tovtrækkeri. Så selvom Biden har varslet højere skatter og mere regulering, vejede udsigten til mere politisk stabilitet og handlekraft tungere i vægtskålen, ligesom man heller ikke skal underkende, at alene udsigten til at slippe for en ny periode med den uforudsigelige Trump ved roret opfattes positivt af investorerne.

For det andet befinder den globale økonomi sig, til trods for nye, hårde lockdowns, i en situation med et ret positivt bagtæppe:

Både finans- og pengepolitikken er yderst lempelig, og med godkendelsen af COVID-19-vaccinerne er der udsigt til en gradvis genåbning af økonomierne i løbet af 1. halvår. Konsensusforventningerne er, at vi i det kommende år vil oplevede en økonomisk vækst på over 5 procent, og at indtjeningen i virksomhederne vil stige med over 20 procent i gennemsnit. Og med renter, som enten er nul eller negative, er rammebetingelserne for virksomheder og hermed aktier ganske gunstige.

Så når aktiemarkedet trækker på skulderen over en frådende lynchhob i Kongressen, skyldes det ironisk nok udsigten til en mere stabil politik i USA samt forventningen om, at COVID-19 snart vil være en saga blot.

Hvad skal vi regne med fra den tiltrædende præsident?

Men hvad er det så, vi kan forvente fra Bidens regering i den kommende tid?

Skattestigninger for de højeste indkomster samt virksomheder har ligget i kortene i et stykke tid. Biden vil tilbagerulle en del af Trumps skattelettelser for erhvervslivet, og overskrifterne er en øgning af selskabsskatten fra 21 procent til 28 procent. For de højeste personlige indkomster (over 2,5 millioner kroner om året) er forventningen, at skatten hæves fra 37 procent til 40 procent. Det er svært at spå om, præcis hvor og hvornår kompromiset kan nås, men det er sandsynligt, at skattestigningerne først kommer efter midtvejsvalget i efteråret 2022.

Biden vil efter alt at dømme fortsætte den hårde kurs på handelsområdet med Kina i fokus. Men i modsætning til Trump vil han arbejde på den internationale bane og forsøge at trække Europa ind i konflikten, så der kan dannes fælles front mod kineserne. Med Biden får vi en præsident, som er langt mere på bølgelængde med Europa.

Øgede investeringer i infrastruktur og klima står også højt på dagsordenen. Biden vil formentlig genindtræde i Paris-aftalen om reduktion af det globale CO₂-udslip, så Trumps isolationistiske udenrigspolitik er på retur. Truslen om at trække USA ud af NATO hører vi nok heller ikke mere til.

Når alt dette er sagt, skal man ikke glemme de millioner af amerikanske vælgere, som er overbevist om, at Biden sidder i Det Ovale Kontor efter historisk valgsvindel. Den ekstreme polarisering i amerikansk politik udgør en betydelig risiko på længere sigt, og det bliver helt afgørende for Bidens eftermæle, at han kan bygge en bro imellem disse forskelle. Ellers er risikoen, at vi får en endnu mere rabiat republikaner i Det Hvide Hus i 2025 … og så er det ikke sikkert, at Rothschild får ret.