Vores investeringskoncept
4. maj 2021
Aldersopsparing – børneopsparingen for voksne!
Af Søren Nielsen
På grund af et meget lavt loft for indskud er aldersopsparingen for manges vedkommende ikke særligt højt prioriteret. Men uanset beløbsstørrelsen indeholder aldersopsparingen nogle fordele, som er værd at overveje – og går man i gang i tide, kan man i sidste ende stå med en større opsparing, end man ellers ville have kunnet opnå ved at benytte alternative muligheder.
For nylig under et statusmøde med en af mine gode kunder, hvor vi naturligvis også kiggede på hans pensionsordninger, kom jeg også til at nævne aldersopsparingen.
”Nåh, børneopsparingen for voksne,” svarede han med et grin. Jeg kan jo godt regne ud, hvorfor han siger sådan, og hvorfor han laver sammenligningen, fordi både børne- og aldersopsparingen er ordninger, hvor der kun kan indskydes relativt små beløb hvert år. Jeg har desværre også hørt mange sige, at de ikke synes, at det er umagen værd at indbetale de småbeløb og derfor har fravalgt at gøre det. Den holdning vil jeg gerne udfordre.
Det kan godt være, at jeg ikke kan få dig til at skifte mening på dine egne vegne, men så skal du i hvert fald oprette en aldersopsparing til dine børn eller børnebørn!
Fakta om aldersopsparingen
Aldersopsparingen blev introduceret som afløseren for kapitalpensionen, som man ikke har kunnet oprette eller indbetale på siden 2013. I årene 2014 og 2015 kunne man konvertere sin kapitalpension til en aldersopsparing mod at betale 37,3 procent i afgift. Alternativet var at vente på udbetalingstidspunktet, hvor den ville blive beskattet med 40 procent, så det var selvfølgelig et godt tilbud. I de første år af aldersopsparingens levetid kunne man indskyde knap 30.000 kroner årligt, men fra og med 2018 er beløbet reduceret væsentligt, og i år er indskudsgrænsen 5.400 kroner. Er du fem år eller mindre fra folkepensionsalderen, må du indsætte 52.400 kroner årligt, og det må du blive ved med, indtil du starter udbetaling af en af dine andre pensionsordninger. Herefter kan du stadig indsætte det lille beløb, og det kan du blive ved med helt frem til udbetalingstidspunktet.
Det afkast, som du skaber ved at investere din opsparing på aldersopsparingen, beskattes i lighed med andre pensionsmidler med 15,3 procent – den såkaldte PAL-skat.
Der opnås ikke noget skattemæssigt fradrag for indbetalingerne, og derfor skal der heller ikke betales skat, når aldersopsparingen udbetales, hvilket skal ske senest, når du fylder 80 år. Hvis du ønsker det, kan din bank eller pensionskasse mod et gebyr formentlig godt udbetale den i flere portioner.
Hvis du opretter en aldersopsparing i dag, vil det tidligste udbetalingstidspunkt være tre år før folkepensionsalderen. Er opsparingen oprettet før 2018, kan den udbetales tidligere: Enten fem år før folkepensionsalderen, eller måske endda ved dit 60. år, men det skal under alle omstændigheder fremgå af betingelserne.
INDSKUD PÅ ALDERSOPSPARINGEN:5.400 kroner 52.400 kroner 1.500.000 skattefrie kroner Da afkastet er beregnet efter skat og inflation, vil den faktiske saldo til den tid være meget større, men beløbet vil i dagens købekraft svare til 1.5 millioner kroner (også kaldet nutidskroner). Beregningerne er baseret på et 75-årigt opsparingsforløb og en forrentning på 3% efter inflation. |
Pengene skal ud at arbejde
Lad mig slå det fast med det samme: Hvis du bare har tænkt dig at lade pengene stå kontant, er der ingen grund til at skyde dem ind på en aldersopsparing. Der er som nævnt ingen skattemæssige fordele ved selve ind- og udbetalingerne. Det, der er afgørende for, at det bliver en god forretning er, at når du lader pengene arbejde i værdipapirer, og forhåbentlig opnår et positivt afkast, så beskattes afkastet blot med 15,3 procent.
Det betyder, at for hver 100 kroner du laver i afkast på en pensionsordning, får næsten 85 kroner lov til at leve videre og være med til at skabe endnu mere afkast. Når du investerer i frie midler, er afkastbeskatningen op til 42 procent, og så er det kun 58 kroner ud af de 100, der får lov til at leve videre. Det gør en kæmpe forskel i et opsparingsforløb, der ofte strækker sig over flere årtier.
I de beregninger jeg har foretaget i forbindelse med denne artikel, har jeg – medmindre andet er nævnt – anvendt et forventet afkast på 3 procent efter inflation, svarende til cirka 5 procent før disse. Dette anser jeg absolut for et realistisk afkast på en langsigtet investering med middel til høj risiko.
Snebolden skal rulle
Lad os prøve at se på et forløb, hvor du som forælder eller bedsteforælder opretter en aldersopsparing til den nyfødte, og der indskydes det maksimale beløb frem til pensionsalderen. Med den positive udvikling vi ser i den gennemsnitlige levealder, er det ikke urealistisk, at en nyfødt skal arbejde frem til det 75. år, før han/hun når folkepensionsalderen.
Hvis der indskydes 5.400 kroner i de første 70 år og 52.400 kroner i de sidste fem år frem mod folkepensionsalderen, vil der inklusive forrentning stå 1.500.000 skattefrie kroner på kontoen. Og da jeg som beskrevet beregner afkastet efter skat og inflation, vil den faktiske saldo til den tid være meget større, men beløbet vil i dagens købekraft svare til 1,5 millioner kroner (også kaldet nutidskroner).
Det er ligesom, når man ruller en snebold. Der går noget tid, inden der rigtig sker noget, men på et tidspunkt får den en størrelse, hvor den vokser rigtig meget for hver eneste omgang. Det er samme effekt, vi ser på opsparinger, som løber over en lang årrække. Selvom man kun har mulighed for at spare et lille beløb op hver måned eller år, bliver det alligevel til rigtig mange penge, hvis perioden er lang nok, og man lader pengene arbejde undervejs.
For at illustrere hvor stor effekt en lille ændring har, når der er tale om en lang periode, har jeg regnet det samme forløb igennem med en forrentning på 6 procent efter inflation. Det svarer til det, som en global aktieportefølje har givet historisk. Med denne relativt lille ændring, vokser den skattefrie saldo på aldersopsparingen til 5 millioner nutidskroner som 75-årig.
Lad den unge selv overtage ansvaret
Jeg har foreslået rigtig mange af de forældre eller bedsteforældre, som jeg har rådgivet om aldersopsparingen, at lade den unge selv overtage ansvaret for indbetalingerne på et tidspunkt.
Efter 15 år vil der stå lidt over 100.000 kroner på aldersopsparingen, og det vil for de fleste 15-årige være et rigtig stort beløb. Det kunne samtidig være et godt tidspunkt til at få en snak med den unge om, at det faktisk nytter noget at spare op, og også at det gør noget godt for opsparingen, når pengene kommer ud at arbejde. Der ligger altså noget læring i det for de unge mennesker.
Senere i livet bliver vi også tvunget til at spare en del af vores indtægt op, når vi starter på arbejdsmarkedet. Og det er faktisk ikke engang nok, for der skal yderligere opsparing til, hvis man ønsker at bevare levestandarden i den tredje alder. Så jeg synes rent faktisk, at man gør den unge en kæmpe tjeneste ved tage snakken om det, men også at sige, at ”fra nu sætter mor/far eller bedstemor/-far ikke flere penge ind på kontoen, så de første 5.400 du tjener på dit fritidsjob hvert år, de skal herind, og så kan du bruge resten, som du har lyst.”
Os, der er oppe i årene
Selvfølgelig er regnestykket mere imponerende, jo flere år du har foran dig. Men selv for os, der er oppe i årene, giver det mening at køre investeringerne ind over en aldersopsparing. En person, der har 10 år til folkepensionsalderen, vil kunne nå at spare godt 343.000 kroner op på en aldersopsparing, hvis der de første 5 år indskydes 5.400 kroner, og 52.400 kroner de sidste 5 år.
Hvis den samme opsparing i stedet var foretaget i frie midler, og afkastbeskatningen er på 42 procent, så ville der i stedet være sparet 327.000 kroner op. Det er en forskel på godt 16.000 kroner i favør af aldersopsparingen svarende til, at saldoen her er 5 procent større. I dette regnestykke har jeg anvendt en forrentning på 5 procent før inflation og skat, fordi jeg jo netop ønskede at undersøge, hvor stor en forskel beskatningen gør. Resultatet er som forventet, at vi alle kan have glæde af aldersopsparingen – også selvom vi kan skimte folkepensionen i horisonten.
Læg den højeste risiko i aldersopsparingen
De af os, der har både ratepension og aldersopsparing i banken, bør placere den højeste risiko i aldersopsparingsdepotet. Når jeg skriver ”den højeste risiko”, så kunne jeg også have formuleret det som ”de investeringer, du har de højeste forventninger til”. For mig er det to sider af samme sag, fordi jeg har det som en absolut grundforudsætning, at vi på den lange bane bliver belønnet for at tage risiko. Og deler du min holdning til det, er der faktisk penge i at tænke sig lidt om, når investeringerne skal placeres. Lad os tage et eksempel:
Hvis du er blevet rådgivet af mig omkring investeringerne af dine pensionsmidler, er der en god chance for (medmindre du er meget tæt på eller i gang med et udbetalingsforløb), at jeg har rådet dig til at investere på samme måde, som jeg selv gør: 20 procent Penta + 20 procent Epikur + 20 procent Safe + 40 procent LimiTTellus. Hvis du har en ratepension på 800.000 kroner og en aldersopsparing på 200.000 kroner, kan du selvfølgelig implementere denne strategi både på ratepensionen og aldersopsparingen.
Ud af de fire nævnte foreninger har jeg selv de højeste forventninger til Penta, og hvis du deler den opfattelse, kan du med fordel investere alle 200.000 kroner i aldersopsparingen i Penta og så investere ratepensionen i 200.000 kroner Epikur + 200.000 kroner Safe + 400.000 kroner LimiTTellus. Lige netop nu, hvor jeg sidder og skriver dette, spænder de historiske 5 års afkast på de fire foreninger fra 67 procent til 105 procent med Penta som den højeste.
Fordi jeg fik ret i at have de højeste forventninger til Penta, er afkastet i min fordeling godt 14.000 kroner højere efter PAL-skat og personlig indkomst, end hvis jeg bare havde fordelt investeringerne ligeligt på begge pensioner. Her forudsætter jeg, at ratepensionsudbetalingerne sker til bundskat. Hvis de i stedet sker til topskat, er fordelen ved min strategi endnu højere. Dette er bare et eksempel på de seneste 5 år, så forestil dig, hvad det kan blive til over en længere periode. Det er ”gratis penge”, som er lige til at samle op, hvis man vel at mærke kan udpege de investeringer, der klarer sig bedst.
Konklusionen er ligetil
Konklusionen er ganske simpelt, at det er vigtigt at spare op. Og du skal gøre det, også selvom du synes, at beløbene er for små til, at det rigtig batter noget. For det batter noget, når perioden er lang nok, og jo før du kommer i gang med at rulle snebolden, jo større ender den med at blive. Hører du til dem, der synes, at det er et latterligt lille beløb, vi må sætte ind, så gør det alligevel. For det bliver til noget i den sidste ende.
Og husk så også at oprette en til dine børn eller børnebørn. Du er der måske ikke, når pengene til sin tid kan hæves. Men jeg er sikker på, at den dag de unge mennesker kan tage hul på 1,5 mio. skattefrie kroner eller mere, der sender de helt sikkert en venlig tanke til dig, der startede denne opsparing for dem, og lærte dem at investering også er vigtig.
Alle nævnte beløbsgrænser og skatteprocenter er de, der er gældende for 2021.
Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 02//2021.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning