Aktiv kapitalforvaltning har flere fortrin

I den løbende debat om aktiv versus passiv kapitalforvaltning lægger jeg ikke skjul på, at jeg bekender mig til den aktive kapitalforvaltning. Jeg kender og kan sagtens forstå alle argumenterne hos dem, der sværger til de passive investeringsløsninger og har omkostningerne som deres primære fokus, men den aktive tilgang tiltaler mig i højere grad.

Ikke mindst hylder jeg det frie valg, så alene derfor kan jeg godt lide, at der er et bredt udbud af både aktive og passive investeringsløsninger på den hylde, som investeringslystne danskere kan vælge imellem.

For nylig præsenterede Nationalbanken friske tal på, hvordan aktivt forvaltede investeringsforeninger, der investerer i globale aktier, har klaret sig i forhold til passivt forvaltede foreninger. Resultatet var nogenlunde lige og afhænger af det valgte starttidspunkt.

Tæt opløb mellem aktiv og passiv

Begynder man i januar 2020 og frem til nu ligger de aktive en knivspids foran, mens passiv forvaltning har teten, hvis målingen begynder i 2018, viser Nationalbankens opgørelse. En anden konklusion er, at der er større udsving i de aktivt forvaltede foreninger, mens spredningen i de passive er mindre.

Den bedste fjerdedel af de aktive har fra januar 2020 således leveret 18 procent eller mere i afkast, mens den dårligste fjerdedel højest har leveret 11 procent. Blandt de passive foreninger var de tilsvarende procenter 16 procent og op samt højest 15 procent. Det er præcis en af de væsentlige grunde til, at jeg gerne holder forsvarstale for den aktive kapitalforvaltning.

Kigger man sig godt for, så leverer de bedste aktive investeringsløsninger faktisk varen i form af et ordentligt afkast. Det er sådan set hele eksistensberettigelsen for aktive kapitalforvaltere, og jeg kan også godt lide ambitionen, der ligger implicit i, at man identificerer sig selv som aktiv kapitalforvalter. I udgangspunktet betyder det jo, at man siger, at man kan slå markedet, hvor den passive investeringstilgang mere eller mindre accepterer det gennemsnitlige markedsafkast, og på forhånd siger, at det er for svært at slå markedet.

Aktiv forvaltning kigger på mere end afkast

Men udover afkastet, som er kerneydelsen for enhver kapitalforvalter, så kan den aktive investeringstilgang levere noget mere: Hvem skal for eksempel udøve aktivt ejerskab, hvis alle aktier handles af en computer? Hvem skal stille krav til diversitet i sammensætningen af ledelsen? Hvem skal holde øje med, om der er nogen som helst sammenhæng mellem den pris, man betaler for en aktie, og de penge selskabet har udsigt til at tjene?

Eller hvem skal få øje på, at man kan understøtte den grønne udvikling på mange andre måder end ved at købe aktier i Vestas? Måske var der en fabrik, der leverede dele til vindmølleindustrien, hvor man kunne købe eksponering mod grøn omstilling til meget billigere penge? Når der skal selekteres mere specifikt, kommer den aktive kapitalforvaltning ind i billedet og viser efter min mening sin klare berettigelse.

Derfor er jeg også lidt træt af modelunet om, at ”billigst altid er bedst”. Ligesom i alle andre af livets forhold, så viser det sig ofte, at der rent faktisk er value for money, hvis man kigger sig godt for – og således også flere steder inden for aktiv kapitalforvaltning. Man skal som nævnt bare se sig godt for. Men det er jo ikke så meget anderledes, end når man køber bil, hus, ferie eller andre større ting i livet.

Og investering er en stor ting i livet. Ved hjælp af de rigtige investeringer kan du øge værdien af dine penge og stille dig selv bedre, end hvis du ikke investerer dine penge. Det rummer nogle muligheder, der for de fleste er værd at studere nærmere og i de fleste tilfælde også er værd at afprøve.

Som tingene er i dag, har danskerne alt for mange penge stående i banken, hvor de ikke gør specielt meget gavn. Konkret handler det om mere end 1000 mia. kr., og en stor del af disse penge kunne med fordel blive sendt på arbejde i form af investeringer. Om det så skal ske aktivt eller passivt, er op til den enkelte. Med ovenstående håber jeg at have gjort det klart, at aktive investeringer fortsat har sin berettigelse og også vil have det fremover.

Artiklen har også været bragt som kronik i Børsen fredag den 21. maj 2021