Spring til indhold

4. januar 2021

2020 er slut, nu venter normaliseringen

Af Otto Friedrichsen

Når man i dag kigger tilbage på 2020, vil COVID-19 have haft en effekt på alt, hvad vi kan relatere til året. Det gælder også den finansielle udvikling og ikke mindst bevægelserne på aktiemarkedet.

Fra at blive opfattet som en isoleret kinesisk problemstilling tilbage i februar ændrede billedet sig drastisk, da COVID-19 blev registret i Norditalien og kort tid efter resten af Europa og USA. Den aggressive spredning medførte et væsentligt pres på sundhedssystemerne og deraf behovet for at indføre restriktioner og nedlukninger af samfundene.

Netop restriktionerne og nedlukningerne havde direkte kobling til realøkonomien, da omsætningen og indtjeningen i mange service- og fremstillingserhverv kollapsede samtidig med, at de faste omkostninger fortsat skulle honoreres. Jagten på overlevelseslikviditet var dermed skudt i gang blandt virksomheder.

På de finansielle markeder var det også indtjeningsopbremsningen og den deraf forhøjede konkursrisiko, der sendte aktiemarkederne ned. De kraftige aktiekursfald og generelt forhøjede udsving var et resultat af en markant højere risiko, hvor de finansielle aktørers jagt på likviditet og nedbringelse af risiko var medvirkende til at sende likvide aktiver som aktier ned.

Specielt i midten af marts var jagten på likviditet blandt de finansielle aktører så udtalt, at guld, danske realkreditobligationer og andre sikre havne faldt på lige fod med aktier, fordi risikoen skulle nedbringes for enhver pris, og likviditeten sikres.

Finanspolitiske hjælpepakker har haft en væsentlig indflydelse på aktiemarkedets udvikling siden den 23. marts, da aktierne bundede ud, men det er de pengepolitiske tiltag, der nok har haft den største effekt og er årsag til, at investorerne kunne afblæse likviditetsjagten tilbage i marts. Centralbanker verden over, men specielt den amerikanske, har i hidtil uset omfang og hastighed genoprettet markedsordenen og stillet likviditet til rådighed til staten, centralbanker, banker og virksomheder samtidig med, at USA’s centralbank har tilkendegivet sit fortsatte engagement til at købe stats- og realkreditobligationer, virksomhedsobligationer med mere.

Tiltag, der alle har handlet mere om at genoprette markedsordenen og give de finansielle aktører ro til at forholde sig til de realøkonomiske effekter af COVID-19 end om, hvorvidt en ny finanskrise var under opsejling. Tiltag, der alle er årsagen til at aktiemarkedet mange steder nu befinder sig i rekordniveauer.

Hovedscenariet for 2021 vil på mange områder være defineret af normaliseringsprocessen efter COVID-19. Effektive vacciner distribueres i øjeblikket, og immuniteten vil over de kommende måneder definere graden og ikke mindst normaliseringens hastighed.

De økonomiske nøgletal har på mange områder rettet sig væsentligt siden marts, men specielt inden for serviceerhvervene er der rum for yderligere forbedring. Investeringsaktiviteten inden for økonomien og specielt fremstillingserhvervene generelt vil ligeledes kunne accelerere til gavn for det samlede aktivitetsniveau.

Virksomhedernes indtjening, som over tid er et spejl af den økonomiske aktivitet, har været væsentligt bedre end frygtet i 2020, og den forventede indtjening i 2021 er i flere sektorer og regioner blevet løftet frem mod afslutningen på året.

Specielt inden for de mere ekstreme yderpunkter af value- og vækstfaktorerne vurderes den udtalte polarisering, vi så gennem 2020, ikke at vare ved. Teknologi vil fortsat være et centralt omdrejningspunkt i den fremtidige udvikling, men tiltagende økonomisk aktivitet og ikke mindst den gradvise normalisering vil i højere grad tilgodese de marginaliserede områder i aktiemarkedet, der har lidt under lav inflation, rente og flad rentestruktur.

Samlet går vi et år i møde, hvor de grundlæggende økonomiske variable er i bedring, virksomhedernes indtjening i fremgang, men hvor investorernes begejstring i nogle områder af aktiemarkedet også afspejles i den aktuelle værdiansættelse. Samlet er afkastforventningerne til aktier for 2021 dog positive og attraktive specielt i forhold til øvrige investeringsalternativer.

Artiklen er også bragt som bagsidekommentar i Jyllands-Posten og som morgenkommentar på Finans.dk.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver