Præsident Bidens magt afgøres i Georgia

Vi ved, at Joe Biden bliver ny præsident i USA, og vi ved, at Demokraterne får flertal i Repræsentanternes Hus. Men først den 5. januar 2021 ved vi, om Demokraterne eller Republikanerne får flertal i Senatet.

Her skal befolkningen i Georgia igen stemme om statens to pladser i Senatet, fordi ingen kandidater i første ombæring fik de nødvendige 50 procent af stemmerne, som Georgias særlige valgsystem tilsiger.

En måned efter valget den 3. november er situationen, at Republikanerne har vundet 50 pladser i Senatet og Demokraterne 48. Vinder Demokraterne begge pladser i Georgia den 5. januar, bliver vicepræsident Kamala Harris tungen på vægtskålen, idet vicepræsidenten har den afgørende stemme i Senatet i tilfælde af stemmelighed.

Det er absolut ikke utænkeligt, at Demokraterne vinder begge Georgias pladser i Senatet. Meningsmålingerne indikerer 30 procent chance for det. Georgia er traditionelt en republikansk stat, men ved præsidentvalget vandt Joe Biden Georgia knebent med 13.000 stemmer. Det var første gang siden 1992, at staten blev vundet af en demokratisk præsidentkandidat.

Hertil kommer, at yderligtgående republikanske vælgere har truet med at boykotte valget i protest imod den påstående valgsvindel, og da kandidaterne ligger meget tæt, vil en sådan boykot kunne blive udslagsgivende.

Det er ikke ubetinget et positivt scenarie, hvis Demokraterne sidder på flertallet i begge kongressens kamre. Det indebærer nemlig, at Demokraterne i endnu højere grad end hvad der er forventet i dag, kan gennemføre skatteforhøjelser og indføre øget regulering, hvilket indlysende vil være negativt for aktiemarkedet.

Et republikansk senatsflertal vil derimod kunne blokere for disse negative elementer af Demokraternes politik. En tilbagerulning af Donald Trumps storstilede skattereform kommer i den situation næppe heller på tale, og det er godt for virksomhedernes indtjening og dermed aktiekurserne.

En væsentlig teknisk detalje er den særlige ”filibuster-proces”, hvor et betydende mindretal i Senatet kan påvirke eller forhindre beslutningsprocessen ved at debattere et givent lovforslag i al uendelighed. Det kan både forsinke vedtagelse af lovforslaget og blokere for efterfølgende forslag, der ikke kan komme til afstemning. Det er med andre ord en obstruktion, fordi det kræver minimum 60 af de i alt 100 senatorer at afværge en filibuster-proces. Med udsigten til et senat, som er delt 50/50, er denne risiko dog ikke større end før valget.

Afgørende for Bidens kurs

Valget i Georgia er derfor afgørende for Joe Bidens præsidentperiode. Ender vi med 50-50-scenariet, hvor vicepræsident Kamala Harris bliver den udslagsgivende faktor, kan vi forvente, at Demokraterne vil gennemtvinge en større hjælpepakke, end hvis Republikanerne har afgørende indflydelse. Det er naturligvis isoleret set positivt for økonomien og aktiemarkedet.

En delt kongres vil sandsynligvis indebære, at ny regulering af større selskaber ikke bliver så omfattende, som hvis Demokraterne har flertal.

Et demokratisk flertal vil formentligt trække reguleringen i retning af Bernie Sanders’ og Elizabeth Warrens mere venstreorienterede linjer.

Udenrigspolitisk vil Biden som præsident arbejde med diplomati på mere traditionel vis, end vi har set under Trumps ledelse. Den handelspolitiske hårde kurs overfor Kina kan forventes at forblive uforandret. Biden vil dog prioritere at samle verden. Også på klimaområdet vil Biden føre en radikalt anderledes politik end Trump. På det udenrigspolitiske område er det dog ikke afgørende, om der er republikansk flertal i Senatet, da udenrigspolitik suverænt er præsidentens resort.

På en lang række fronter er det altså afgørende for den politik, som Biden kan føre, om Republikanerne vinder det ene af de to valg til Senatet i Georgia. Derfor er det et risikoscenarie, man som investor skal forholde sig til og være forberedt på.

En blå bølge

Valget i Georgia får derfor stor opmærksomhed fra begge partier. Demokraterne vil sætte alt ind på at tippe flertallet, og tilsvarende vil Republikanerne gøre alt for at sikre bastionen, så de kan yde modspil til Biden.

En eventuel blå bølge med en demokratisk præsident og flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus er dog ikke 100 procent ensbetydende med, at Biden og Demokraterne bare kan tromle deres forslag igennem. Et Senat, hvor vicepræsidenten er den udslagsgivende stemme, kræver i så fald, at samtlige 50 demokrater i Senatet er enige. Sådan hænger virkeligheden ikke altid sammen. De skal først overbevises – ligesom vælgerne i Georgia.

Fakta om valget i Georgia

• Ved valget den 3. november dystede den republikanske senator David Perdue med den demokratiske udfordrer Jon Ossoff om en af de to pladser for Georgia i Senatet. Perdue fik 49,73 procent af stemmerne, mens Ossoff fik 47,95 procent. Den tredje kandidat, libetarianeren Shane Hazel, fik 2,32 procent af stemmerne. Kravet i Georgia er dog 50 procent af stemmerne, og derfor skal de to kandidater med flest stemmer i omvalg.
• Ved valget om den anden plads i Senatet for Georgia stiller den siddende republikanske senator Kelly Loefler op imod demokraten Raphael Warnock.  Der blev afholdt et specialvalg den 3. november 2020, fordi republikaneren Johnny Isakson trak sig i 2019. Ved dette valg fik Loefler 25,9 % og Warnock 32,9%.
• Begge disse valg finder sted den 5. januar. Demokraterne skal vinde begge valg for at tippe flertallet i Senatet, mens Republikanerne kan nøjes med at vinde det ene sæde. Begge partier vil sætte alle mand og midler ind på, at udfaldet skal tippe deres vej.