Covid-19 sætter fart på udviklingen

Ved indgangen til det nye årti gav Formuepleje 10 bud på temaer for udviklingen i 2020’erne. Lad os bare erkende, at ved årsskiftet var Covid-19-krisen ikke et af disse bud. Omfanget af sundhedskrisen og de politiske beslutninger har vist sig langt mere vidtrækkende og vil skabe historie. Men det ændrer ikke nødvendigvis på de forventede temaer.

Den store ændring er hastigheden. Vi behøver ikke vente et helt årti for at se udviklingen af de temaer, vi beskrev for fire måneder siden. Pandemien og de politiske konsekvenser har nemlig accelereret udviklingen, så flere af temaerne allerede er dominerende nu.

Finanspolitikken er på dagsordenen

Allermest aktuel er finanspolitikken. Formueplejes forudsigelse for 2020’erne var, at finanspolitikken i højere grad skal tage over efter den historisk lempelige pengepolitik i 2010’erne.

Pengepolitikken – altså det som centralbankerne gør – er fortsat afgørende vigtigt, men Covid-19-krisen har i den grad medført, at finanspolitik – det som regeringer gør – er kommet øverst på dagsordenen.

Verden over er lande lukket ned, og det har medført den hurtigste og dybeste recession nogensinde. Konsekvenserne skal politikerne forsøge at afværge med alt, hvad der står i deres magt, ellers bliver de ikke genvalgt. Derfor har vi set finanspolitiske redningspakker i et omfang, hvor ikke engang finanskrisen kan følge med.

Redningspakkerne indeholder lønkompensation til de likviditetstrængende virksomheder. I USA bliver der delt helikopterpenge ud, altså en check til alle borgere. Trump-administrationen sender 150 millioner checks ud til amerikanerne. Ja, selv normalt så genstridige Tyskland har uden tøven lempet finanspolitikken. Det er helt nye tider, som man uden tøven kan kalde historiske.

Yderligere rentesænkninger i Europa er uden mening

Pengepolitikken har ikke uanede redskaber til rådighed, og den nuværende situation skal suppleres med finanspolitiske tiltag. Det ser vi ved, at renten ikke er sænket yderligere i eurozonen. Det giver nemlig ikke mening, når renten i forvejen er negativ.

I USA havde man et stort skud i bøssen, fordi man kunne sænke renten med 1 procentpoint til nul. Men Trump-regeringen har også været på banen med omfattende støtte til befolkningen og virksomheder for at holde hånden under økonomien.

Finanspolitikken har ikke taget helt over, men finans- og pengepolitik følges nu i tæt parløb. At politikerne omsider viser finanspolitisk handling, gør dog ikke pengepolitikken overflødig. Det ses ved, at de toneangivende centralbanker i stor stil opkøber obligationer – både stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer.

Den primære årsag til, at de finansielle markeder i slutningen af marts viste fremgang efter de meget omfattende kursfald i de foregående uger, skal blandt andet findes i, at USA’s centralbank tydeligt har signaleret, at man agter at foretage støtteopkøb på ubestemt tid. Dermed ved investorerne, at der ikke bliver mangel på likviditet. Det var den helt store frygt i begyndelsen af Covid-19-krisen og hovedårsag til den paniske stemning på daværende tidspunkt.

Der er ingen tvivl om, at både regeringer og centralbanker har handlet både hurtigt, koordineret og meget omfattende. På kort sigt er det entydigt en god ting, men på længere sigt bliver vi efterladt med en ubetalt regning.

Budgetunderskud og øget statsgæld fører ikke til stigende renter

De fleste lande vil opbygge budgetunderskud, der overgår, hvad vi har set tidligere. Den globale statsgæld vil stige til usete niveauer. Statsgæld finansierer man ved at udstede statsobligationer. Den logiske konsekvens ville tidligere have været, at når alle de statsobligationer kommer ud på markedet, ville det føre til højere renter.

Men mange stater og virksomheder kan ikke tåle rentestigninger. Det er politikere og centralbanker udmærket klar over. Siden finanskrisen har centralbankerne, der i princippet har ubegrænset adgang til at trykke penge, købt obligationer af alle slags.

Det nye er, at regeringer finansierer redningspakker direkte i nationalbanken, der blot lader seddelpressen rulle. Det overskrider en afgørende barriere ved at bryde med princippet om, at stat og centralbank er uafhængige enheder med hver sin opgave og ansvar. Det er blevet meget svært at skelne mellem, hvad der er finanspolitik, og hvad der er pengepolitik. Det er ikke helt ligegyldigt.

På denne baggrund forventer Formuepleje ikke stigende renter i Europa og USA, så længe arbejdsløsheden forbliver høj.

Teorien om det magiske pengetræ

Hvad skal nu stoppe politikerne i at stifte yderligere gæld, nu hvor pengene bare kan hentes i nationalbanken? I marts og april 2020 har vi set yderligere skridt i retning af den økonomiske tankegang, som kaldes Modern Monetary Theory – eller som jeg foretrækker at sige det: Det magiske pengetræ. Jeg kan konstatere, at jeg ikke er en særlig moderne økonom, for jeg er skeptisk. I løbet af meget kort tid har vi nu både en historisk lempelig pengepolitik og en historisk lempelig finanspolitik. Det er nødvendigt, fordi vi står i en akut situation, men hvordan påvirker det de kommende generationer? Man kan have sine bekymringer, som kun tiden vil kunne svare på.

Ændrede adfærdsmønstre

Adfærdsmønstre ændrer sig selvfølgelig, når samfund akut lukker ned, men hvad med livet bagefter? Varighed og omfang af nedlukning har stor betydning for vores adfærd og prioriteringer.

Vi må gå ud fra, at Covid-19 bliver inddæmmet, og der på et tidspunkt også findes en vaccine. Men indtil da er det meget svært at vurdere konsekvenserne, for det afhænger jo til dels af, hvor længe vi skal vente.

Hvornår får vi lyst til at bruge penge på de rejser, vi ikke kom afsted på, eller de restaurantbesøg vi blev forhindrede i? Hvor mange mister jobs, når virksomheder lukker? Hvor lang tid går der, inden de virksomheder, der overlever, har genansat afskedigede? Kort sagt, hvornår er forbruger- og erhvervsstilliden genoprettet?

Der er ingen tvivl om, at Covid-19-pandemien bliver katalysator for vigtige strukturelle og permanente ændringer i vores adfærd. Det påvirker vores samfund, økonomier, virksomheder og investeringer.

Arbejdsmåder og metoder

Nedlukning af samfund vil for altid ændre indkøbsmønstre, måder at arbejde og lære på. Også vores metoder til at producere og levere varer og serviceydelser og betale for disse bliver påvirkede. Det er ikke nyt, at den teknologiske udvikling er en vækstmotor, men digitaliseringen af forretningsmodeller og samfund er accelereret med hidtil uset hastighed.

Se blot på den betydning som karantæner og hjemmeisolering har haft for detailhandlen. Mens fysiske butikker har stået tomme efter pålæg fra myndigheder, har forbrugere taget net-shopping til sig. Amazon, den amerikanske it-gigant, har under Covid-19-krisen hyret over 150.000 nye ansatte, mens andre virksomheder gisper efter vejret. Vi har før forudsagt den traditionelle detailhandels død, og coronapandemien er et stort søm i den kiste.

Verden over har arbejdsgivere fået øjnene op for fordelene ved videokonferencer frem for fysiske møder. Virtuelle møder er mindre tidskrævende og meget effektive. Hjemmearbejde havde før corona-nedlukningen karakter af et personalepolitisk tiltag for at give medarbejdere mulighed for balance mellem familie og arbejde. Fremover vil mange arbejdsgivere være meget opmærksomme på, hvor afgørende gode teknologiske faciliteter og medarbejderes fleksibilitet er for driftssikkerheden. Når ’social distancing’ ophæves, vil disse ændringer i arbejdsmetoder til gengæld reducere efterspørgsel på kontorlokaler, ligesom forretningsrejser og konferencedeltagelse vil aftage.

Den udvikling gælder også uddannelsesinstitutioner, hvor man fra den ene dag til den anden – tvunget af omstændighederne – har taget fjernundervisning og video tutorials i brug. Vi har næppe set den sidste forelæsning i en sal på et universitet, men der er for alvor sat skub i en transformation, som først var forventet ville finde sted senere i 2020’erne.

Globalisering hurtigere på retur

I Formuepleje har vi argumenteret for, at globaliseringen allerede har toppet. Også den udvikling vil Covid-19-krisen accelerere yderligere, men det handler om andet end nedlukninger eller de folkelige protester, vi har talt om på tidligere Formueplejedage.

Covid-19-krisen har afsløret, hvor sårbare vestlige lande er, fordi vi er afhængige af meget komplekse globale forsyningskæder. Når vi ikke selv har adgang til at producere simple produkter som gummihandsker og mundbind, og når 80 procent af USA’s antibiotika produceres i Kina, skaber det en meget høj risiko i forsyningssikkerheden.

En kæde er aldrig stærkere end det svageste led. En global forsyningskæde involverer mange leverandører og transaktioner og krydser så mange landegrænser, at handelskrige og nedlukninger af samfund kan true os.

Læg dertil, at teknologien nu giver alternativer til at producere i lavtlønslande, for eksempel industrirobotter og 3D-print. Det har også indflydelse, at klimaomkostninger er et voksende tema, som sætter fokus på konsekvenserne af fragt. Det ændrer alt sammen på regnestykket bag den globale forsyningskæde.

Erfaringerne fra coronapandemien vil derfor påvirke, at forsyningskæder fremover vil blive mere nationale eller regionale.

USA og Kina i Covid-19-konflikt

Globaliseringen har ført til handelskrig mellem USA og Kina. Formuepleje har i 2019 sat fokus på rivaliseringen mellem verdens to største økonomier. Covid-19-krisen har potentiale til at eskalere det dårlige forhold, når ansvaret skal placeres for at sende verdensøkonomien i recession. Det opgør er allerede begyndt. Præsident Trump kalder Covid-19 for ”den kinesiske virus”. Kineserne planter til gengæld historier om, at virussen er udviklet i et amerikansk laboratorium. Handelskrigen vil uden tvivl blive påvirket af det opgør, og det hele er en del af et storpolitisk magtspil.

Indflydelse på investeringer

Formuepleje identificerer og følger udviklingstemaer, fordi det har betydning for investeringsstrategi og aktieudvælgelse.

Retail-virksomheder og faciliteter til fysiske butikker har ikke indgået i aktieporteføljen de senere år. Men virksomheder, der kan ekspandere på grundlag af for eksempel nethandel, har prioritet. Eksempler kan være produktion af emballage til forsendelser eller forretningsservice indenfor digitale betalinger, hvor selskabet Mondi (papirproduktioner til emballage) har været i aktieporteføljen siden starten af 2019, og et selskab som VISA har været udvalgt gennem en årrække, fordi det pengeløse samfund var i udsigt.

Også faciliteter til kontorer og butikker er blevet fravalgt for flere år siden til gengæld for leverandører af IT-infrastruktur, sikkerhed og digitale løsninger. Derfor har Formuepleje selskaber som Microsoft, Google og Trendmicro (datasikkerhed) i porteføljen. Det giver eksponering til trenden med virtuelle møder og konferencer, for eksempel Microsoft Teams, som under nedlukningen er blevet velkendt i manges arbejdsdag.

I takt med at forbrugere tager digitale løsninger til sig inden for eksempelvis handel og arbejde, vil det også påvirke andet forbrug. Her er underholdningsbranchen interessant, og Formuepleje har gennem investering i Nasper eksponering til Tencent, der er verdens største producent af computerspil.

De udviklingstemaer, som vi tidligere har talt om som fremtidsscenarier på Formueplejedage, teknologiseminarer og skrevet om i artiklen ”10 bud på temaer, der vil præge udviklingen i 20’erne” fra januar 2020, er på kort tid blevet hverdag. Coronapandemien ændrer altså ikke på disse udviklingstemaer, som Formuepleje hele tiden har været optaget af. Men det har stor betydning for, at den udvikling, vi forventede, vil ske i et endnu hurtigere tempo. Formueplejes investeringer – ikke mindst sammensætningen af aktieporteføljen – tog allerede før coronapandemien højde for de strukturelle ændringer i vores samfund og påvirkningen af vores adfærd. Vi forventer nu, at gevinsterne vil komme med den accelererende udvikling, og at den aktive aktieforvaltning i endnu højere grad vil vise sit værd.

Artiklen er også bragt i Finans den 7. maj 2020.