Coronasituation kræver fokus på strategi og kvalitet

Coronakrisen er uprøvet terræn for både aktiemarked, regeringer og centralbanker. Vi kan se tilbage på snart tre historiske måneder på aktiemarkedet efter voldsomme kursfald i februar og marts, der endte som de hurtigste og dybeste kursfald nogensinde – værre end både børskrakket i 1929 og finanskrisen i 2008.

Til gengæld fik vi den bedste april på det amerikanske aktiemarked siden slutningen af 1980’erne, da ikke mindst centralbankerne og især USA’s greb ind og sikrede likviditeten i de finansielle markeder ved at melde ud, at man vil købe obligationer op – vel at mærke stort set alle slags obligationer, inklusive virksomhedsobligationer.

Den langsigtede pris for at genoprette markedsordenen er ikke uvæsentlig i form af en markant højere gæld. En regning, man aktuelt må skubbe foran sig og afvikle i det omfang, det kan lade sig gøre.

Vi nærmer os afslutningen af den amerikanske regnskabssæson, og den europæiske, herunder den danske, er i fuld gang. Indtjeningen er naturligvis bremset kraftigt op og forventningerne til de kommende kvartaler vidner om markante effekter på virksomhedernes indtjening.

Indtjening i anden række

Modsat tidligere handler regnskabssæsonen mindre om indtjening og mere om selskabernes aktuelle likviditetstilstand og ikke mindst forventningerne til fremtiden. Specielt forventningsdelen er kraftigt nedtonet af mange virksomheder, fordi den økonomiske sigtbarhed er meget begrænset.

Det er ikke så overraskende, når nu aktiviteten på globalt plan mange steder er kollapset, arbejdsløsheden eksploderet, og nøglen til genstart af økonomierne ligger i de enkelte landes åbningsstrategier. Derfor ser man også, at aktiemarkedet ikke reagerer kraftigt på, at virksomhederne ikke kan sige noget klart om deres forventninger.

Investorerne har med andre ord afskrevet 2020 som et indtjeningsår og kigger allerede nu frem mod 2021, hvor man gerne skulle se mere normale tilstande indfinde sig.

Coronakrisen er i sin natur anderledes end for eksempel finanskrisen, der ramte de fleste sektorer hårdt. De seneste måneder har dog været hårdest ved energi- og finanssektorerne, der er ramt dobbelt – af både strukturelle modvinde og udbruddet af Covid-19.

Energiselskaberne, dvs. olie, presses både af grøn omstilling og dramatisk faldende oliepris på grund af dalende efterspørgsel, og bankerne, der i forvejen slås med lave renter, har måttet skrue markant op for hensættelser til misligholdte lån som følge af coronakrisen.

Sundheds- og IT-aktier har derimod klaret sig godt og endda med positive 2020-afkast som helhed trods den finansielle turbulens.

IT-selskaberne er velkapitaliserede og står godt rustet, fordi man er eksponeret til mange af de områder, der oplever fremgang – f.eks. steaming, gaming og e-handel, mens sundhedssektoren helt klassisk er en defensiv sektor, der ofte har god relativ performance i perioder med økonomiske usikkerhed.

Men det siger noget om, hvor store sektorforskelle, der er, og hvor store forskydninger, der er sket siden den sidste uge af februar. IT- og sundhedsselskaber udgør i dag 41 procent af det samlede verdensaktieindeks, mens finans og energi udgør 18 procent. Forskellen er ikke set større siden årtusindskiftet.

Centralbankerne har haft en afgørende rolle i forhold til at genoprette markedsorden i kølvandet af marts, der har betydet, at investorer nu agerer i markeder, hvor de finansielle sammenhænge igen fungerer.

Det betyder, at den fremtidige afkaststi på aktiemarkedet beror på, hvad virksomhederne kan levere. Netop denne usikkerhed gør, at man som investor skal fokusere på virksomhedernes klassiske fundamentale forhold som likviditet, solvens, værdiansættelse og langsigtet indtjeningsvækst. Strategien bør derfor være at fokusere på kvalitet med en langsigtet horisont og ikke lade sig forblænde af kortsigtede bevægelser.

Klummen er også bragt i Erhverv+ den 14. maj.