Bye bye buybacks og på gensyn

Den amerikanske skattereform og koncentrationen af store, solide Tech-selskaber er naturligvis en del af forklaringen på væksten af aktietilbagekøb frem mod 2020, men samlet set har aktietilbagekøb gennem tiden været en vigtig kilde til at distribuere et selskabs indtjening for derigennem at øge eksponeringen mod den billige gæld.

Det, virksomhederne gør, er at købe egne aktier på børsen med deres opsparede kapital og efterfølgende annullere de opkøbte aktier. Det har teknisk set en positiv effekt på den fremadrettede indtjening per aktie, da antallet af aktier dermed reduceres. Dette har dog naturligvis ingen effekt på den samlede driftsindtjening. Derudover fjerner man den opsparede kapital fra balancen, så den på grund af det lave renteniveau ikke udvander virksomhedens samlede forrentning af egenkapitalen. Endelig understøtter virksomhedens opkøb af egne aktier efterspørgslen på børsen og ved længerevarende opkøb dermed sandsynligvis også selskabets aktiekurs.

Selskaber verden over har, siden udbruddet af Covid-19 tog fart tilbage i februar, i stor stil aflyst udbyttebetalinger og aktietilbagekøb (buybacks). Aktietilbagekøb der for selskaberne i det amerikanske S&P 500-indeks i 2018 og 2019 lå i niveauet $800 mia. om året, niveauer der ikke er set så høje tidligere.

Specielt sidstnævnte har haft en effekt på efterspørgslen og prisudviklingen på mange selskaber i kølvandet på finanskrisen.

At mange selskaber har aflyst udbyttebetalinger og aktietilbagekøb kommer egentlig meget naturligt i kølvandet på det massive økonomiske kollaps, man har kunnet se på tværs af kloden i takt med nedlukningen af samfundene. En nedlukning, der naturligvis rammer langt de fleste virksomheders omsætning og indtjening hårdt og også udstiller mange virksomheders egentlige problemstilling med en økonomi og efterspørgsel, der lukker ned, nemlig forhold som den aktuelle likviditet og solvens.

Den naturlige refleks har for mange virksomheder været at forsøge at sikre overlevelse gennem den periode, hvor efterspørgslen af varer og serviceydelser er kollapset. En situation, hvor man som virksomhed fortsat skal honorere lønninger, husleje, afskrivninger og meget mere afhængigt af de hjælpetilbud, som de enkelte lande har iværksat. Netop i en sådan overlevelsessituation har mange virksomheder ikke overraskende valgt at beholde kapitalen i virksomheden for at imødegå de løbende forpligtigelser ved blandt andet at aflyse aktietilbagekøb.

Nogle industrigrupper, hvor udbyttebetalinger og aktietilbagekøb på forhånd har været begrænset, har været langt mere udfordret end andre. Her har fremskaffelse af likviditet gennem erhvervsobligationsmarkedet, hjælpepakker og i sidste ende aktiemarkedet (aktiesalg) været nødvendig for at reducere risikoen for konkurs.

Så aflysningen af aktietilbagekøbene kommer for langt de fleste selskaber som en naturlig konsekvens af det økonomiske kollaps og den høje usikkerhed, der i øjeblikket fortsat præger verden. Som virksomhed vægter øget sandsynlighed for overlevelse naturligvis langt højere end den umiddelbart højere omkostning ved aktuelt at holde mere kapital på balancen. Selvom vi for nu har sagt farvel til aktietilbagekøbene fra mange virksomheder, må vi forvente et snarligt gensyn. Likviditetshensyn og reel konkursrisiko har udfordret mange selskaber gennem de seneste måneder, men en gradvis økonomisk normalisering vil over tid genskabe kapitalgrundlaget hos mange virksomheder, og når usikkerheden aftager, vil det igen være muligt at optimere virksomhedernes balancestruktur ved hjælp af blandt andet aktietilbageløb.

Som direktøren for den amerikanske investeringsbank J.P. Morgan udtalte ved en finanskonference for få uger siden: US banks will not resume their share buyback programmes until executives can see “the white of the eyes of the recovery”.

Når aktietilbagekøb igen bliver aktuelt, vil aktiemarkedet sandsynligvis være endnu mere polariseret, end det har været tidligere – netop fordi kriser har en tendens til at gøre de stærke selskaber stærkere.

Artiklen er også bragt som bagsidekommentar i Jyllands-Posten mandag den 8. juni 2020