Aktiemarkedet er i vildrede

Over den seneste måned har aktiemarkedet bevæget sig i et omfang, vi kun har set ganske få gange før. Både i forhold til hastigheden og faldenes dybde, men også i forhold til udsvingene på daglig basis.

Udsvingene i aktiemarkedet og andre aktivklasser har på mange måder været ekstreme og dækker naturligvis også over den økonomiske usikkerhed, der i øjeblikket hersker i store dele af verdenen.

Aktiemarkederne toppede i slutningen af februar, da investorer gik fra at se Covid-19 som en isoleret kinesisk problemstilling til en global problemstilling. Kina sidder i meget stort omfang på den globale produktion og forsyningskæde, enten direkte eller indirekte. Så det at produktionsområder som bl.a. Wuhan blev lukket ned, betød, at man ikke længere kunne møde efterspørgslen af varer uden for Kina i samme omfang som tidligere. Blandt andet derfor så man forholdsvis tidligt i forløbet nedjusteringer fra bl.a. Apple og Microsoft som resultat af den kinesiske nedlukning.

I takt med at Europa og USA nu også gennemlever Covid-19-konsekvenserne, udfordres efterspørgslen i disse regioner. Nedlukninger, rejseforbud og generel isolation har naturligt meget store konsekvenser for de selskaber, som servicerer efterspørgslen blandt de mange europæiske og amerikanske forbrugere. Forbrugere rejser ikke længere, ingen går på restaurant og arrangementer er aflyst. Den normale verden, som vi kender den, er lukket ned.

Scenarieskiftet og specielt forløbet uden for Kina har været og er fortsat årsagen til de historiske bevægelser på bl.a. aktiemarkedet, netop fordi bekæmpelsen af Covid-19 har haft en enorm effekt på både udbud og efterspørgsel i alle de berørte lande.

Enorme hjælpepakker er blevet aktiveret

Den seneste måneds voldsomme opbremsning i udbud og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser vil på den korte til mellemlange bane have en voldsom effekt på den økonomiske aktivitet og sende mange lande i recession. Den tvungne nedlukning af mange virksomheder har betydet, at disse er udfordret af, at lønninger, husleje og andre omkostninger fortsat skal betales – mens efterspørgslen og indtjeningen er væk eller kraftigt reduceret.

Udfordringen med likviditet, som i sidste ende kan resultere i konkurs, præger et stort antal små og mellemstore virksomheder og udsatte industrigrupper. Det er i væsentlig grad også denne afledte likviditetskrise og forhøjede konkursrisiko, som aktie- og kreditmarkedet har reageret på. Aktier og kreditobligationer falder for det første, fordi virksomhedernes indtjening bremser kraftigt op med den bratte vækstnedgang og for det andet, fordi likviditetsdrænet som sagt øger konkursrisikoen betragteligt for mange virksomheder. Læg dertil investorernes massive flugt mod sikre aktiver, periodevis tvungen reduktion af risiko i mange institutionelle fonde og ikke mindst algoritmehandel mm.

Centralbanker har været blandt de første til at komme de finansielle markeder til undsætning i forsøg på at genoprette markedsorden og ikke mindst afbøde de afledte konsekvenser af bl.a. likviditetsjagten blandt virksomheder og investorer. Dette er bl.a. sket gennem kraftige rentesænkninger, opkøbsprogrammer og likviditetstiltag for med det samme at lempe rammerne i det pengepolitiske miljø.

Regeringsledere og politikere har efterfølgende været på banen med finanspolitiske stimuli for at afbøde de negative konsekvenser, som nedlukningen af mange samfund allerede nu har betydet. Hvor centralbanker har fokuseret på opretholdelsen af de basale økonomiske dynamikker, har politikerne forsøgt at imødegå virksomhedernes og arbejdstagernes likviditetsudfordringer i kølvandet på Covid-19.

Hvor er aktiebunden?

Det er dog afgørende at holde sig for øje, at hverken centralbankernes eller politikernes hjælpepakker kan kurere corona, men de vil have en betydelig effekt på opretholdelsen af det finansielle system og ikke mindst afbøde den kraftige vækstopbremsning, der allerede nu er i gang.

Desværre er der ingen klokke, der ringer, når aktiemarkedet rammer bunden, så man som investor ved, at man skal købe ind, men aktiemarkedet er i øjeblikket i gang med at etablere bunden. Historisk har det taget uger og måneder for aktiemarkedet at finde bunden, og i disse perioder er det på ingen måde unormalt at se meget kraftige aktiekursstigninger, som vi så i sidste uge.

Højdepunktet af aktiepanik er med meget høj sandsynlighed nu bag os, foran venter markedets forventninger til de økonomiske konsekvenser. Netop i denne forventningsproces er den amerikanske håndtering af Covid-19 og de allerede igangsatte hjælpepakker afgørende.

Ydmyg og gradvis rebalancering af porteføljen med aktiefokus rettet mod solide kvalitetsselskaber og forretningsmodeller, som i øjeblikket i mange tilfælde handler på attraktive værdiansættelsesniveauer, vil belønne den langsigtede investor, når Covid-19 igen slipper sit tag og de enorme hjælpepakker begynder at træde i karakter.

Kommentaren er også bragt i Jyllands-Posten / Finans den 30. marts