Din formue vokser ikke under hovedpuden

De negative renter har skabt en helt ny situation: For samfundsøkonomien, for den finansielle sektor og ikke mindst for alle opsparerne. Senest har vi kunnet læse, hvordan danskerne i de kommende 10 år skal regne med et markant lavere afkast på deres opsparinger. Det er ikke munter læsning, hvis man har en ambition om at øge sin formue.

På grund af de lave og lige nu endda negative renter er det især obligationsafkastet, der kommer under pres, så der efter omkostninger årligt kun er 0,1 procent tilbage til pensionsopsparerne. Det afkast vil inflationen hurtigt få spist, hvis priserne blot stiger nogenlunde som normalt.

Vi har altså med en helt ny og ganske uvant situation at gøre her. Når forventningerne til det fremtidige afkast sænkes på den måde, stiller det uden tvivl nogle større krav til pensionsopsparerne. Man kan vel næsten strække sig så vidt som at sige, at det er vigtigere end nogensinde, at danskerne tager aktivt stilling til deres pensioner og i deres opsparinger i det hele taget.

Medmindre man selvfølgelig er tilfreds med at se sine hårdt opsparede penge miste deres værdi ved at få købekraften formindsket. Det er den risiko, der er, som det ser ud lige nu med den uvante situation, hvor negative renter er blevet normalt.

Danmark er en formuende nation

Danskerne er på en og samme tid et af de mest forgældede og mest formuende folk i verden. Men selv når man tager højde for gælden, har vi som nation en stor formue, fremgår det af professor Jesper Rangvids seneste og højst interessante rapport om danskernes opsparing. Og siden finanskrisen for 10 år siden, er vi blevet endnu mere velpolstret. Det er en god nyhed, fordi det viser, at vi kan faktisk kan ændre på situationen.

Nu mangler vi bare at gøre det på den rigtige måde: Man kan eksempelvis godt spørge sig selv om nødvendigheden i, at danskerne har tæt på 1000 milliarder kroner stående i banken. Det svarer til 400.000 kroner i en familie med to voksne.

Nogle af disse penge skal sikkert bruges inden for en overskuelig fremtid, og så er det helt rigtigt at have dem stående i banken. Ved man med sikkerhed, at de først skal bruges om 3-5 år eller endnu længere ude i fremtiden, ville det dog være fornuftigt at investere dem i stedet. Kun på den måde slipper man for bankens nulrenter eller obligationernes negative renter.

Det kræver selvfølgelig, at man skruer op for risikoen – og vi ved, at det fra tid til anden kan ende med tab, når man investerer. Det skal man også gøre sig klart. Men vi ved også med mindst lige så stor sikkerhed, at det over tid betaler sig at investere. Har man den rigtige investeringshorisont og risikospredning, er der meget at hente på den front. Det skal selvfølgelig altid ske med en risiko, så man bevarer den gode nattesøvn og ikke ligger søvnløs over udsigten til, at ens opsparing mister sin værdi.

Den rigtige investeringshorisont er 3-5 år og opefter, hvis man vil kalde sig langsigtet investor. Den rigtige risikospredning for private handler om, at man ikke nøjes med at investere i en, to eller tre enkeltaktier, som et meget stort af danskerne gør for deres private midler.

Plads til forbedring i den danske investeringskultur

2/3 af private danske aktieinvestorer har ifølge Rangvids rapport kun en aktie, mens 16 % har to og 6 % tre, og langt de fleste med et snævert fokus på danske aktier, fordi dem kender man. Der er plads til forbedring på den front og er et tegn på, at den danske investeringskultur har meget at lære endnu. Den optimale risikospredning kræver dels endnu flere forskellige aktier og dels, at man kigger ud over Danmarks grænser og får udenlandske aktier med i porteføljen.  

På grund af de negative renter er der lagt op til nogle investerings- og opsparingsmæssigt smalle år, og det bør enhver pensionsopsparer som nævnt skrive sig bag øret. Heldigvis har man selv muligheden for at påvirke sit afkast ved at gøre sig umage og gå på jagt efter noget mere og bedre. Ulempen er, at man nok ikke kommer uden om at skulle løbe en smule mere risiko end blot at have pengene stående i banken eller sy dem ind i puden derhjemme. Der er ikke noget rigtigt og forkert, når man vælger risiko, men tommelfingerreglen er, at jo længere tid, der er til, at man skal bruge pengene, jo højere risiko kan man vælge, men det er lige så vigtigt at være ærlig over for sig selv og ikke vælge højere risiko, end man kan tåle. Alle med investeringserfaring ved, at der kommer udsving, og dem skal man kunne stå igennem.

Men ved aktivt at få sine penge investeret, kan man dog sige, at man betaler lidt tilbage til samfundet, fordi man er med til at skabe arbejdspladser og holde hjulene i gang. Står pengene og samler støv i banken, er de i hvert fald ikke til megen nytte. Ikke kun mennesker har godt af at arbejde. Det gælder også dine penge. Grebet rigtigt an, kan de ligefrem blive til flere. Også i svær afkasttid, som den vi går i møde på grund af de negative renter.

Kronikken er bragt i dagbladet Børsen den 15. oktober.