Swaps

Hvad er en swap?

En swap (engelsk for at bytte) er en aftale mellem to parter om at bytte betalingsrækker efter aftalte vilkår og over en aftalt periode. Swaps er en undergruppe af de finansielle aktiver derivater. Der skelnes generelt mellem to typer af swaps: Fast til variabel rente (renteswap), variabel til fast rente (renteswap), fast til fast rente (renteswap), variabel til variabel rente (renteswap) eller én valuta til en anden valuta (valutaswap). Med en swap-aftale kan man ændre den renteeksponering, man er udsat for på et underliggende lån, eller skræddersy betalingsfrekvens, rente og løbetid, som låntager ønsker det. Når forretningen indgås, udveksles hovedstolsbeløbet ikke i en renteswap. Der sker kun udvekslingen af nettorentebeløbet i løbetiden. Til forskel udveksles hovedstolsbeløbet i en valutaswap, når aftalen indgås.

Afkast

Til de følgende beskrivelser af afkastmuligheder/besparelser ved swaps tages der udgangspunkt i de to ovenstående eksempler med illustrationer.I tilfældet af renteswappen kan Formuepleje udnytte de lavere kortere pengemarkedsrenter og dermed opnå en besparelse, hvis de korte pengemarkedsrenter forbliver lave i swappens levetid. Hvis Formuepleje forventer stigninger i renteniveauet over hele rentekurven, vil det være fordelagtigt at indgå den modsatte aftale, altså at swappe variabel rente til faste rente. I tilfældet af valutaswappen kan Formuepleje udnytte, at rentebetalingen på de amerikanske korte renter er lavere og dermed opnå en besparelse. I denne type swap kan man også opnå gevinst, hvis værdien af USD faldt, og rentebetalinger for Formuepleje ville blive mindre set i forhold til DKK.

Prissætning

Swapaftaler indgås typisk til en fast rente, som sikrer, at værdien af swappen er 0. Den rente, der sikrer dette, kaldes swaprenten. Den faste rente i en renteswap afspejler markedsrenten for den aftalte løbetid, mens den variable rente fastsættes i henhold til en referencerente. Når renteswappen indgås i Danmark, benyttes CIBOR ofte som referencerente. Det grundlæggende princip er da, at når prisen på en renteswap skal bestemmes, er værdien af de to betalingsstrømme lige store. Ser man ser bort fra eventuelle marginaler til banken, har renteswappen ingen markedsværdi, da man på aftaletidspunktet har udsigt til den samme betalingsstrøm. Når en valutaswap laves, fastsættes størrelsen af hovedstolene ud fra den på tidspunktet gældende valutakurs på de involverede valutaer. På startdagen og slutdagen udveksles hovedstolene. Den faste rente i en valutaswap afspejler markedsrenten for den aftalte løbetid, mens den variable rente fastsættes i henhold til en referencerente.

Risiko

Risikoen ved swapaftaler afhænger af, hvilken type swap der er tale om. Valutaswaps har de samme risici som renteswaps, men dog med et ekstra lag, da de også er udsat for valutarisiko. Risikoen ved en renteswap henfører til den fremtidige udvikling i de korte og lange renter, da disse vil ændre betalingsstrømmene i renteswappen. Såfremt vi antager eksemplet, hvor Formuepleje havde swappet fast forrentning til variabel forretning, og den korte rente så begynder at stige, kommer Formuepleje til at betale mere rente ved at indgå swapaftalen. Såfremt swaprenten stiger, falder markedsværdien af de underliggende aktiver, hvilket skaber en værdiforringelse. Generelt kommer risikoen fra swaps gennem rentebesparelsen og kursværdien af betalingsrækkerne. Risikoen for en valutaswap henfører også til den fremtidige udvikling i de korte og lange renter, men vi tilføjer også valutarisiko til risikovurderingen. Valutarisiko er risikoen, der ligger i, at det relative bytteforhold mellem to valutaer kan ændre sig og dermed skade den værdi, swapaftalen har i ens valuta.