Aktier

Hvad er en aktie?

En aktie er en ejerandel i en virksomhed, som er et aktieselskab. Hvis du har en aktie, er du derfor også virksomhedsejer. Som indehaver af en aktie har du oftest mulighed for at være med til at beslutte de generelle retningslinjer, som virksomheden arbejder efter, gennem generalforsamlingen. Du har som aktieejer også mulighed for at modtage udbytte af din aktie i form af dividender. Virksomheder udbyder ejerandele i virksomheden (aktier) til gengæld for penge, som virksomheden benytter til at investere for. Virksomheder benytter derfor aktiemarkedet som en udbyder af kapital. Nogle selskaber har flere forskellige typer af aktier, som oftest går under navnet A- og B-aktier. Forskellen er, hvilke rettigheder man har som ejer af aktien. Det er oftest ejere af A-aktier, der har mest indflydelse.

Afkast

Som aktieejer får man typisk andel i to typer afkast: Dividender og kursændringer. Såfremt virksomheden har overskud, kan den vælge at udlodde en del af overskuddet til sine investorer. Som aktieejer får man da en udbetaling for hver aktie, man ejer. Aktier handles på offentlige børser og har derfor også en pris. Såfremt prisen er steget, mens du har ejet en aktie, er den nu mere værd, end da du købte den og kan derfor opnå et positivt afkast, hvis du sælger din aktie.

Prissætning 

Som hovedregel er en akties værdi typisk fastsat efter, hvor stor en andel den pågældende aktie ejer af selskabets aktiekapital. Dog er denne hovedregel langt fra perfekt, da prisen (kursen) på en aktie er afhængig af udbud og efterspørgsel. Aktiens pris burde afspejle de underliggende værdier i virksomheden, men markedets forventninger til fremtidige afkast ved investering kan ofte drive prisen op eller ned.

Risiko

Risiko på aktier kan ses gennem udsving i kursen. Som nævnt i afsnittet Prissætning svinger kursen på aktien efter udbud og efterspørgsel, men også efter de fremtidige forventninger til afkastet. Derfor kan kursen svinge kraftigt med opfattelsen af den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Man skelner oftest mellem systematisk- og usystematisk risiko. Systematisk risiko (også kaldet markedsrisiko) knytter sig til den risiko, som hele markedet er udsat for, og kan derfor ikke diversificeres væk. Eksempler på systematisk risiko er konjunkturændringer, renteændringer, inflation eller ændring i de politiske forhold, som binder sig til markedet. Usystematisk risiko (også kaldet virksomhedsspecifik risiko) er risiko, der binder sig til den enkelte virksomhed, og kan derfor diversificeres væk gennem en diversificeret portefølje. Eksempler på usystematisk risiko er stor afhængighed af enkelte kunder eller hacker-angreb. For aktier, som er i en anden valuta end din egen, findes der også valutarisiko. Valutarisiko er risikoen, der ligger i, at det relative bytteforhold mellem to valutaer kan ændre sig og dermed skade den værdi, aktien har i din valuta.