Spring til indhold

Det nye regeringsgrundlag: Hvad det betyder for dig og din skat

Efter folketingsvalget har vi endelig fået en ny regering. Det betyder også, at der er nye initiativer på vej på flere områder – blandt andet skattemæssigt og økonomisk, der kan påvirke dig. Her finder du de vigtigste skattemæssige tiltag.

Selskaber og erhvervsliv

  • Regeringen lægger op til at sænke selskabsskatten fra 22 % til 19 % over en treårig periode. Det er endnu ikke afklaret, hvornår den første nedsættelse træder i kraft, og om den får virkning fra indkomståret 2026 eller 2027. Den finansielle sektor forventes ikke at blive omfattet af den fulde skattelettelse.
  • Samtidig varsles ændringer i fradragsreglerne for blandt andet forskning og udvikling. Regeringsgrundlaget angiver, at fradragene skal justeres og målrettes, men de konkrete rammer er endnu ikke beskrevet.
  • Der lægges også op til en reform af kapitalbeskatningen. En kommende kommission skal blandt andet se på mulighederne for at frigøre mere kapital til virksomheder, forenkle og harmonisere skattereglerne samt forbedre rammerne for medarbejderaktier, warrants og optioner.
  • Herudover vil regeringen fremlægge en ny iværksætterpakke med fokus på bedre adgang til kapital, mere attraktive incitamentsordninger og øget økonomisk tryghed for iværksættere.
  • Endelig fremgår det, at regeringen ønsker at indføre en tech-skat. På nuværende tidspunkt er der dog ikke offentliggjort nærmere detaljer om udformningen eller omfanget af et sådant initiativ.
Selskaber og erhvervsliv
Billede_Boafgift ved arv

Boafgift ved arv

  • Regeringen foreslår at hæve bundgrænsen for betaling af boafgift fra 392.300 kr. til 550.000 kr.
  • Samtidig lægges der op til, at dødsboer med en værdi over 10 mio. kr. pålægges en yderligere boafgift på 15 %, hvilket vil bringe den samlede boafgift op på 30 %.
  • Regeringsgrundlaget indeholder derimod ikke forslag om ændringer af den reducerede boafgift på 10 % ved overdragelse af erhvervsvirksomheder med skattemæssig succession eller af gaveafgiften ved gaver i levende live.
  • Hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form, kan det derfor forventes at øge interessen for planlægning af generationsskifter. Særligt vil der være fokus på mulighederne for at anvende skattemæssig succession, så virksomheder og formuer kan overdrages til den reducerede afgift på 10 %, samt på overdragelser i levende live, hvor gaveafgiften fortsat udgør 15 %, hvis betingelserne for succession ikke er opfyldt.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op