Spring til indhold

Viden

Børneopsparing - en god start på livet for dit barn

Ønsker du at opleve glæden ved at give en del af din formue videre til børn og børnebørn, er der forskellige måder, du kan gøre det på. Alle har klare økonomiske fordele.

De bedste opsparinger til børn

At give børn og børnebørn et trygt økonomisk fundament i livet er mange forældres og bedsteforældres ønske, og det kan nemt opnås med brug af fornuftige opsparingsformer. Der er grundlæggende fire måder at spare op til børn og børnebørn på:

  • Den klassiske børneopsparing
  • Opsparing gennem gavereglerne
  • Aldersopsparing til børn
  • Aktiesparekonto til børn

Fælles for opsparingsmetoderne er, at de alle kan bringes i spil samtidigt, og der for alle opsparingsmodeller er klare fordele ved at investere i en eller flere af Formueplejes fonde.

Den klassiske børneopsparing

Den klassiske børneopsparing i et pengeinstitut er en særlig opsparingsform, hvor forældre eller bedsteforældre eksempelvis hver måned kan indsætte et beløb på opsparingen, som gennem investering og afkast kan være med til at skabe den bedste økonomiske start på barnets liv.

Børneopsparingen kan udbetales, når barnet er mellem 14 og 21 år og kan dermed være en solid økonomisk hjælp under studietiden, når barnet flytter hjemmefra eller bruges til at realisere rejsedrømme i ungdommen.

Når man vil oprette en børneopsparing til sit barn eller barnebarn, er der en række regler og forhold, man skal overveje. I 2018 blev der samtidig indført nye regler for børneopsparingen, som gør det endnu mere attraktivt at spare op til sine børn og gå nuværende opsparinger igennem for at se, om de er optimalt tilrettelagt.

Fakta om den klassiske børneopsparing

  • Børneopsparingen kan oprettes, fra barnet er 0 til 14 år
  • Der må maksimalt oprettes én opsparing pr. barn (yderligere vil ikke være skattefri)
  • Der må maksimalt indbetales 6.000 kroner årligt, samlet set 72.000 kroner i hele opsparingsperioden
  • Både forældre og alle bedsteforældre kan oprette en børneopsparingskonto, og begge parter må indbetale
  • Indbetaling på børneopsparingen er ikke fradragsberettiget
  • Børneopsparingen er bundet i mindst 7 år, og kan udbetales fra barnet er 14 til 21 år
  • Det er barnet, der opspares til, som ejer kontoen
  • Det er muligt at investere børneopsparingen i aktier eller investeringsfonde

Opsparing gennem gavereglerne

Ved opsparing inden for den skattefrie gavegrænse kræver det for at opnå en skattemæssig fordel, at barnets bedsteforældre er villige til at hjælpe med indbetaling. På denne måde udnyttes mulighederne for at give skattefrie pengegaver til børn inden for gavegrænsen, og beskatningen af et eventuelt afkast (i form af kapitalindkomst) fra investering af midlerne vil kunne dækkes af barnets frikort. Se her hvilke investeringsløsninger der er kapitalindkomstbeskattede.

Med en gavegrænse i 2025 på 76.900 kroner og muligheden for, at samtlige af barnets bedsteforældre hver kan indbetale dette beløb som pengegave til barnet hvert år, er der potentiale for, at barnet vil kunne få en særdeles stærk økonomisk start på livet. Spærres udbetalingen fra kontoen samtidig, indtil barnet når den alder, hvor opsparingen skal udbetales, vil opsparingen yderligere kunne investeres langsigtet. Ved langsigtet investering kan børneopsparingen vokse til en særdeles attraktivt beløb.

Aktiesparekontoen som opsparing

Investerer barnet i aktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsbeviser via aktiesparekontoen vil der være en særlig skattefordel. Aktiesparekontoen bliver kun beskattet med 17% i afkastskat, og det er betydeligt lavere end den almindelige aktiebeskatning af frie midler. Kontoen bliver beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det vil sige, at den totale værdi opgøres i slutningen af året, og værdistigningen på kontoen bliver beskattet.

Bedsteforælderen eller gavegiver kan med fordel i samarbejde med forældrene oprette en almindelig konto i et pengeinstitut og få tilknyttet en fuldmagt. Dog har visse pengeinstitutter særlige bedsteforældreordninger, også kaldet gavekonti, hvor pengene kan undergives forskellige begrænsninger for udbetaling til barnet. Men uanset om man anvender et særligt bankprodukt eller ej, så er skattereglerne ens.

Få mere viden om aktiesparekontoen

Aldersopsparing til børn

Med aldersopsparing til børn er det muligt for forældre at indbetale på denne ordning, som gennem langsigtet investering og renters -rente-effekten kan blive til rigtig mange penge den dag, barnet skal pensioneres.

Aldersopsparingen kan oprettes allerede, fra barnet er 0 år, hvor både forældre og bedsteforældre kan indbetale op til 9.400 kroner årligt (2025). Uanset typen af afkastet beskattes det med PAL-skatten på 15,3 procent. Det er en såkaldt lagerbeskatning, som betyder, at kalenderårets værditilvækst beskattes med de nævnte 15,3 procent.

Den helt store fordel ved denne type opsparing er, at den har lang tid til at vokse og at aldersopsparingen derfor vil komme dine børn til gode sent i livet, når de skal pensioneres. Som reglerne er lige nu, kan aldersopsparingen udbetales på én gang eller i mindre portioner, når barnet går på pension, og modregnes ikke i folkepensionen eller andre ydelser. En aldersopsparing kan derfor være en særdeles god børneopsparing, som vil komme børnene til gode senere i livet.

Få mere viden om aldersopsparingen

Personlig rådgivning om børneopsparing

Personlig rådgivning om børneopsparing

Har du lyst til at vide mere om de forskellige regler for børneopsparing, og hvordan du giver børn den bedste økonomiske start på livet, yder Formuepleje personlig rådgivning om mulighederne samt investering af børneopsparing.

Der er desuden flere måder til at optimere opsparingen på vegne af børn og børnebørn via arveforskud og testamente.

Kontakt en af vores rådgivere

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få mere viden om mulighederne for at optimere din økonomi

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept

Viden

En overset pensionsopsparing

Aldersopsparingen er en af de mest attraktive opsparingsmuligheder, men er desværre overset af mange pensionsopsparere.
Læs om aldersopsparing

Viden

Generationsskifte

Et godt generationsskifte kommer ikke af sig selv. Det kræver forberedelse og kompetent økonomisk rådgivning, der kan hjælpe dig med at optimere dine skattemæssige forhold ved overdragelsen.
Lær mere om generationsskifte